Eventyr fortalt for voksne – Bjarne Reuter LØGNHALSEN FRA UMBRIEN


Her er et vokseneventyr, der med sit levende sprog og sin gennemarbejde historie er perfekt til de kølige efterårsaftener foran kaminen.

Bjarne Reuter kender de fleste fra hans utallige børne- og ungdomsbøger. Hvem husker ikke historierne om Bertramfamilien, Buster Oregon Mortensen eller fisken Zappa, om ikke andet så fra filmatiseringerne, og ingen anden dansk forfatter har vel beskæftiget sig mere med den svære periode i livet imellem barndom og ungdom end Reuter.

Bjarne Reuter er imidlertid også forfatter til en række voksenbøger, og man må sige, at vi i hans seneste roman befinder os i den helt anden ende af tilværelsens spekter.

LØGNHALSEN FRA UMBRIEN handler således om den gamle herborist, kvaksalver og gravskænder Giuseppe Pagamino, der i 1348 ankommer til Firenze i sin søgen efter det evige liv. I et pestramt hus, som Giuseppe er i gang med at rippe for kostbarheder, møder han en dreng, dåren Arturo, og sammen med æslet Bonifacius begiver disse usandsynlige følgesvende sig af sted på jagten efter den ene ingrediens som Giuseppe mangler til sin evighedseliksir: En flig af selve satans fingernegl.

Dette projekt får selvfølgelig ikke lov at gå ubemærket hen, og uden at ville det bliver Giuseppe hovedperson i en historie, der involverer bedrageri, mord og kirkepolitiske intriger, der rækker helt op til biskoppen i Lucca og endda Paven selv. Giuseppe viser sig at have en fantastisk evne til at overleve selv de værste farer, men heller ikke drengen Arturo er helt, hvad man tror. De to hovedpersoners historie tager undervejs nogle gevaldige drejninger, og man er aldrig sikker på, hvem det er, der holder hånden over den gamle Giuseppe.

Romanen bæres igennem af det utrolig detaljerige og flydende sprog som er Reuters varemærke. Dialogen er elegant komponeret, og når vi møder Giuseppes tanker og overvejelser er de spækket med vendinger og udtryk, som kunne være taget direkte ud af middelalderen. I en historisk roman afhænger meget af, hvor godt det lykkes forfatteren at indfange stemningen fra den tid han beskriver. Og her lykkes Bjarne Reuters projekt til Ug. Her er ikke sparet på hverken blod, urin eller andre kropsvæsker og bogens morbide- og djævlebefængte forside svarer således meget godt til indholdet.

I løbet af romanen må den kyniske og sleske Giuseppe gøre op med sig selv, hvad han tror på, og hvad der betyder noget for ham. Temaerne i romanen er således tvivl overfor tillid og flugt overfor ro. Giuseppe er konstant på farten, altid på vej væk, og han tvinges til at overveje om et evigt liv på flugt i virkeligheden er identisk med lykken. I sidste kapitels epilog bliver dette tema overraskende uddybet i en twist, der dog ganske givet vil irritere ligeså mange som den vil begejstre.

Reuters bog er et vokseneventyr, en fantastisk fortælling, og derfor gør det ikke så meget, at historien har enkelte ‘huller, der aldrig bliver forklaret. Det står f.eks. ganske uklart, hvordan Giuseppe slipper væk fra biskoppens værelse, der ellers er tæt bevogtet. Dette må man acceptere, også selvom man sidder med en fornemmelse af, at forfatteren måske ikke helt har kunnet finde en udvej for sin helt, og derfor bare springer et belejligt tidsrum frem i tiden. Dog er den overordnede handling så gennemarbejdet og gennemkomponeret, at næsten alting falder på plads til sidst.

Alt i alt er LØGNHALSEN FRA UMBRIEN et fornøjeligt bekendtskab og man pløjer sig hurtigt igennem romanens små 400 sider. I et koldt efterårsdanmark er der bestemt værre steder at tilbringe tiden end i middelalderens Italien med løgnhalsen Giuseppe, dåren Arturo og æslet Bonifacius

Skrevet af Kristoffer Holm Pedersen

Kristoffer er cand.mag. i Dansk og Moderne Kultur.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *