Islamisk Stat set fra et fangehul – Puk Damsgård SER DU MÅNEN, DANIEL

Kan man læse gennem et let ligegyldigt og patostungt sprog, har Puk Damsgård med SER DU MÅNEN, DANIEL leveret en bog, der både giver et ærligt billede af mennesket i fangeskab og en vigtig indsigt i en uhyre kompliceret krig.

Citat

Nu sad adskillige tidligere Saddam-folk i toppen af IS-pyramiden. Samtidig havde sunnioprøret og shiamagthaverne spillet deres kort så uforsonligt mod folk uden for deres egen sekt i kampen om magten, at det skubbede Irak ud over kanten. Amerikanerne ville eliminere IS i Irak, hvilket islamisterne ganske forudsigeligt reagerede prompte på. IS ville tage hævn over præsident Obama og hans politik i Mellemøsten.

Da freelancefotografen Daniel Rye i foråret 2013 rejste ind i Syrien, var det for med sit kamera at skildre hverdagen og livet for de civile. Men allerede på andendagen i det borgerkrigshærgede land blev han kidnappet af en gruppe, der siden blev kendt som Islamisk Stat.

Efter 13 måneder blev Daniel sluppet fri som et af de sidste vestlige gidsler. Blot få måneder senere dræbte IS den amerikanske journalist James Foley, der havde delt fangenskab med Daniel Rye.

Den garvede mellemøstkorrespondent Puk Damsgård har siden mødtes med Rye og på baggrund af interviews med ham, hans familie og andre implicerede skrevet SER DU MÅNEN, DANIEL. En historie om ‘en af de mere spektakulære kidnapningssager i nyere tid’, ifølge det pressemateriale, der følger med udgivelsen.

Via et dobbeltblik dels på Daniel, som han flyttes rundt fra fangeskab til fangeskab i IS’ højborg Raqqa i Syrien, og dels på hans familie, der prøver at få hverdagen til at ligne sig selv i Hedegård i Jylland, følger man Daniels kamp gennem tortur og familiens frygt i manglen på vished.

Når man læser om Daniels mislykkede flugtforsøg og fantasien bag, får den brutale virkelighed det til at krybe koldt ned af ryggen. Alt imens det er svært ikke at lade sig fascinere, af den MacGyveragtige opfindsomhed, Daniel ligger for dagen. Og på den måde leverer bogen en fantastisk indsigt i, hvad man, næsten må formode, er menneskets unikke kamp for livet. Eller i det mindste for en værdig død.

Samtidig formår Puk Damsgård at levere ud af sin megen viden om Mellemøstens dynamikker, når hun beskriver, hvordan IS’ magt bliver styrket og Kalifatet dannet på tværs af den syrisk-irakiske grænse, i løbet af Daniels 13 måneder i fangenskab. Og det er ikke nødvendigt at læse mellem linjerne for at forstå, hvordan også den danske stat har været med til at bane vejen for IS med deltagelsen i Irakkrigen.

Den mangeårige krig har efterladt Irak i total opløsning og med fyringen af de under Saddam Husseins styre statsansatte Sunni-muslimer har man sendt mennesker nok til at danne en stor hær direkte i armene på de radikale fundamentalister, der siden er blevet kendt som IS. Det er i hvert fald, hvad Puk Damsgård skriver i sin ret fine og pædagogiske skildring af et samfund og en krig, der for længst er blevet så kompliceret, at det er svært at forstå for menig læser. På den måde er det en god opfølger til HVOR SOLEN GRÆDER.

Det eneste, man kunne savne, er lidt mere indsigt i de mennesker, der holder Daniel og de 23 andre vestlige gidsler til fange. De forbliver torturbødler af en fundamentalistisk ideologi. Havde Damsgård fokuseret bare en anelse på privatmennesket bag de frygtindgydende vogtere, havde bogen nået en tak højere på interessanthedsbarometeret. Ligesom det var tilfældet med samme fortælling med omvendt fortegn DAGBOGEN FRA GUANTANAMO – hvor det omvendt er en muslimsk fange, der skriver fra det amerikanske fængsel. Det er naturligvis ikke en præmis for genren, at de voldlige fangevogtere skal portrætteres som værende mere eller andet end gennemførte voldspsykopater. Men da materialet omkring bogen lover indsigt i også IS’ mænd, havde det klædt Damsgård, om det faktisk var i overensstemmelse med læseoplevelsen.

Man kan også vælge at ignorere den lidt for virkelige (politiske) virkelighed, historien er bygget på, og læse bogen som en sand page-turner af en uhyggelig thriller. Der rigeligt med action til en sådan læseoplevelse. Dog ville jeg ikke nyde sådan en læsning, da historien ikke er et sprogligt mesterværk og måske lige lovlig patostung til mit temperament. Ikke desto mindre har Damsgårds skildring af Daniels tid i IS’ fangenskab og den kulturelle og politiske kontekst omkring borgerkrigens uhyggelige og hurtige udvikling gjort så stort et indtryk, at det har forfulgt mig i mine drømme. På den måde er det ikke en af de rareste bøger at læse. Men det gør den ikke mindre vigtig.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Erindringer,

Læs også

Om Mona Munck-Lindblom

Mona læser lidt af hvert og meget af det hele, men har et særligt bankende hjerte for litteratur der lader mennesker mødes.

Skriv til Mona