Den svære affære – Tine Høeg NYE REJSENDE


Tine Høeg skriver indimellem hjerteskærende, indimellem lidt kedeligt, om en affære mellem to pendlere.

Citat

syvende gang jeg ser dig nøgen:

mit køkken

formiddag

sådan et underligt lys

da du er gået

og en duft af noget sødt

fra posen på bordet

du har haft kage med

en pik en kage en hjerne et hjerte

har du haft med

og efterladt kagen

Nye rejsende er en fortælling om, hvordan alting kan flyde sammen i faser af livet, hvordan man kan miste kontrol. To pendlere, en nystartet gymnasielærer og en 10 år ældre grafiker, indleder en intens affære fra august til december, der udvikler sig til en farlig og desperat forelskelse.

Jeget er en ung kvinde, der er usikker i sit nye job. Et centralt spor i fortællingen er en skildring af kiksede og usikre situationer som nystartet lærer – at sige noget forkert til eleverne, at være for ung med de unge, at frygte dårlig ånde. Et andet spor er jegets søster, der skal giftes. Det rene bryllup kommer til at stå i kontrast til den urene affære, som jeget har med en gift mand.

Bogen er for det meste skrevet som knækprosa, men med en del lyriske, drømmeagtige indslag, som når forskellige handlingsforløb vellykket køres sammen. Fx er jeget på studietur i Rom og tænker på en rejse, hendes elsker og hans kone har været på i Rom. Eller jeget forestiller sig, at hendes elsker er gået fra konen, og hun selv er blevet stedmor, der henter i børnehaven. Desværre begynder barnet at svæve op mellem al julepynten.

Bogen er indimellem rørende. Jeget har det rigtig skidt, og manden har det heller ikke godt. Jegets udsatte position som den, der er udenfor og må leve gennem manden, skildres fint og ømt. Hun venter og tænker på manden og konen og deres familieliv, som hun vil ind i. Og det gør ondt. Historien forekommer mig dog også lidt nem og banal. I perioder sker der for lidt, og det bliver kedeligt og opremsende. Affæren er ikke så interessant, man forstår, at hun er usikker og åbenbart klar til at klamre sig til hvad som helst, der kan holde hende flydende lidt endnu. Og så er det god og spændende sex. Men det forekommer mig altså lidt banalt, og så skal fortællingens styrke ligge i, hvordan det skildres. Der er det mærkeligt, at manden slet ikke træder frem – hvorfor handler han, som han gør? Efter læsningen har jeg faktisk ikke noget indtryk af ham.

Skildringen af gymnasiemiljøet er det bedste. Det er underholdende og nemt at sætte sig ind i, hvor usikker jeget er til trods for flinke kolleger og nysgerrige elever. Det giver også en god baggrund for affæren, jeget er i en ny livsfase og har svært ved at forholde sig til at være nogens lærer, svært ved at træde frem som voksen, og så sker det på en halv måde med en gift mand.

Bogen former sig fint. De korte tekster uden særlig meget tegnsætning og med hyppige linjeskift giver en luftig fornemmelse, der får indholdet til at virke skarpere. Små antydninger som ‘din kones nøgne krop’ eller ‘man kan nå meget på en time hver vej’ fungerer fint. Den er behagelig og generelt underholdende at læse, og selvom det nogle gange bliver kedeligt, er der dog også overraskelser nok til, at jeg havde lyst til at læse den færdig. Den byder på sjov og ballade, men også på smerte og tristhed. Sproget er generelt præcist og humoristisk med gode iagttagelser. Så jo, læs den, fx i et tog, og overvej, hvem af dine medpassagerer du lige kunne indlede en affære med.

Skrevet af Thomas Rude Andersen

Thomas Rude Andersen er født i 1977. Han er cand. mag. i dansk og filosofi.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *