Forvandling fryder – Tomas Espedal BERGENERS


Tomas Espedals nye bog er fuld af metamorfoser. Det er belæst, berejst og begavet.

Citat

Maud tog tøjet af. Hun trak i en hvid kedeldragt med malerpletter. Hun var ikke længere prostitueret, hun var kunstnere. Jeg skulle se hende forvandle sig flere gange; hun kunne være forretningskvinde, mor, datter, offer, kæreste, forfører, alt efter hvad der passede bedst til anledningen, nu var hun malerinde.

Trods titlen foregår meget af BERGENERS ikke i Bergen, men rundt omkring i verden. Vi er i New York, Madrid, Nafplio, Rom, Asolo, Oslo, København, Helsingfors, Stockholm, Matagalpa, Korfu, Gjirokastër og Berlin.

Bogen er en collage af forskellige tekstformer, dagbog, rejsebeskrivelse, digt, erindring, essay og novelle. Noget er fortalt i første person, noget i anden person og noget i tredje person. Teksten forandrer sig hele tiden, muterer, skifter form. Det giver den en lethed, som jeg er vild med. Man undrer sig over, hvordan det overhovedet hænger sammen, men det gør det – særdeles godt endda.

Teksterne i BERGENERS komplementerer, kommenterer og spejler hinanden. Det ene øjeblik læser man en novelle, det næste øjeblik læser man et dagbogsnotat om tilblivelsen af denne novelle. Tilsammen udgør de et vidunderligt kludetæppe, et poetisk patchwork, der både kan læses fra ende til anden eller nydes i små bidder.

Forvandling er ikke kun et kompositorisk princip, men også et vigtigt tema i BERGENERS. Ligesom bogen hele tiden skifter form, gør personerne det også. Hør for eksempel denne passage, hvor Espedals forfatterkollega Henning H. Bergsvåg pludselig undergår en forvandling midt i en diskussion om litteratur:

– Vi skal ikke skrive os væk i et digtet og konstrueret univers, en falsk litteratur; det vi skriver skal være sandt, og vi må beskrive det virkelige med alt hvad vi har af alvor og kraft, sagde jeg. Nu kunne jeg se hvordan hans nye, lyse hår blev mørkere. Det skiftede farve og krøllede sig i lange lokker som hang ned på hver side af ansigtet som blev smallere, strengere. Der voksede et kraftigt skæg ud rundt om hans mund. Skægget blev tykkere og længere mens vi gik. Også hans tøj forandrede sig: Han gik nu i en lang, sort kjortel, kjolelignende, den faldt ned under en lang, mørk frakke. Hatten krympede og skiftede facon, den lignede en kalot. Henning, sagde jeg: Vi må bevare virkeligheden ved at efterligne den.

Forvandlingen er magisk, som vi kender det fra for eksempel Márques, Kafka eller Ovid, og stykket understreger en vigtig pointe hos Espedal, nemlig at det ikke giver mening at skelne mellem selvbiografi og fiktion, fordi selvbiografien altid allerede ER fiktion.

Der er masser af den slags forvandlinger eller metamorfoser i BERGENERS, og Espedal henviser da også direkte til netop Ovid og Kafka. Sidstnævne bruges som afsæt til en novelle om Anders Breivik kaldet ’Manden i kostume’, idet Espedal citerer den berømte indledning fra Kafkas FORVANDLINGEN:

–Da Gregor Samsa en morgen vågnede af urolige drømme, fandt han sig selv i sengen forvandlet til et stort, uhyrligt kryb.

Espedal laver således et litterært take på Norges nationaltragedie og peger på det kafkaske i Breiviks forvandling fra stakkel til massemorder, fra menneske til kryb.

Jeg læste BERGENERS i ét hug. Det er Espedal, når han er bedst. På én gang eksperimenterende og lige ud ad landevejen, poetisk højtflyvende og prosaisk nede på jorden. Det er alvorligt, til tider med stor patos, men aldrig uden humor. Det er belæst, berejst og begavet. Kort sagt, det er Espedal, og det er godt.

Skrevet af Martin Lykke Nielsen

Martin er 29 år, bachelor i litteraturhistorie og kandidat i journalistik.

Skriv til Martin

1 kommentar

  1. Det var et uheld at jeg kom til at læse denne anmeldelse, men der var et eller andet dragende. Og nu tror jeg også at jeg (ved et uheld) skal læse bogen…

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *