Den behagelige koncentrationslejr – Suzanne Brøgger TIL T

Familien er en problematisk størrelse i en tid, der sætter individet højest. I Suzanne Brøggers bog om den ‘moderne’ familie anno 1958 sammenlignes familielivet flere gange med jødernes tvangsinternering – dog en behagelig en af slagsen, for nu ikke at trække tingene ud af proportioner.

Citat

Alle de aflastende hjælpemidler, de har fået, er blevet en belastning, Fra bilen til fjensynet til støvsugeren. Takket være alle de tekniske ting er de kommet til at leve alene, hver for sig. At gøre noget sammen er næsten blevet en umulighed. Enhver følger sine egne interesser. De er blevet ensomme – sammen – og for længst holdt op med at spille Matador. For det er ikke noget rigtigt spil mere, når Kængu altid vinder med hoteller på Østergade, Bredgade og Rådhuspladsen, mens hun drømmer om et barn til, og Jakob slår sig sammen med Tigerdyr og får den til at komme hen på de adresser, han vil

‘Der var engang…’ ville ikke være nogen dårlig indledning til Suzanne Brøggers eventyr (eller rettere myte) om den moderne familie. Faktisk lyder eventyret om kongesønnerne Skrat, Skratskratterat og Skratskratteratskratskrirumskrat og nabokongens døtre Sip, Sippesippenip og Sippesippenipsipsirumsip i brudstykker ved afslutningen af hvert kapitel, hvor de fungerer som en slags udgangsbønner.

Eventyret er langt fra den eneste udefrakommende historie, der tværer sig ind over den i forvejen tætte og tidsspringende hovedfortælling om titlens meget frygtede te-selskab. De største historier, Holocaust og den om Jesus, filtrer sig sammen med små hverdagsdiskussioner, såsom hvorvidt antallet af te-kopper nu er tilstrækkeligt. Yderligere er teksten brudt op af overvejelser om romaner og kunst, der i deres bombastiske selvsikkerhed virker som parodier, selv om man kan være i tvivl, om de faktisk er det.

En psykisk belastet og selvmordstruet mor, som intet magter, er familiens umulige midtpunkt. Lady Gaga hedder hun sigende. Et sted fremgår det, at ‘forældrene er blevet deres børn’, og det er et gennemgående træk, at forældrene er uansvarlige individualister, mens børnene bekymrer sig om familien. Psykisk sygdom er givetvis også på færde i nogle overrumplende, orignale drømmesekvenser, der virkelig får én til at spærre øjnene op.

Den syge mor er ophav til legen ‘plysspind’, som går ud på et gennemgribende Plys-navneskift, der har effekt i resten af romanen – og som indebærer, at hun selv skifter navn fra Lady Gaga til Kængu. De øvrige navne er hentet fra samme univers, og trods indledende forvirring er legen sjov, også for læserne, for navnene er ikke tilfældigt valgte og trækker noget af deres oprindelige historie med sig.

Forfatteren er heldigvis eftergivende nok til at minde om navnenes indbyrdes familierelationer på afgørende steder, så i hvert fald denne læser slap for at konsultere et møjsommeligt konstrueret diagram over hvem der var far, mor og søster til hvem. Alligevel er der rigeligt at holde styr på.

Blandt bogens mange kunstgreb er det mest vellykkede at tilbagedatere historien til 1958. Til frembruddet af et nyt familiemønster, nemlig kernefamilien, som stadig den dag i dag er idealet. Det er Hamlet i jakkesæt, men med omvendt fortegn: den moderne fortælling er deaktualiseret, hvilket faktisk tilfører den noget nyt. Sine steder giver de historiske detaljer dog fortællingen lidt for meget karakter af et udstyrsstykke i stil med Krøniken, hvor mange tv-inviterede voksne børn måtte beherske sig grundigt for ikke at tysse vredt på deres forældre, hver gang de udbrød, dét kan jeg godt huske dengang skete.

Mens eventyret om kongesønnerne og kongedøtrene slutter med lykkeligt familieliv i tre ægteskaber (efter den tungebrækkende formel: Skrat fik Sip, Skratskratterat fik …), er fremtidsperspektiverne for den moderne familie – måske alle moderne familier – anderledes katastrofale. Suzanne Brøgger bebrejder samfundsforhold, og selvom det let at være uenig i de konkrete analyser, forbliver ideen interessant. Anbefalet som tankevækkende men besværlig læsning.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Roman,

Læs også

Om Anders Johannsen

Anders er cand. mag i Dansk, ph.d.-stipendiat på Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet.

Skriv til Anders