Ægte kærlighed skal man lede længe efter – Katrine Frøkjær Baunvig DEN ENESTE ENE

Katrine Frøkjær Baunvigs DEN ENESTE ENE er en anderledes og interessant dansk udgivelse om kærlighed og ægteskab – og om hvordan vi håbløst leder efter en at dele livet med.

Citat
Vi forsøger, så godt vi kan, at få forholdet til den elskede til at virke, og vi accepterer overordnet set, hvis det viser sig, at den eneste ene er en anden person end den, vi troede, det var i første omgang. Drømmen om at finde HAM eller HENDE, som man både kan ofre sig for og dele sit liv med, som man både kan hvæse ad og kæle for, har et stærkt greb i os.

Kærlighed anno 2018 er et vidt begreb. Nogle har flere og skiftende partnere, nogle jagter den næste flirt på Tinder, mens andre endnu er til den klassiske tosomhed. DEN ENESTE ENE er en utraditionel bog, der undersøger den store kærlighed, og hvorfor vi mennesker går og drømmer om at finde den eneste ene. Bogen tager udgangspunkt i forestillingen om, at der findes ét menneske, som man er forudbestemt til at være sammen med, og hvordan denne person skal forestille at være den eneste ene.

Hovedfiguren i DEN ENESTE ENE er forfatteren selv, Katrine Frøkjær Baunvig, der betegner sig selv som fjerdegenerationsfraskilt: Hendes oldeforældre, bedsteforældre og forældre er blevet skilt,
og hun og hendes mand er gået fra hinanden. Dette er startskuddet til et historisk og faktuelt billede af kærligheden og partnerskabet – på godt og ondt. Det er en bog, der kredser om historisk kærlighed, og ved hjælp af seks nedslag i historien, undersøges det hvordan drømmen om den eneste ene manifesterer sig: lige fra begyndelsen af vores tidsregning og frem til nu.

Som læser får vi indblik i, hvordan Baunvig bruger det historiske aspekt til at retfærdiggøre hendes egen søgen efter at finde den eneste ene. Bogen fremstår som et ønske om at undersøge den romantiske kærlighed – dels igennem historiske fakta, dels set i lyset af forfatterens egen historie. Essensen er netop, hvorvidt om vi mennesker ønsker at have én bestemt person at dele livet sammen med. De historiske tekster sat ind i Baunvigs egen kontekst og liv skaber en kontrast til nutidens kærlighed, parforholdet og synet på den eneste ene. Forfatteren sætter spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være forelsket og vise hengivenhed overfor et andet menneske. Samtidig er bogen fra forfatterens side også en undren over sit og andres behov for at drømme om den store kærlighed.

Læseren inviteres ind i en verden, som i høj grad er præget af romantik, og bogen fremstår således som en storslået hyldest til den romantiske litteratur og store forfattere som Wolfgang von Goethe og Jane Austen. Bogen synes at inspirere læseren til selv at gå på opdagelse i de mange klassiske fortællinger om kærlighedshistorier – både dem som ender tragisk, og dem, der er eksempler på lykkelig kærlighed. Bogen gør det tilmed nemmere for læseren at finde inspiration, idet forfatteren selv har ladet sig inspirere af andre tænkeres, forfatteres og forskeres arbejde, og har således udfærdiget en litteraturliste over de bøger og artikler, der optræder.

Sproget er kækt og er præget af en tilpas mængde ironi og humor, der beskriver det simple liv i en nøddeskal – en ellers tilforladelig tilværelse, hvor der alligevel hungres efter noget andet. Nogen eller noget der ikke er så forbandet perfekt. I sidste ende tilbyder bogen en erkendelse af, hvad kærligheden er for en størrelse, og hvilken sorg og ulykke, det er at nå til den erkendelse. Alt i alt er denne bog en slående hyldest til kærligheden, og man behøver ikke at være i samme båd for at kunne sætte sig ind i problematikken.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Samfund,

Læs også

Om Louise Christensen