Et liv op ad bakke – Herman Melville ISRAEL POTTER


ISRAEL POTTER serveres langt om længe for de danske læsere og byder nu og da på uforglemmelig underholdning og lurendrejerfilosofi i verdensklasse. Desværre er der lidt for langt mellem godbidderne, og hvis man endnu ikke har gjort sig bekendt med Melville anbefales det at starte andetsteds.

 Citat

Israel Potter om sit arbejde som teglværksarbejder:

‘Med samme ligegyldighed som den, hvormed han plaskede den sørgeligt værdiløse dej over rammerne, plaskede han sin egen endnu mere sørgelige skæbne fra sig, som om den havde endnu mindre interesse. For de mudrede filosoffer var både mænd og tegl skabt af ler. Hvilken betydning har det, om vi er hertuger eller grøftegravere? tænkte teglformerne; alt er tomhed og ler. Så plask, plask plask; med bitter ligegyldighed plaskede de bedrøvelige desperadoer mudderet ned.’

Det er ikke nemt at være nogen, men det er usædvanlig svært at være Israel Potter. Det må læseren hurtigt sande, når hun giver sig i kast med Herman Melvilles ISRAEL POTTER og begiver sig ud på en livslang rejse i forfølgelse, krigstilstande og evindelig nedtur. Her er kun en ting sikkert, og det er, at det kun kan blive værre.

Det er forlaget Bindslev, der sammen med oversætteren Flemming Chr. Nielsen ærværdigt har sat sig for at servere en række af Melvilles hidtil uoversatte romaner for det danske publikum. I 2003 fik vi PIERRE at forlyste os med, og 2004 bød langt om længe på den filosofiske svindlerkomedie BONDEFANGEREN. Nu står ISRAEL POTTER på skemaet og byder på en omfattende tværfaglig indsigt i amerikansk historie, civilisationskritik, dystopisk filosofi og eksistentiel tvivl.

ISRAEL POTTER er den eneste af Melvilles romaner, der bygger på virkelige hændelser. Romanen tager udgangspunkt i den amerikanske uafhængighedskrig, som hovedpersonen Israel Potter (der også er en virkelig person) deltager i. Han bringes af omveje til Europa, hvor han kæmper hårdt for at overleve og skjule sit identitet som amerikansk frihedskæmper. Her tjener han til dagen og vejen gennem de erhverv, der ved skæbnens lod tilfalder ham: landmand, gartner, sørøver hos den berømte John Paul Jones, teglværksarbejder og hemmelig agent i Paris.

Under sidstnævnte erhverv møder Israel Potter i Paris det amerikanske universalgeni Benjamin Franklin, og dette møde er uden tvivl en af de mest underholdende passager i bogen. Her møder læseren en grinagtig afvæbnende – men på samme tid kærlig – parodi på Franklin, ’snusfornuftens filosof’, der i sin alsidighed både var politiker, generalpostmester, bogtrykker og så lige opfaldt lynaflederen, glasharmonikaen og den bifokale slibning af brilleglas! Denne alsidighed rammer Melville på kornet og lader Franklin tale uafbrudt – det ene øjeblik om fornuftsvæsner, det andet om hvorfor man altid skal drikke vand og aldrig spise kage (der er forgiftet brød), og i det tredje om artikler, der bare MÅ skrives om det upraktiske ved støvler, der har høje hæle.

Desværre for Israel Potter, der havde glædet sig til et hyggeligt og spændende ophold i Byernes By, er Franklin alt for fornuftig til at udsætte sig selv eller sin gæst for noget overhovedet, der kan udsætte dem for fare. Og ifølge Franklin – som for vor hovedperson går under navnet ’folkelig vismand og hjemme-Platon’ – er der potentielle farer overalt, lige fra indtagelse af sukker, vin, spøg eller kærlighed. Derfor må Israel sidde pænt indespærret i et lille kammer under hele opholdet, udelukkende med et par oplysende skrifter og en lille guide til Paris, som hjemme-Platon har udstyret ham med. For nok læse om Paris, men ikke røre!

Men opholdet hos Benjamin Franklin bliver langt fra eneste gang, hvor Potter bliver spærret inde. Og langt fra den mest ubehagelige indespærring. For uheldet følger den stakkels helt som en sort regnfuld sky, uanset hvor han går. Og der afsløres ikke for meget ved at sige, at godhed (vanen tro hos Melville) aldrig kan betale sig.

Overordnet set byder ISRAEL POTTER ikke just på nye toner fra Melville, der da også gennem hele forfatterskabet dykker ned i det samme hav. Helst med udspring fra et skib, med en sindssyg kaptajn, engle og djævle der, forklædt som hinanden, danser tango på dækket, mens en uforståelig metafysik banker på koøjet. Og alt det dukker også op til overfladen i ISRAEL POTTER. Men der bliver det desværre mest liggende og skvulper. For selv om romanen unægtelig har sine storslåede højdepunkter, kommer den – som helhed betragtet – aldrig i nærheden af Melvilles mesterværker som MOBY-DICK & SKRIVEREN BARTLEBY.

Men derfor skal den selvfølgelig læses alligevel, ikke mindst hvis man – som denne anmelder – får hvaler i maven, så snart Melville kaster sin sært humoristiske snøre ud i fortællingen. For det må man give ISRAEL POTTER: En stor håndfuld af enkeltstående passager giver morskab, lurendrejerfilosofi og valuta for alle pengene i den helt rigtige Melville ånd.

1 kommentar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *