Erotiske noveller og andre kønsdele – ROSKILDE FESTIVAL 2014

Vi får platheder på folkeskoleniveau, når festivaldeltagerne gør sig som poeter – som en magi skabt ud af meningsløsheden.

Dream_city_Dome_Lucas_AdlerDet er torsdag. Dagen hvor det egentlige musikprogram skal starte. Og der bliver langsomt skruet ned for forfesterne i campingområdet.

Forfatterskabet, der har lagt ramme for festivalens litterære program, lukkede og slukkede i går til et brag af en dansefest med Jens Blendstrups litterære band FRODEGRUPPE40.

I dag er campingområderne tydeligt præget af 3.dagen-tømmermænd. Skralddyngerne er massive, og den skarpe dunst af urin er uundgåelig. Men de mange fester har også sat sine spor i kreative graffitistreger, og med en idé om, at der må findes et hav af litterære skatte, har jeg begivet mig ud i campingområdet. Som vi har haft for vane her på LitteraturNu, så skal den skjulte poesi – den poesi, der måske ikke er tænkt som poesi – også afdækkes (20092010).

Jeg bevæger mig langsomt fra yderste krog af Vest, til fjerneste hjørne af Øst, med blikket søgende mod de mange nysprayede budskaber der pryder hegn og telte. Men efter godt to timers trav er ’Kneppehytte’, der er sprayet på et telt placeret i midten af en lejer, det mest poetiske jeg ser. Lejren er tom, og jeg kan desværre ikke spørge ind til mening med hverken ord eller telt.

Heller ikke toiletterne har haft besøg af dybt poetiske lokumsskribenter. Her er det aftegninger af diverse kønsdele der pryder indersinden af de toiletbåse, jeg drister mig til at kigge i. I en enkelt bås ser jeg en reklame for den nærmeste frugtbod.Og på en eller anden måde er det, som om kønsdele alligevel er ret passende til både toiletlokationen og festivalstemningen. Det totale meningsløse indhold er med til at give Roskilde Festival mening. Og er med til at skabe den magi, der får tusinder – inklusiv mig selv – til år efter år at vende tilbage til den endeløse strøm af øl, fantastiske ligegyldigheder og urinstøv.

Et stenkast fra den dome der indtil i går udgjorde Forfatterskabet, og som i dag med 400 spraydåser er ved at blive malet til en farvestrålende himmel, finder jeg endelig en lejer, der har taget litteraturen til sig. Her falder mine øjne på et banner med teksten ’Dick N’ Dico – Now with Erotic Novels’.

For at komme ind i lejren må jeg gå over en scene og bøje mig under banneret. Lejrens medlemmer fortæller mig, at de hver dag kl 12.00 går på scenen og læser op af forskellige erotiske noveller. Desværre har festivalen allerede sat så meget præg på deres stemmer, at de næsten er forsvundet, og jeg kan derfor ikke få en smagsprøve på deres oplæsning.

Imens idéskaberen fortæller mig, at konceptet er skabt af kærlighed, brainstormer resten af lejren over, hvordan det næste år skal videreudvikles, sådan at de kommer til at skrive deres egne noveller.

Jeg går videre på min litteratur-tur, men må allerede tage ophold i Dream City, hvor nogle innovative festivalsdeltagere har skabt et bibliotek. Lejren er bygget op om en bogreol, der indeholder titler fra Jonathan Franzens FREEDOM til Michel Ubersee-Katalog NORD UND OST AFRIKA og Bjarne Reuters LOLA. Alle gode festivaldeltagere kan kvit og frit låne en bog tilbage til deres lejer. Men man kan også hænge ud med sin nye yndlingsbog i lejrens lounge-agtige zone, bygget op af træpaller.

Det er 17 studerende fra Informationsvidenskab på Københavns Universitet, der står bag lejren, fortæller Nina, som selv bor i den. Bøgerne er dels fra lejermedlemmernes egne samlinger samt fra deres underviseres gemmer – og så er nogle doneret fra Roskilde Bibliotek.

For en musikfestival der er kendt for vilde fester, og hvis lokumspoesi befinder sig på folkeskoleniveau, er det overraskende, at biblioteket er yderst populært. Der er hele tiden liv, og folk låner foruden børnelitteratur med seksuelle undertoner både Harry Potter og tunge klassikere.

Lejrens bibliotekarer har deres egne favoritbøger, som de ikke udlåner. Blandt andet FØRSTEHJÆLP TIL KATTE. Da Nina gennemgår med mig, hvad man f.eks. skal gøre hvis en kat sluger noget tråd, kan jeg atter kende Roskilde.

Nok er litteraturen kommet til festivalen i alle sine former, men det meningsløse er det, der giver mest mening i campingområdets tåger. Både på toiletterne og på biblioteket.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Reportage, Roskilde Festival 2014,

Læs også

Om Mona Munck-Lindblom

Mona læser lidt af hvert og meget af det hele, men har et særligt bankende hjerte for litteratur der lader mennesker mødes.

Skriv til Mona