Det er ikke kønt at blive kælder – SLAGTRYK 11/02 & SLAGTRYK 11/03

Onlinemagasinet SLAGTRYK har eksisteret siden februar 2011, og de to første numre byder på geniale sætninger og veldrejet sprog, hvor natur og narrativer gemmer sig behændigt.

Citat

Og jeg så ham gå gennem kornet med hånden glidende hen over det. Og jeg så ham gå gennem kornet med hånden glidende hen over det som talte han det. Og jeg fumlede med snørebåndene, trådte hælen ned i den venstre sko og snublede på vej ud over gårdspladsen mens han bevægende sig længere væk gennem den gule pels.

Af Mirian Due

Nye tiltag inden for den vildt voksende litteratur er altid interessant, og endnu mere interessant er det, når der kan dannes platforme, hvorfra der kan skydes ordrige knopper. Et sådan tiltag er det nye onlinemagasin SLAGTRYK, og som med så mange andre samlinger af ny litteratur er der stor forskel på talenterne. Jeg har valgt at fokusere på lidt over en håndfuld fra de to første magasiner, der alle fås som gratis download via hjemmesiden slagtryk.dk.

Når man står over for så spirende forfattere, kan det være hjælpsomt at opstille nogle retningslinjer for, hvad, man overhovedet mener, er tilnærmelsesvis god litteratur. Således: I mine øjne er det centralt, at der er en særegen fortællerstemme i teksten, hvor man kan fornemme en vis konsistens og grad af gennemførthed. Derudover skal der på indholdssiden være noget, der kan, skal og vil formidles – og nogen, det indhold er rettet mod. Sidst skal der i det rent sproglige, formmæssige eller stilistiske gerne findes en vis originalitet eller i det mindste overraskende elementer. Og så til knopskyderne.

SLAGTRYK 11/02: Bjørn Friis Thomsen har et enkelt digt med i februarudgaven, og det bevæger sig i associative bølger af sted over siden. Betragtninger af natur, refleksioner og bruddele af ufortalte fortællinger blandes i et medrivende virvar. Sproget er galoperende ukontrollabelt, men blander sig lykkeligvis med et jeg, der indimellem kommer med befriende konkrete sætninger såsom: ’og du må være sådan en der elsker appelsin’. Det er sgu egentlig stor lyrik, når alt kommer til alt.

Mette Norrie opskriver humoristiske og præcise betragtninger af en verden og fremstiller eksempelvis i REGLERNE, hvad der kan synes som uforståelige og meningsløse spilleregler inden for sport, unfair kampe og liv generelt, og hver betragtning afsluttes med en uskreven regel. Eksempelvis: ’Den de ikke finder i skoven har vundet’ og ’Den der redder én skal man redde senere’. Humoren går igen i den agentagtige SYV MÅDER AT ÅBNE EN DØR PÅ, og på trods af den konstante bydeform hører man både en barnligt dramatisk fortællerstemme og et klart formidlende indhold.

I ASTRONAUT af Thorkil Jacobsen beskrives en pige, der hører det uhørlige og undgår det uundgåelige, og det en anelse klichepræget og romantiserende. Heldigvis for skriften opvejes dette af et jeg fuld af konkrete børnereferencer, og i sidste ende afsluttes digtet tilpas skønt og ømt. Rent kompositorisk er det noget af et sats med så skarpe opdelinger, men man aner en fortæller med noget at berette og en stemme, der behersker forskellige udtryksformer.

SLAGTRYK 11/03: Kathrine Storm finder sin sproglige originalitet gennem sætningsmæssige punkteringer, hvor linjeskiftet ofte sker mellem styrelse og verbum. Hun tingsliggør eller materialiserer naturen i verden og stiller dermed sin svimlende fortæller uforstående over for virkeligheden. I den bedste tekst optræder hele tre gange ’således’ i blot første sætning, men selvom sproget forsøger at give argumentatorisk mening, er fortælleren angst og uforstående over for virkeligheden og det, der er større end hende selv.

SLAGTRYK fungerer efter et specielt honorarprincip, hvor udvalgte litteraturinstanser hvert kvartal uddeler 2500 kroner til en enkelt forfatter. I forårskvartalet modtog Mirian Due dermed honoraret af Skønlitteratur på P1 – og det med rette. Hendes fortællerstemme er stærk og tydeligt konsistent, der skabes originale billeder, og indholdet leveres tilpas tillukket til, at man vil vide mere og samtidig ikke holdes ude af fortællingen. Due benytter sig af indskudte sætninger, der imiterer et talesprog, der samtidig er dybt lyrisk og lokkende. Man aner i gentagelserne en fortællers iagttagen frarevet begivenhederne, og sproget synes at vokse i selvudskudte knopper.

Sproget holder til gengæld læseren en anelse ude hos både Rasmus Riiskjær og Kasper Anthoni, men på hver sin måde. Hos Anthoni beskrives en enorm natur ordknapt, og selvom man aner et påvirkeligt forhold mellem et hav, en strand, et jeg og et du, er det svært helt at gennemskue fortællingen eller se digtet skarpt så at sige, og bedst er Anthoni også, da talesprog i sidste digt blander sig med den ellers noget statiske skrift. Samme staticitet kan Rasmus Riiskjær siges at besidde, og selvom sproget ikke som sådan er uforståeligt tillukket, kan man som læser godt ønske, at lyrikken åbner sig en smule mere og lader læseren komme ind i det velkonstruerede narrativ, der gemmer sig bag det sproglige gitter. Begge forfattere er dog klart talentfulde, og Riiskjær står desuden for den bedste sætning i SLAGTRYK 11/03: ’Det er ikke kønt / at blive kælder’.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Digte, Tidsskrift,

Læs også

Om Anna Møller

Født 1984. Cand. mag. i dansk og filosofi.

Kirke- og kulturmedarbejder for gadepræsten og ungdomsarbejdet i Trinitatis Kirke, anmelder på LitteraturNu og freelanceskribent på Forfatterweb og for Company Cue. Elsker at skrive.

Website
Skriv til Anna