Af | 23. februar 2010

Greatest Hits – Kari Sønsthagen og Torben Weinreich VÆRKER I BØRNELITTERATUREN

Rektor på Forfatterskolen for Børnelitteratur Kari Sønsthagen og professor emeritus i børnelitteratur Torben Weinreich blåstempler 100 værker fra den danske børnelitteratur. Kan du finde din yndlingsbog?

Citat

Vi ved ikke nøjagtigt, hvor mange børnebøger, som er udkommet i Danmark, siden de første udkom i midten af 1500-tallet. Men det drejer sig formentlig om op mod 70.000, hvoraf cirka halvdelen har været danske titler og den anden halvdel oversættelser. Blandt de cirka 35.000 danske titler har vi til Værker i børnelitteraturen udvalgt de 100, som vi anser for at være de vigtigste. Det er med andre ord et meget lille nåleøje, titlerne har skullet igennem for at blive en del af den børnelitterære kanon, som Værker i børnelitteraturen er.

Det er svært ikke at blive nostalgisk, når man bladrer sig igennem Kari Sønsthagen og Torben Weinreichs bud på de 100 bedste værker inden for dansk børnelitteratur. Jeg er ligesom de fleste andre i min generation flasket op på store og ukritiske mængder af Bjarne Reuter, Thøger Birkeland, Dennis Jürgensen, Halfdan Rasmussen, Ole Lund Kirkegaard og hvad har vi ellers af børne-/ungdomsromaner, der hylder nørden og outsiderens ret til status som hverdagshelt.

Hver generation sine klassikere, men sikkert er det, at barndommens litteratur, for de fleste, indtager en helt særlig plads i den personlige litterære kanon. Desværre er det, efter min erfaring, de færreste favoritter fra børnelitteraturen, der tåler et gensyn. Heldigvis kan man nu trykt læne sig tilbage i sofaen, og nyde at redaktørerne har gjort arbejdet for en. Og så ellers hilse gamle kendinge som som Krumme, Buster og Gummi-Tarzan velkommen, mens andre favoritter som Bøvsedragen, Krystalmanden og Lulli må blive hjemme fra festen. Nåja.

Med VÆRKER I BØRNELITTERATUREN har redaktørerne givet et bud på de 100 vigtigste værker (redaktørernes eget ordvalg) fra den danske børnelitteratur. Det har de gjort ud fra tre overordnede udvælgelseskriterier: kvalitet, udbredelse og betydning. Med hovedvægt på det første kriterium! Det er selvsagt en utaknemmelig opgave at skulle stå for den udvælgelse, men sympatisk og fornuftigt nok, så spiller redaktørerne med helt åbne kort og giver i efterordet en hurtig indføring i tidligere tiders børnelitterære kanoner, som de sammenholder med deres egne overvejelser omkring udvælgelsen. Sjovt nok nævnes Weinreichs egen KANON – LITTERATUR I FOLKESKOLEN fra 2004 ikke i den sammenhæng, selvom den skabte en del debat ved udgivelsen. Måske fordi der trods alt er for stor divergens mellem hvad, man mener børn bør lære i skolen, og hvad, der er god litteratur i det hele taget? Well…

Men efterordet er faktisk interessant læsning. Her kan man dels finde de 100 valgte værker opdelt efter alle tænkelige kriterier: køn, årstal, forfatter, genre og fordeling på årtier. Det giver et rigtig godt overblik og gør det let at sammenligne værkerne på ydre kriterier. Desuden kan man finde en kort introduktion til de repræsenterede forfattere, der dog i de fleste tilfælde findes bedre i opslagsværket LEKSIKON FOR BØRNELITTERATUR (2003), som den samme redaktørduo står bag.

Bogens absolut største kvalitet er selve værkgennemgangene. De er forbilledligt godt skrevet og giver, trods deres korte længde på 2-4 sider, et fornuftigt handlingsreferat, en kort tolkning/analyse, et bud på intertekstuelle referencer og i mange tilfælde et interessant indblik i værkets udgivelses- og receptionshistorie. Det er sgu godt gået, og det er sjældent, at man støder på populært formidlet faglitteratur, der tager børnelitteraturen alvorligt som rigtig litteratur. Hvis de lærere, pædagoger og bibliotekarer, som redaktørerne i forordet adresserer deres bog til, ikke ser sig enige i valget af værker, så kan de i hvert fald opleve hvor elegant, det kan lade sig gøre at skrive om børnelitteratur.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Børnebog, Litteratur,

Læs også