Jeg har aldrig rigtig følt, at jeg blev voksen – Patti Smith LOUISIANA LITERATURE 2012

Hovednavnet på årets litteraturfestival på Louisiana var amerikanske Patti Smith. Selvom hun i første omgang er kendt for sin musik, har hun tilbragt halvdelen af sit liv med at læse bøger. Især eventyret om Peter Pan har spillet en stor rolle i hendes liv; et liv, hvis barndom og ungdom hun skildrer i de to erindringsværker DRØMMESPINDERI og JUST KIDS.

Reportage | Artikel af Louise Rosengreen

Christian Lund, lederen af Louisiana Literature, er på sin vis undskyldt, for Patti Smiths personlige historie er det stof, hendes bøger er gjort af. Både den aktuelle DRØMMESPINDERI og JUST KIDS fra 2010 er selvbiografiske erindringsværker. Alligevel kan det undre, at størstedelen af de spørgsmål, han valgte at stille Patti Smith, fredag eftermiddag på Parkscenen, i høj grad sigter mod hendes person.

Hvem er hun? Hvad er hun? Er hun musiker? Forfatter? Mor? Heldigvis er Patti Smith mildest talt interviewvandt, og hun vælger i stor stil at ty til litteraturen, når hun skal svare. Da hun bliver bedt om at definere sig selv, henviser hun til et citat af landsmanden Walt Whitman (1819-1892): ’I contain multitudes’. Ordlyden stammer fra langdigtet SONG OF MYSELF (1855). I Frederik Schybergs danske oversættelse fra 1933 bliver det til: ’Jeg er så stor, at alle modsigelser rummes i mig.’

Smith udelader beskedent det indledende ’I am large’, men de fleste blandt publikum vil nu nok gerne give hende dette prædikat med på vejen. Hun er mange forskellige personer i en, hun er kunstner, og ja hun er stor! En stor kunstner. Det selvom det kan virke modstridigt, som hun sidder der i al sin spinkelhed foran mikrofonen, falder sammen i ryggen, under en sort strikhue, idet hun beskedent takker den, der opfandt brillen, fordi hun ikke kan læse uden.

Den første tekst, hun læser op af, er ’Kimberly’, en anekdote fra DRØMMESPINDERI. Historien er opkaldt efter lillesøsteren, hvis allergi afstedkom, at familien Smith i slutningen af 1950’erne måtte skille sig af med deres husdyr, heriblandt Pattis elskede hund Bambi. Teksten er et drømmende tilbageblik på barnet Patti, men selv om kvinden på scenen på papiret er 65 år gammel, insisterer hun på at fastholde barndomsverdenen som både noget særligt og noget evigt. Bøger som LITTLE WOMEN, PINOCCHIO og PETER PAN er stadig blandt hendes favoritter, for som hun siger:

- Selvom jeg er blevet højere, har jeg stadig atmosfæren fra Peter Pan i mig. Altid. Jeg har aldrig rigtig følt, at jeg blev voksen.

JUST KIDS er titlen på hendes gennembrudsbog fra 2010. Den handler om mødet med sjælevennen Robert Mapplethorne i New York City, om deres kærlighed, deres fælles interesse for kunst, om livet på Chelsea Hotel og om at arbejde i en boghandler for at tjene til føden. Med Smiths egne ord handler den om et betingelsesløst venskab. Hun læser op fra bogens prolog:

- Jeg sov da han døde. Jeg havde ringet til hospitalet for at sige godnat til ham endnu en gang, men han var langt væk, dykket ned under lag af morfin. Jeg sad med røret og lyttede til hans anstrengte åndedrag og vidste, at jeg aldrig ville komme til at høre ham igen.

Roberts død giver anledning til Smiths erindringsskrivning, og hun er dybt bevidst om det ansvar, det medfører at portrættere såvel døde som levende mennesker på skrift. Det tog da også 20 år at skrive bogen, der længe havde arbejdstitlen REFLECTING ROBERT. I mellemtiden udkom en bog om Hemingway med titlen REFLECTING HEMMINGWAY, og hun valgte i stedet at tage titlen fra en episode i bogen, hvor et ældre ægtepar ved synet af det unge par på Washington Square beskriver dem som et par børn.

Selv her længe efter Roberts død er der en særlig samhørighed i mellem de to. Patti Smith forklarer, at deres relation var særlig stærk, fordi de ikke kun reflekterede hinanden, de reflekterede ligeledes hinandens kunst. De rummede hinanden og på sin vis rummer de stadig hinanden. For ægte kærlighed er ikke noget, døden kan sætte en stopper for. ’Jeg elsker også stadig min hund,’ siger hun. ’Kærligheden giver genklang.’ Den lever videre.

Nyeste artikler

22-10 2012  Tintin og leoparden Leopold – TINTIN I CONGO

19-09 2012  Pladderpamfletter - Richard Millet LANGUE FANTOME suivi de ELOGE LITTERAIRE D’ANDERS BREIVIK

31-08 2012  Jonathan Safran Foer & Jeffrey Eugenides LOUISIANA LITERATURE 2012 - lørdag

12-07 2012  Bruce: Bedre i virkeligheden end pÃ¥ bog – ROSKILDE FESTIVAL 2012/Karsten Jørgensen BRUCE SPRINGSTEEN

09-07 2012  Højspændte hyggeonkler - Morten Søndergaard og Q pÃ¥ Roskilde festival

07-07 2012  Høje hæle i støvet pÃ¥ Roskilde festival - Mette Moestrup og Miriam Karpantchof SHE’S A SHOW

04-07 2012  Den type værdi en oplæsning repræsenterer – Stine Pilgaard ROSKILDE FESTIVAL

21-06 2012  Hockeystav og tændstikker – Deirdre McCloskey BOURGEOIS DIGNITY

06-01 2012  Montanas Litteraturpris 2011

31-12 2011  Vesterhav, LSD og Mao – De bedste tegneserier i 2011

Oversigt over alle artikler