En kampvogn på Højbro Plads – Kaspar Colling Nielsen DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-2024

Kaspar Colling Nielsen romandebuterer med en usædvanlig bog, der blander finanskrise, borgerkrig og talende dyr i en ildevarslende fremtidsvision om den vestlige verdens undergang.

Citat

Jeg fik en RPG-7 bazooka og to raketter. Jeg løb tilbage mod Storkespringvandet og satte mig på hug på hjørnet ved Café Norden. En kampvogn holdt foran Café Europa, hvor den skød ned ad Købmagergade. Jeg sigtede og affyrede raketten, der hvislede gennem luften og ramte tanken bagfra med et øredøvende brag. Porten til slottet åbnedes igen, og flere hundrede soldater løb ud. De indtog hurtigt området omkring Absalon-statuen. Jeg satte en ny raket i bazookaen og affyrede den i retning af soldaterne. Missilet ramte statuens stenfundament og eksploderede. Stenfragmenter stod i en sky omkring soldaterne og sårede flere af dem. Langsomt, men sikkert væltede statuen mod jorden.

Om fire-fem år har den finansielle og økonomiske krise presset regeringer og befolkninger i Vesten så langt ud på et overdrev, at det utænkelige sker: borgerkrigen bryder løs. Oprørsgrupper skyder med mortergranater på Højbro Plads, mens militærets kampvogne ruller ned ad Strøget. Sådan er billedet i hvert fald i Kaspar Colling Nielsen første roman, DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-2024.

Romanen er både atypisk og relevant. Men den er ikke ubetinget vellykket og der er for stor forskel på kvaliteten, når Kaspar Colling Nielsen er bedst og når han er værst. Alligevel er DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-2024 et interessant bud på samfunds- og samtidskritik, der ligner noget så sjældent som en moderne dansk science fiction.

Romanens unavngivne fortæller er en 475-årig rigmand, der bliver holdt i live af et avanceret stamcelleprogram, der muliggør en lille elites konstante overlevelse. Han rejser, bor på gamle slotte, deltager i enorme sexorgier og læser Marianne Larsen-digte (!). Og så fortæller han om borgerkrigen og om skelsættende begivenheder i sit liv til Geoff, en meget reflekteret – og i øvrigt talende – border collie på 350 år, som er rigmandens bedste ven.

DEN DANSKE BORGERGKRIG 2018-2024 består af tre dele, i alt 16 kapitler. Rigmanden fortæller om, hvordan krisen i begyndelsen af 00’erne fik det værste frem i danskerne, og hvordan velfærdssamfundet ændrede sig. Hvordan politikere og bankfolk blev en truet art, hvordan København blev en regulær krigszone, og hvordan han fandt og mistede sit livs største kærlighed i den radikale oprørsleder Leonora.

Og lige netop denne del af romanen er et interessant bud på en fiktiv historieskrivning, der er beslægtet med både science fiction og den kontrafaktiske litteraturs spekulative ‘Hvad nu hvis?’ En af romanens styrker er at placere borgerkrigen så tæt på nutiden. Det er ikke bare en fiks idé. Der ligger en reel samfundskritik i forestillingen om, hvad der sker, når et samfund bryder sammen og velstanden bliver truet. Teksten runger af et ildevarslende ‘Alt kan ske!’

Udover rigmandens egen fortælling, består DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-2024 af en række små historier eller øjebliksbilleder fra de 450 år, der er gået, siden han som 25-årig kæmpede sammen med partisangruppen Borgerfronten. Én af historierne handler om en grønlænder, der får en ny kæbe, og en anden handler om et sindssygehospital for talende dyr. Desværre er det et forfejlet forsøg på at fusionere det velfungerende borgerkrigsspor med nogle andre ‘fantastiske’ fortællinger.

Helt galt går det, når Kaspar Colling Nielsen lader en dåse flåede tomater berette om vejen fra plante til supermarked. Det er pinagtig læsning. Fælles for disse historier, der alle er kursiverede og på den måde står uden for rigmandens egen fortælling, er, at de simpelthen virker malplacerede. Med undtagelse af et par fortællinger (f.eks. om den onde bonde Thorkild eller den om konen, der bliver sur fordi hendes mand begår selvmord på hendes fødselsdag) er historierne i kursiv mest af alt fjollede parenteser i romanen.

En af ulemperne ved at have levet i 475 år er, at hukommelsen sætter ud eller bliver mere og mere selektiv: ‘Man husker kun de store begivenheder. Dem som har formet én’, siger rigmanden. Sådan er det også med romanen. De kursiverede fortællinger er hurtigt glemt, mens rammen faktisk fremstår som et skarpt og originalt påfund.

Til gengæld er det sært tiltrækkende at læse om krigshandlingerne i København. At læse gadenavne og forestille sig, hvordan byen ser ud, som den plejer – og så samtidig ser helt anderledes ud. Ikke tre små kinesere, men en kampvogn på Højbro Plads! Kaspar Colling Nielsen skriver, at vi er vilde med at se vold og blod, og han har ret: titlen vækker en nysgerrighed efter at se København som en rygende ruinhob overstrøet med tomme patronhylstre, skudhuller og pigtrådsomviklede barrikader.

Samtidsdiagnosen og samfundskritikken i DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-2024 er stærk. De sidste års udvikling er alarmerende – se bare på Grækenland – og krisen viser sig at være meget dybere og mere omfattende end først forventet. Okay, det kommer måske ikke til borgerkrig i Danmark lige med det samme. Men ikke desto mindre lurer sammenbruddet i bevidstheden – og måske lige om hjørnet.

————-

For et andet godt bud på moderne dansk science fiction, læs Peter Adolphsens ÅR 9 EFTER LOOPET. For en visuel fremstilling af København som ruinhob, læs Adam O’s RUINER.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Roman,

Læs også

Om Felix Rothstein

Felix Rothstein (1990) læser til daglig Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Udover at være anmelder på LitteraturNu, skriver han om tegneserier for Atlas og om tegnefilm på Ekkofilm.dk. Og så er han med til at arrangere tegneserieawardshowet Pingprisen.

Skriv til Felix