Fri udfoldelse i indhegningen – Sternberg & Laugesen BUDDHA MED HUND

Tredje bog i forlaget Nords serie af bøger med dobbelt forfatter og stift reglement er langt den bedste indtil videre.

Digt

der er langt
fra Buddha til hund
som
fra et liv
til et andet
som
fra dig
til mig
på bordet ligger en gris
død
før den oplevede sovsen

Så vidt jeg kan bedømme på øjemål, er Sternberg og Peter Laugesens nye fælles bog ganske kvadratisk akkurat som sine to brødre BRØLENDE SNAK VED SKOVSØ (Jens Blendstrup & Vibeke Marx 2005) ogTAG OG KYS DET HELE FRA OS (Viggo Madsen & Naja Marie Aidt 2006). Det er altså ikke på grund af sætterteknisk pladsmangel, at den nye bog er trykt sideværts  så læseren må dreje bogen 45 grader og altså bladrer opad i stedet for mod venstre, som vanen byder.

Tværskriftligheden, eller hvad man nu skal kalde den, er heller ikke bare lir for galleriet. Den er en konsekvens af det reglement, der fastsat af forlaget danner den helt særlige struktur i BUDDHA MED HUND. Bogen er et svar (og måske også en løsning?) på en meget konkret opgave, der lyder, at hver digter skal skrive ud fra en tekst, som den anden har skrevet. Så fremdeles skal stafetten rulle: Sternberg skriver tekst B ud fra Laugesens tekst A. Han skriver så tekst C ud fra tekst B, og Sternberg skriver tekst D ud fra tekst C osv., osv. For en god ordens skyld er Sternbergs første tekst skrevet ud fra (en tekst i) Laugesens DIVANORD (2004), mens Laugesens første tekst er skrevet ud fra (en tekst i) Sternbergs GUGU SKATERDIGTE (2004).

Javist så; litteraturen er altid i fart, har ingen fast oprindelse og er kun bevægelse og forskydning. Det er et tekstbegreb i den retning, som BUDDHA MED HUND er en behagelig ordret udmøntning af. Og det sideværds format – det var vist det, jeg kom fra – er i den forbindelse helt afgørende, da læseren får et sammenhængende overblik over først to tekster (Sternberg til venstre, Laugesen til højre) og nedenfor yderligere to tekster, som er skrevet krydsvis ud fra de to tekster ovenfor. Dette overblik, hvor øjet frit kan springe op og ned, havde man ikke fået i et ordinært bogformat.

Teksterne linkes gennem denne mekanik sammen i en lang strimmel, der smitter af på sig selv, om man så må sige. Selvom det (og det medgiver jeg fuldt ud) kan lyde gumpetungt, så virker konceptet. De to distinkte stemmer mudrer sammen til et mash up i tekst. Ned igennem bogens fire hovedafsnit er læseren drevet frem af en evig nysgerrighed efter hvad det, der nu læses, mon vil blive til længere fremme. Og omvendt pirrer tanken om rekonstruktion bestandigt: Hvor kom det fra, det jeg læser nu?

Det lyriske tråd kommer mere eller mindre tilfældigt til at kværne igennem Buddha og bål, tunge og sne, og vi i er ikke mange krydslinks henne, før Laugesen får listet en hund ned i smeltediglen. Tematisk kommer det herfra til at dreje sig om forbindelserne mellem køteren og guden, mellem det simple og det ophøjede, mellem det bøvede og det vise. Til den opgave er det stramme koncept for skriveproceduren virkelig givende. De to forfattere kan netop ride fri dressur, fordi indhegningen er så obstruerende snæver.

På falderebet skal jeg lige give en smagsprøve på dét, Laugesen altid har været og altid vil være, Sternberg eller ej: En showman på parnasset – af Buddhas forslidte nåde:

Det er svært
selv for en hund
at holde tungen
helt lige i munden
som en lineal
og samtidig spise!

Nyeste anmeldelser i kategorierne Digte,

Læs også

Om Søren Langager Høgh

Født 1977 Cand.mag, dansk og litteraturvidenskab, Københavns Universtitet Ph.d.-stipendiat med titlen ""Litteraturens ting"", Københavns Universitet.

Skriv til Søren