Det drejer sig om kritik og modstand – Judith Butler KRIGENS RAMMER

Med KRIGENS RAMMER giver Butler en relevant og indigneret politisk og filosofisk samtidsanalyse, der på flere måder kræver meget af sin læser.

Citat

[D]et politiske system er nødt til at forstå usikkerhed som en fælles og delt betingelse, og usikrethed som den politisk fremkaldte betingelse, hvor den lige udsathed benægtes gennem den radikalt ulige fordeling af rigdom og gennem differentielle måder at udsætte bestemte befolkningsgrupper, defineret ud fra racemæssige og nationale forestillinger, for øget vold. Anerkendelsen af en fælles usikkerhed indfører stærke normative forpligtelser til lighed og indbyder til en mere robust universalisering af rettigheder, som forsøger at tage sig af basale menneskelige behov for mad, husly, og andre betingelser for overlevelse og trivsel.

Hvorfor tæller nogle liv mere som liv end andre? Det er det overordnede spørgsmål, den amerikanske filosof Judith Butler tager under en kritisk og til tider ret tung filosofisk behandling i den syv år gamle KRIGENS RAMMER, der nu er loyalt og stilsikkert oversat til dansk og udgivet på Forlaget Arena. Svaret leverer hun ikke selv, men bruger i stedet bogens godt 200 sider til at stille en lang række spørgsmål og åbne op for videre refleksioner over, hvordan og hvorfor krigen, i kølvandet på de amerikanske invasioner af Afghanistan og Irak, på det nærmeste er blevet en normaltilstand, der ikke protesteres synderligt imod.

Butler er nok mest kendt for sit kønsteoretiske arbejde – hvoraf hendes skelsættende hovedværk, der på dansk har den meget lidt mundrette titel KØNSBALLADE, vel er det mest læste – men med KRIGENS RAMMER bevæger hun sig kun indenfor de køns- og performativitetsteoretiske områder, når de har forbindelse til den større geopolitiske virkelighed og til de måder og det sprog, der er blevet ført krig på og med.

Værket er sammensat af fem forskelligartede essays, der hver især inddrager viden, begreber og indsigter fra et utal af discipliner. Emnerne, der analyseres, stritter på overfladen i vidt forskellige retninger, men i Butlers tænkning kobles sammen og rammesættes af hendes brede anvendelse af ’ramme’-begrebet .

Her er psykoanalyse, eksistensfilosofiske indsigter, en lang diskussion af Susan Sontags forståelse af krigsfotografiets rolle og en kritik af de herskende forestillinger om den vestlige verdens særligt fremadskridende udvikling, der ellers har været en af de officielle begrundelser for nullernes krigsførelse. Forskellighederne til trods er essayene på hver deres måde koncentreret om at vise, hvordan visse fænomener – eksempelvis krig, ulighed og det at sørge – alle er rammesat af de sociale, mediemæssige og politiske virkeligheder, de indgår i.

Ifølge Butler er rammerne ikke uskyldige. I stedet arbejder de aktivt med at påvirke vores måder at sanse, forstå og derefter handle på, hvad der foregår omkring os. Rammerne gør os således ikke kun i stand til at se, men skjuler og fravælger også bestemte stykker af virkeligheden for os, eksempelvis når krigene i Mellemøsten til dels begrundes med, at den muslimske verden skulle befinde sig på et præmoderne stadie.

Butlers tænkning og skrift er abstrakt og til tider meget krævende læsning. Nogle steder kan det være svært at se, hvordan folk uden for akademia – og dermed størstedelen af den offentlighed, som Butler vil have til at tænke og tale mere kritisk om krigen – skal kunne tage værkets vigtige indsigter og kritiske sans til sig. Men den stilistiske og filosofiske tunghed opblødes heldigvis flere steder af en række imponerende analyser af forskellige måder, hvorpå vi alle ‘hverves’ til krigen. Det sker blandt andet i en lang og medrivende diskussion af de visuelle og skrevne repræsentationer af krigen i Irak, i form af både den statsstyrede journalistiske rapportering fra krigen og de frit florerende torturfotografier fra Abu Ghraib.

Og så sker det, når Butler i et af sine to lange forord viser, hvordan der differentieres mellem værdien af liv i Israel-Palæstina-konflikten. Her stiller hun undertitlens spørgsmål – hvornår er livet sorgbart? – og fremviser en misundelsesværdig sproglig sensibilitet i forsøget på at svare. Butler skelner mellem på den ene side usikkerhed som et universelt eksistensvilkår og på den anden side det, hun kalder usikrethed som en politisk variabel, der gør nogle liv mere udsatte og mindre sorgbare end andre – herunder de palæstinensiske. Ifølge hende er palæstinenserne qua deres usikrethed ‘allerede berøvet deres liv, før de bliver dræbt, forvandlet til uvirksomt materiale eller til destruktive midler. På denne måde bliver de begravet inden de har haft en chance for at leve’.

Sådan er der fordelt over hele bogen en lang række stærke enkeltsætninger, der med en blanding af en indigneret og stærk patos og stor sproglig præcision brænder sig fast og afkræver, at læseren forholder sig på nye måder til igangværende konflikter og på ny tager stilling til, hvorfor nogle lave dødstal politisk set tæller mere end numerisk set langt større tal.

På den måde bliver essayene også ved med at være relevante. For på trods af at det er syv år siden, at de blev samlet, og på trods af at krigene i Irak og Afghanistan kan synes langt væk, er de spørgsmål, som KRIGENS RAMMER stiller, stadig alt for aktuelle i dag, hvor fænomener som flygtningestrømme, terrorangreb og den fortsatte aggressive vestlige krigsførelse i Mellemøsten alle er relevante at undersøge og diskutere med udgangspunkt i Butlers kritiske spørgen ind til, hvornår liv er værd at bevare.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Essays, Filosofi, Politik,

Læs også

Om Laurits Nikolajsen

Laurits er 24 år og i gang med sin kanditatuddannelse i Litteraturvidenskab på KU. Har en bred smag med en forkærlighed for latinamerikanske fabulanter som Borges og Bolaño, samt litteratur der ikke er bange for at være for politisk.