Alt det ingenting, der sker – Pernille Abd-El Dayem INDEN FOR REVET
Der er begivenheder så små, at vi knap nok ville sige om dem, at de finder sted. I Pernille Abd-El Dayems debut forstørres de op, til de står smukke og uoverskuelige på papiret.
Citat
En af mine potteplanter holder pause i blomstringen, så kun to røde blomster er tilbage lige nu. Bladene på de små blege grene bevæger sig, som hår i vinden bevæger sig uden for den opsatte frisure. En løs hestehale. Alt for løs. Så løs at jeg kommer til at svede let ved tanken. En plante kan bevæge sig så lidt. Jeg ligger i sengen og får lyst til at vande den. Hjælpeløst. Jeg føler mig hjælpeløs. Noget ved det er frygteligt og kælent.
Pernille Abd-El Dayem er dimittend fra Forfatterskolen i 2012, hun er født i 1985, og INDEN FOR REVET er hendes debut. Den er en reflekterende prosabog om familiebåndets og identitetens svært definerbare, nærmest mystiske væsen, og er på mange måder et forsøg på at håndtere en indre fremmedhedsfølelse ved at sprogliggøre den.
I centrum står fortælleren, Pernille, der med nogen bæven i stemmen, beskriver sine familiemedlemmer. Vi følger hendes trang til at undersøge dem, uden helt at kunne se dem i øjnene. I bogens genrebetegnelse ’Hjemsøgelser’ ligger der nemlig den idé, at det hjemlige også er unheimlich. Familien og hjemmets trygge intimsfære kobles med den her skumringsmørke fornemmelse af noget ukendt.
Alle afsnittene er som sådan begivenhedsløse. Abd-El Dayem skriver forbløffende opmærksomt, hun dvæler ved ting, som knap nok sker – begivenhedens fosterstadier, på en måde. Hendes sansning fatter om detaljerne i kropssproget eller sociale dynamikker, og poetiserer dem: ‘En kort efterklang af ‘ja, det er rigtigt’ om bordet. Marskland ved vadehavet. Havet trækker sig tilbage, og vi kan sidde lidt om bordet som på en blottet havbund (…)’
Så i stedet for et plot har teksten en slags bevægelse i erindringen. Fra barndomsminder om mormoderen, til ungdommelig og forundret fascination af en art bonusfamilie i Mauritius. Og disse nedslag kobler Abd-El Dayem en metaforbevægelse på, en bevægelse ind over og gennem et rev. Og på det rev er der selvfølgelig levende koral, en eksotisk, men også oldgammel organisme. Koralerne fungerer som et organisk billede på en eksistentiel midte i mennesket – et naturmetafor i stedet for en sjæl: ’Han leder efter den åndelighed der får ham til at handle ubevidst. Han vil gerne derned og ved, at det er muligt at være dernede hele dagen. (…) Noget af det, han gør, er at arbejde med koralerne.’
Så turen ind over revet er den svære vej ind til et sted i én, hvor man bare ligesom er. Det ligner efterhånden en tidsånd, jeg’ets konstante mærken efter. Abd-El Dayem er del af en aktuel strømning, hvor sådan en følsomhed gerne er et karaktertræk ved teksten. Der er både en æstetisk og sprogpolitisk tanke bag det: at skabe et sprog for de vage og vigende følelser. Personlighedens små usælgelige procedurer: ’Jeg tager spænder ud af håret og ryster det. Rejser mig fra sengen i den milde natteluft og går hen til bordet. Det virker passende og er en virkelig dejlig strækning’
Sådan et følsomhedssprog løber altid en risiko – at refleksionen, alt denne stillen skarpt, i virkeligheden fedter linsen til. Måske finder Abd-El Dayem grænseværdien for det her: ’Jeg lægger sengetøj på min seng med de sidste bevægelser, jeg har i mig i dag. Hvis jeg skulle gøre flere bevægelser, vil min krop blive til kalk og vand. Noget jeg synes har ligget på lur i mig længe. Mine hoftebens kanter i det vandige løse og ferske kød.’
På den anden side handler det jo om en erfaring af for meget, den der eksistentielle dykkersyge, og hos Abd-El Dayem bliver det holdt i en tone, hvor det hverken bliver navlepilleri eller monstrøst.
INDEN FOR REVET er et kort, koncentreret åndedræt på 61 sider. Og man har vitterligt følelsen af en prosa der holder vejret og kniber øjnene sammen for at fokusere på sit mål. Det vil sige, for at fange de vage følelser uden at skrive dem i jorden, må værket også antage den karakter.
Man kommer ikke uden om, at debuten – som genre betragtet – må være en stilistisk svendeprøve. Og der er eksempler nok på bøger, der lider under det. Værker der som sådan når i mål, men gør det uden at få forløst sig som udsagn fra et menneske der vil ud med noget. Med INDEN FOR REVET har Abd-El Dayem tvært imod begået et værk, der i sin følsomhed virker porøst i sine kanter, men som derfor også lader der være helt åbent ind til det, det har på hjerte.
