En rids i en genstridig overflade – FOR ØJEBLIKKET 2

FOR ØJEBLIKKET 2 er en komprimeret og indholdsmæssigt overdådig indføring i samtidskunst, der viser overraskende stor tiltro til læserens faglige kunnen, men aldrig kommer rigtigt i dybden. 

Citat

Formålet med FOR ØJEBLIKKET 2 er at give læseren en viden om og forståelse af samtidskunstens tendenser og udtryksformer, både regionalt og globalt. Vi har valgt kunstnere, der ofte arbejder med maleri, skulptur, fotografi og grafik specifikt eller i sammenhæng med andre udtryksformer.

Otte kloge kunsthoveder med hver sin kunstteoretiske ekspertviden er gået sammen om at skrive en lærebog beregnet til undervisning i billedkunst på B-niveau. Dette i sig selv er – om ikke et stort skridt for menneskeheden så – et stort skridt for de mange billedkunstlærere, der dagligt må se sig forgæves om efter fornuftigt undervisningsmateriale, som kan føre eleverne ind bag samtidskunstens komplekse og svært gennemtrængelige overflade.

Samtidskunsten og de mange teoretiske perspektiver, der omfavner den, er et samfundsmæssigt yderst vedkommende, men også svært tilgængeligt og ganske uhåndgribeligt felt, der kan og helst skal graves i på et utal af måder. Og således konfronteres bogens forfattere med et dilemma. For hvordan skriver man en lærebog, der insisterer på at nå omkring alle væsentlige teoretiske såvel som mere praksis- og værkspecifikke aspekter af samtidskunsten, og som samtidig undgår at behandle fænomenet overfladisk?

Hvorvidt det lader sig gøre, må stå uvist en tid endnu, for selvom FOR ØJEBLIKKET 2 er en kærkommen og længe efterspurgt udgivelse, der bringer læseren vidt omkring, tenderer den til at ville for meget. Resultatet er, at man aldrig kommer ind under overfladen på samtidskunsten, men blot præsenteres for en masse små sprækker, som det er op til én selv at manøvrere sig igennem.

I turbotempo rives læseren med rundt om store kunstfilosofiske kompleksiteter, som når Ditte Vilstrup Holm i første kapitel afsøger det meget centrale spørgsmål ’hvad er kunst?’, ’hvem bestemmer hvad der er kunst?’ og ’hvad handler samtidskunsten om?’. Spørgsmål der ikke findes noget entydigt svar på, men som samtidskunsten må konfronteres med for at blive mere håndgribelig. Kapitlet fungerer fint som indledning, fordi det giver appetit på videre læsning og lægger op til diskussion, men er for kortfattet i betragtning af de mange gode debatemner, der fortjener meget mere opmærksomhed.

Kapitel 3, der gennemgår nogle af samtidens og for bogens tematik mest karakteristiske kunstnere, kunne, uden at læseren ville komme til at lide afsavn, have veget lidt plads for et længere og mere uddybende kapitel 1. Selvom kunstnerrepræsentationerne er gode og velvalgte, med en stor spændvidde og ligelig kønsfordeling, er det alt sammen information, der findes i forvejen forskellige steder på nettet, i alverdens katalogtekster og kunsthistoriske opslagsværker.

Apropos den store spændvidde er det opsigtsvækkende og meget positivt, at læseren udover konstant at blive mindet om de store mestre Damien Hirst og Jeppe Hein, der nævnes i flæng, også introduceres for mere atypiske kunstnere, som for eksempel den aktivistiske kunstgruppe Etoy.

Som det fremgår af bogen står Etoy blandt andet bag kunsthistoriens dyreste performance, der markerede, hvordan kunst ikke er et afgrænset felt, men ’infiltrerer alle dele af menneskets råderum, ikke mindst den kommercielle del’. I 1999 lagde legetøjsfirmaet Etoy, som ønskede patent på sit navn, sag an mod kunstgruppen, der nægtede at sælge det og som modsvar indledte en massiv hetz mod firmaet. ’En hær af Etoy-aktivister iværksatte email-protester, dårlig omtale og organiseret sabotage af Etoys’ hjemmeside i den mest belastede tid på året – lige op til jul’. De endte med at trække retssagen tilbage.

Flere af bogens forfattere underviser eller har undervist i billedkunst på gymnasieniveau, og man må derfor nære ydmyg tiltro til den indledende anmærkning om, at ‘billedkunst er et fag med et meget stort antal engagerede elever, som ofte med entusiasme kaster sig ud i både praktiske og teoretiske opgaver, uanset hvilket niveau de har faget på’.

Det faglige niveau i bogen er gennemgående ret højt, og med et længere kapitel, der beskriver forskellige videnskabsteoretiske positioner, suppleret med enkelte kunsthistoriske nedslag, bliver man i tvivl om, hvorvidt ’billedkunst på B-niveau’ adskiller sig fra første år på universitetet.

Til forsvar for den overfladiske tendens skal det nævnes, at der til bogen hører en hjemmeside, som efter sigende skulle uddybe de forskellige kunstteorier samt tilbyde arbejdsopgaver og billedmateriale. Det er en rigtig god idé, men desværre er det (endnu ikke) muligt at få adgang til de (hemmelige?) guldkorn.

Selvom der skøjtes lettere tilfældigt henover væsentlige kunstfilosofiske refleksioner, danner bogen et godt udgangspunkt for debat, og læses bogen fra ende til anden giver den et godt overblik over samtidskunstens mange facetter.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Kunst,

Læs også

Om Amalie Frederiksen

Født i 1984. Cand. mag i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet.Skriv til Amalie