Bibliofile mareridt i Borgesland – Zoran Zivkovic BIBLIOTEKET

I seks små historier vendes den argentinske forfatter Jorge Luis Borges’ berømte novelle ”Biblioteket i Babel” på hovedet. Fortællestilen er stram som hos Hemingway, og krydret med lige dele Umberto Eco, Gabriel García Márquez og en god portion humor. Dette er magisk realisme på højt plan.

Citat

Stenen, der trak bogen efter sig som en hale, ramte vandoverfladen helt fladt, hvad der fremkaldte et gevaldigt plask. Havde der befundet sig nogen inde på breden i nærheden af broen, ville de ikke have kunnet undgå at lægge mærke til det. Jeg skyndte mig derfor væk, så at ingen skulle kunne sætte mig i forbindelse med det. Men da jeg var kommet lidt væk derfra, blev frygten erstattet af en følelse af lettelse som efter et veludført arbejde. Mine hænder var snavsede af jord, og det samme gjaldt min frakke, men det tog jeg mig ikke af. Det vigtigste var, at der ikke længere var nogen bog. Måtte den hvile i fred i mudderet på flodens bund.

En forfatter får adgang til et katalog over alverdens bøger – inklusiv hans egne mulige fremtidige værker. En bogsamler modtager en endeløs strøm af bøger i postkassen. En sen aftengæst på et bibliotek præsenteres for et minutiøst skæbnearkiv over alverdens mennesker – døde som levende. En ikke særlig belæst herre modtager sin boglige kvote i helvede, og sidst, men ikke mindst, møder vi den stakkels bogelsker, der, til sin store rædsel, opdager noget så skammeligt som en paperback på sin reol.

At undre sig og intet vide. I lighed med Borges syntes Zivkovic’ historier at gro ud af undren over simple scenarier. Tankeeksperimenter præsenteret som litterære ”hvad nu hvis”– historier. Dermed ikke sagt at Zivkovic, eller Borges’, historier er simple, for ofte rejser teksten, som hos Platons Sokrates, flere spørgsmål end svar. Det er denne undren over verden, der gennemsyrer Zikovic’ historier.

Adspurgt om mening eller morale i sine historier svarede Borges i et interview fra 1980: ”Jeg er bange for jeg ingen har. Se, her er en fabel, hvad er moralen? Jeg er bange for, jeg ikke ved det. Jeg er bare en drømmer, dernæst en forfatter, og mine lykkeligste øjeblikke er når jeg læser”. Man fornemmer Zivkovic’ spøgefulde blink til Borges, idet han dømmer en ikke særligt belæst herre til en evighed af læsning i helvedes bibliotek i bogens fjerde historie.

Ligeledes kunne historien om bogsamleren, der modtager en endeløs encyklopædi, have sin oprindelse i Umberto Ecos offentlige beklagelse over, som professor og kendt forfatter, dagligt at modtage enorme stabler af bøger med posten (sikke et helvede!). I historien fører Zivkovic dette bibliofile drømmescenarie helt ud på overdrevet; og det med tragikomiske konsekvenser for bogsamleren, der forsøger at bevare hvert et bind.

Efter endt læsning står billedet af den paperbackinficerede bogsamler skarpest skåret. Forgæves forsøger han at aflive den lille paperback, der skæmmer hans reol, og et foreløbigt humoristisk højdepunkt nås da bogsamleren, bevæbnet med sten og snor, forsøger at henvise bogen til druknedøden i den lokale parks å. Hvad der senere sker, skal selv læses, for læses det bør den, denne lille bog – igen og igen.

Til trods for bogens litteraturhistoriske bagage, kan den uden problemer læses uden kendskab til Borges eller andre af de ovennævnte. Så længe læseren har lyst til at undres, er Zivkovic’ univers et glædeligt bekendtskab, og der er bestemt grobund for nærmere udforskning.

Zoran Zivkovic’ hjemmeside findes her.

En engelsk oversættelse af Jorge Luis Borges’ ‘Biblioteket i Babel’ kan læses gratis her.

Diverse interviews med Jorge Luis Borges kan læses her.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Noveller,

Læs også

Om Morten Tinning