Fælles fredag – LYSE NÆTTER og REVERSE i Møllegade


Årets sidste Lyse nætter sker i samspil med den internationale poesifestival REVERSE, hvis program igen i år var spækket med anerkendte danske og internationale poeter.

18.00-20.15 Møllegade
‘Der er forskellige ting, det er vigtigt at give sig selv,’ siger skriftkollektivet BMS. De kommer på efter Mette Moestrup. Hun læser op fra FRIT FLET og digtsamlingen DØ, LØGN, DØ. Af udendørsoplæsningerne fremstår Mette stærkest – der er fuld kraft i tonelejet og sætningen ‘Hvad betyder det for sommerfuglen at’ leveres rytmisk og selvsikkert de mange gange, den indleder et nyt vers. Mette kommer på efter Cecilie Lind, der blev præsenteret af en vært klædt i hvidt med en lilla plastichest i baglommen. Hvad skulle den hest der?

Skriftkollektivet BMS taler, som den østrigste lydkunstner Jörg Piringer gjorde med sin computer. De laver bare lydende selv, taler synkront og giver baggrund til hinandens talestrømme.

Lars Frost gik lige forbi. Jeg har lyst til at fortælle ham, hvor meget Grethe og Erik fra SKØNVIRKE får mig til at grine. Hvordan min kæreste kan finde på at sige, ‘du var lidt Grethe lige dér,’ og hvordan det er lidt sårende. Men det kom jeg ikke til, for han gik ned ad gaden og jeg så ham ikke igen. Man skal agere hurtigt, hvis der er en bestemt interaktion, som man ønsker sig til arrangementer som dette. Lars sad med en anden Lars, Lars Bukdahl, som lyttede til Cecilie Linds oplæsning. Så vidt jeg har erfaret, er han hendes evige moralske støtte. Det er godt.

‘Shout out! Må jeg komme på dit ansigt,’ sagde skriftkollektivet pludseligt. ‘Det er helt fint, jeg er del af dit projekt på en ærlig måde.’ Sætningerne blev vist ikke læst op præcis i den rækkefølge, jeg gengiver, men det kan være svært at følge med.

I de små pauser (og måske, ups, lidt under oplæsningerne) taler vi om Mette Høegs anmeldelse af Chris Kraus’ AFTER KATHY ACKER og hendes angreb på Emma Holten. Anna Sophie Hermansens efterfølgende kommentar i Berlingske var lidt bla bla. En stråmand. Vi trækker på skuldrene og gider ikke rigtig snakke om det. Vi er stille lidt. ‘Kroppen næres i lyset,’ sagde skriftkollektivet så. Er de egentlig ironiske?

21.00-23.00 LiteraturHaus
Der er ændringer i programmet. Vi starter med Henrik Nordbrandt, garvet, cool og erfaren, med en mørk stemme af levet liv. Han læser op fra sit 40-årige forfatterskab. ‘Modersmål’, for søren, hvor er det godt. Først på dansk, derefter på engelsk – men han kan ikke lade være med at kommentere på oversættelserne. Gu’ ve’ hvem der har oversat dem?

Efter Nordbrandt kommer endnu et alternativ til det egentlige program. Sara Oskal skal på. Uden at kunne huske det oprindelige program, er jeg virkelig glad for alternativet. Sara fortæller kort om samernes historie. Hun har en form for folkedragt på. Hun læser op på sami (synger, faktisk), hvorefter Minerva Pietilä læser den engelske oversættelse op. Der er lysbilleder i baggrunden, der passer til teksten. Det er så godt, jeg får kuldegysninger. Energien mellem de to, som først lige har mødt hinanden, er vild. Man kan se på Minerva, at hun bliver revet helt med i Saras sang, hun beholder hendes rytmer, og hele deres performance bliver noget meget særligt. Tak.

23:00-? Møllegade
Nu skal gaden ligne, at ingen har været her. For naboernes skyld. Det er utroligt, så let det går. De fulde piger, der sidder i en sofa, vi desværre må tage fra dem, er så taknemmelige for deres aften. ‘I er sørme effektive,’ siger en tilskuer med en halv fadøl i den ene hånd. Det er effektivt, fordi vi er fælles om det. Og det er aftenens absolutte kendetegn, vi er fælles, og her kan alle være med.

Skrevet af Henriette Klejs Engelberg

Henriette er cand.mag i engelsk og har en skotsk MSc i moderne litteratur. Hun har efterhånden været på et par forlag, sælger bøger for at fremme kendskabet til obskure udgivelser og læser nok mest for også at skrive selv.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *