Karl Rossmans uventede storhed og fald – Franz Kafka AMERIKA, DEN BORTEBLEVNE

Flotte urovækkende, klaustrofobiske beskrivelser af New York og dens indbyggere danner rammen om en ung mands forsøg på at skabe en tilværelse i landet Kafka aldrig selv besøgte.

Citat

”Tro ikke,” sagde Karl og indåndede den ejendommeligt kvalme lugt der udgik fra overportieren, og som han først lagde mærke til her hvor han stod helt tæt på ham så længe, ”tro ikke”, sagde han, ”at jeg fuldstændig er i Deres vold, jeg kan jo skrige.” ”Og jeg kan stoppe munden på dig,” sagde overportieren lige så roligt og hurtigt som han vel om fornødent havde i sinde at udføre det. ”Og tror du da virkelig, hvis man skulle komme ind for din skyld, at der var nogen der ville give dig ret overfor mig, overportieren. Du indser da vel det meningsløse i dine forhåbninger. Ved du hvad, da du endnu var i uniform, da så du jo faktisk en smule bemærkelsesværdig ud, men i det jakkesæt dér, der faktisk kun er muligt i Europa.” Og han halede forskellige steder i jakkesættet som, selvom det var næsten nyt for fem måneder siden, rigtignok var slidt nu, krøllet, men frem for alt plettet.

Selvom Franz Kafka ønskede at få brændt det næsten færdige manuskript til romanen DER VERSCHOLLENDE eller DEN BORTEBLEVNE efter sin død, udgav hans ven Max Brod den posthumt med titlen AMERIKA. Og heldigvis for det. Kafka rejste aldrig til USA, men romanen er et godt eksempel på, hvordan fantasien kan være anlæg til mindst lige så gode historier som virkeligheden.  I den kritiske udgave fra S. Fischer Verlag, som den meget flotte danske oversættelse af Karsten Sand Iversen lægger sig op ad, har man bibeholdt Kafkas stavemåder og de aldrig færdiggjorte sidste kapitler, hvilket i så høj grad som muligt viser, hvordan værket var tænkt.

Dets hovedperson, Karl Rossmann, er ung teenager og alene, sendt på en båd til USA af sine forældre efter at have gjort en tjenestepige gravid hjemme i det tjekkiske Tyskland. Fortællingen begynder, da Karls skib sejler ind ved Ellis Island og beretter herfra om den unge mands utrolige og vidtrækkende oplevelser i det store New York. Hans uventede rice and fall, for at sige det på amerikansk.

Fortalt som på syretrip, kaster Kafka sin Karl frem og tilbage i møder med forskellige mennesker. Nogle vil ham det godt, andre foregiver det selvsamme, men én ting er sikker i Kafkas humoristisk surrealistiske storbys-mareridt: Ingen er til at stole på, og som læser kan man ikke vide sig sikker på noget som helst andet. Handlingen tager drejninger, når man mindst venter det, personregisteret skifter lune, og selv hovedpersonen, som man ellers fatter grundlæggende sympati for, handler totalt uforudseeligt.

Desuden formår forfatteren at skabe en overnaturlig, næsten mytisk tone i beskrivelsen af storbyen selv og dens til tider monsterlignende mennesker.  I kæmpe forstadshuse farer Karl vild i bedragerisk labyrintiske gange, i sin flugt fra en politimand bliver New Yorks gader til et uigennemskueligt mønster af potentielle fangevogtere, og i højhuset, hvor Karl bor mod slutningen af romanen, virker balkonernes rækkevidde og antal samt lejlighedernes beboere uendelige.

Historien omhandler både den rigeste overklasse og de laveste arbejdere, som Kafka forestillede sig dem, og som Karl møder og bruger tid sammen med. Først, efter et uventet møde, som protegé hos sin stenrige og meget principfaste onkel, siden som elevatordreng på et hotel og sidst som slavelignende tjener for to i bogen tidligere introducerede plageånder samt en meget overvægtig og liderlig operasangerinde.

Det komiske element er evigt præsent, og det skal ikke glemmes, at Kafka når han sad og skrev, efter sigende lo så meget over sine egen tekster, at naboerne klagede over larm. Ikke desto mindre er AMERIKA DEN BORTEBLEVNE urovækkende læsning. Hverken hovedperson eller læser er nogensinde i sikker forvaring, Kafka spiller os det ene puds efter det andet, hvilket måske er noget af det mest uhyggelige muligt- om end komisk absurd beskrevet. Denne anmelder følte selv under hele læsningen en opstemt men også væmmelsespræget nervøsitet for, hvordan det skulle gå den stakkels Karl, der gang på gang bliver misforstået og uretfærdigt behandlet, som i citatet hvor han efter at være blevet fyret fra sit job som elevatordreng, bliver taget kærligt i behandling af den klamme og magtliderlige overportier.

Hvis man kender Kafka, kender man måske denne følelse.  Stærke bøger skaber stærke følelser. Her er en.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Klassiker, Roman,

Læs også

Om Louise Holm

Cand.mag. i tysk fra Københavns Universitet. Læser alt, og har en holdning til det meste. Her på siden i høj grad til den tyske litteratur, men også dansk prosa og poesi fylder godt på hendes hylder.Skriv til Louise