Antimonumentfetichisme – VIDE VERDEN: PARIS

Aarhus Universitetsforlags forsøg på at udgive en guide til Paris med noget på hjerte og noget mellem ørerne lykkes for det meste godt og til tider fremragende.

Citat

Forgreningen er labyrintisk, og i skyggerne fra de træer, som læner sig ud over de blåtlysende grusveje, vokser der forestillinger, anekdoter og billeder, som langt overgår spadsereturens materielle virkelighed, men alligevel på skøn og magisk vis overbeviser os om, at fodgængeren viser vej til indsigter i parkens væsen og i den moderne tids mytologi.

(Fra Frits Andersens bidrag om Parc des Buttes-Chaumont)

For det moderne menneske er det at rejse til fremmede byer i fremmede lande efterhånden blevet sidestillet med den tankeløse nyerhvervelse af plasmaskærme og designdingenoter med trådløs internetadgang. Rejsen er blevet et forbrugsgode, og turismen en tilstand. Rejsebogsserien VIDE VERDEN forsøger at modvirke og omforme denne virkelighed ved at tilbyde sine læsere nogle få dybdeborende ekskursioner i stedet for den katalogiserende indeksering af restauranter og kirker, man forventer af den gængse guidebog.
Det er et format, der er meget vundet ved. Først og fremmest bryder bogen med illusionen om tilnærmelsesvis at kunne nå igennem en storby som Paris på en uge, endsige en forlænget weekend. Der er gjort meget ud af at lade de forskellige bidrag fremstå personlige, og derfor får man som læser også indtrykket af at være i hænderne på en rejsefører, som er bevidst om sine begrænsninger, men til gengæld meget engageret i netop hans eller hendes lille hjørnelap af det parisiske kludetæppe.

Det er tydeligt, at målgruppen skal forestille at være den mere akademiske rejsende, og netop derfor er bogen om Paris mere end rundhåndet krydret med historieformidling og lange udredninger om arkitektur. Generelt fungerer det helt godt, men der hvor bogen for alvor markerer sig som andet end blot en guidebog med udvidet historiesektion, er i de mere genrebrydende bidrag.

Peter Brandes skriver med stor indlevelse og fagkyndighed om den symbolistiske maler Gustave Moreau, hvis billeder kan ses i overflod på Moreau-museet nær Gare Saint-Lazare. Her brydes med rammerne, og teksten åbner for en ny og forbedret indtagelse af kunsten med Brandes som fører. Det er i dette brud med det rent beskrivende og kølige, at bogen som helhed kommer til sin ret.

I den samme boldgade kan nævnes Frits Andersens bidrag om den smukke park ved Buttes-Chaumont i den nordøstlige del af Paris. Andersen guider sin læser igennem parken med Louis Aragons surrealistiske værk PARISERBONDEN som prisme, og det mærkes, hvordan hans egen tekst veloplagt mimer surrealisternes hang til svulstigt og bevidsthedsudvidende billedsprog.

Frits Andersens tekst er dog mærkeligt nok én ud af sølle to bidrag, som bevidst anbefaler en litterær vinkel på Paris. Bo Tao Michaëlis tager en parisisk slentretur med Alexandre Dumas’ musketerromaner som forlæg, men derudover får vi ikke meget litteratur for pengene. Man skulle ellers synes, at en dybdeborende guidebog også godt kunne klare at give sine læsere et obligatorisk pensum af film, bøger eller musik, før den sendte dem af sted mod den franske hovedstad.

Når det så er sagt, synes jeg virkelig, at bogen er et hit. Man kan sagtens læse den uden nødvendigvis at skulle til Paris, og som mere baggrundsgivende guidebog fungerer den upåklageligt. Man skal ikke forvente at finde billige restauranter eller hoteller, men det finder de fleste vel efterhånden på nettet alligevel, så alt i alt er VIDE VERDEN et sundt og fint initiativ som modvægt til monumentfetichistisk masseturisme.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Essays,

Læs også

Om Troels Hughes Hansen

Cand.mag. i fransk, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet. Litterær omnivor, men med en særlig forkærlighed for Célines maskingeværsprosa, Dostojevskijs hysteriske delirium, Bernhards udfald og Bukowskis fuldemandssnak. Kort sagt alt, som rabler.Redaktør på LitteraturNu.

Skriv til Troels