Bjergtagende – Kaspar Colling Nielsen MOUNT KØBENHAVN

Hvad hvis man forestiller sig, at der blev bygget et 3500 meter højt bjerg lige uden for København? Dette geo-arkitektoniske tankeeksperiment danner kulisse for fortællingerne i et fantasifuldt debutværk, der er en hyldest til menneskets opfindsomhed og trang til at sprænge rammer.

Citat

I overensstemmelse med Jan Peters planer amputerede lægerne hans ben undtagen to små bare benrester, som de lod stritte et par centimeter ud fra torsoen. De bortskar desuden hoften og ballerne, som erstattedes med en tynd letvægtskarbonplade. De fjernede de to nederste ribben og gennemførte desuden en række komplicerede korrigerende indgreb, hovedsageligt vedrørende tarmenes og genitaliernes placering og funktionalitet. De flåede nu huden af de to amputerede ben. Efter Jan Peters nøje anvisninger blev hudstykkerne klippet midt over og syet sammen til to trekantede stykker. Hudstykkerne blev fastgjort på hver side af rygsøjlen og op til armenes underside, således at han, når han ville være i stand til at hæve armene ud i vinkelret position, ville have et sæt stramt udspilede vinger mellem ryggen og armene. Vinger som vel at mærke bestod af levende hudvæv.

Lidt fakta: Mount København er opført på Avedøre Holme. Byggeriet tog 200 år og kostede den danske stat og de private investorere 600 mia. kroner. Bjerget har været en succes: Der er skabt vækst i turismen, og der er kommet nye investeringer såvel som eksotiske plante- og dyrearter til landet. Der er tilmed blevet afholdt en bjergetape i Tour de France på Mount København, i hvilken forbindelse en digter og cykelsportskommentator fremsatte følgende betragtning: ’Dette kunstige bjerg, der ikke er en natulig del af området, har alligevel krævet sin ret. Denne monstrøse og altså virkelig menneskeskabte, nærmest babelstårnsagtige gestus er blevet accepteret af naturen’.

Mest interessant er dog Mount Københavns påvirkning af fladlandsdanskerens mentalitet. Bjerget frembringer en fremmedartet optimisme og inspiration i befolkningen, der iværksætter både sære og storslåede projekter.

Men Mount København er ikke et babelstårn, og fortællingerne handler ikke om menneskelig hybris, selvom bogen tilsyneladende indledes med en moderne Ikaros-fortælling om lægen og amatørornitologen Jan Peter Lassen, der gennemgår ikke så lidt for at komme til at kunne flyve ved egen kraft. Jan Peter har faktisk så stor succes med sit foretagende, at han ender med at lede en multinational virksomhed og derigennem får kastesytemet i Indien afskaffet. Der er ikke tale om dystopi, men om driftighed – en driftighed, der bevæger sig ud i det ekstreme.

Fortællingerne, der relaterer mere eller mindre direkte til bjerget, er ofte ganske snurrige, og Colling Nielsen tager røven på læseren mere end én gang. Man ved aldrig, hvornår historien foretager et spring over i det absurde, eller simpelthen skifter genre, som i fortællingen om Flemming Aksel Møller, der ’på grund af en kontinuerlig række af større og mindre ydmygelser gennem et langt liv’ bliver magnetisk, og langsomt, men uigenkaldeligt, udvikler sig til supermonstret Magneto, der begiver sig i åben krig mod den danske hær.

Bogen veksler mellem de fabulerende beretninger om de enkelte skæbner i skyggen af Mount København og kursiverede intermezzoer, hvor der redegøres historisk og ’faktuelt’ for begivenheder omkring bjerget; sociologiske forhold, flora og fauna, madkultur og meget andet. Det bliver i alt til sytten (inklusiv føljetoner) noget forskelligartede, men generelt veldrejede fortællinger, der langtfra alle er lige så opskruet plotdrevne som de oven for nævnte. At forfatteren fx også evner det mere lyrisk afdæmpede fremgår af den fint sansemættede tekst om ’Glæden ved at spise et æble’ (der er en bemærkelsesværdig stor madglæde i bogen!).

Nielsens debutværk er både stilfuldt og forfriskende delikat. Lidt ligesom det populære stykke smørrebrød med Mount Københavner-laks og gedeost fra den danske bjergged, ’som består af fire skiver varmrøget laks, som placeres på en tyk skive rugbrød med salat. Meningen er, at lakseskiverne skal læne sig mod hinanden, så de danner en kegle. På toppen af keglen lægges forsigtigt en klat blød gedeost rørt op med lokale urter, så retten fremstår som et bjerg med sne på toppen.’.

Velbekomme!

Nyeste anmeldelser i kategorierne Fortællinger,

Læs også

Om Viggo Bjerring

Viggo Bjerring er cand. mag. i idéhistorie og dansk.

Skriv til Viggo