Klar tale – MANIFEST – DANSKE UNGDOMSPOLITIKERE TAGER ORDET

Uforfærdet toner hver af Folketingets syv partiers ungdomsorganisationer rent flag, lyder det pompøst, men ganske nøjagtigt på dette debatskrifts bagside. For her er ganske enkelt tale om noget så sjældent som rendyrkede politiske visioner uden forbehold og uld i mund.

Hvordan ser verden ud i 2050? Dette spørgsmål tager hvert af de syv ungdomspolitikeres indlæg, som MANIFEST består af, deres udgangspunkt i. Herfra formuleres den utopi, de respektivt mener bør være retningsangivende for fremtidens politiske beslutninger. Og visionerne stemmer langtfra altid overens med moderpartiernes officielle linje.

For eksempel er der langt fra Anders Fogh Rasmussens selviscenesættelse som velfærdsstatens beskytter og VU’eren Rune Toftegaard Selsings syn på, hvordan den liberale politiker bør agere. Graden af ægte liberal politik er hos sidstnævnte omvendt proportional med velfærdsstatens størrelse. Reducér staten til en natvægterstat, så går det hele meget bedre. Liberalisme som også statsministeren engang uforfærdet kunne skrive under på. Liberalisme man kan forholde sig til – enig eller ej.

Lidt mere i tråd med partilinjen end VU er de unge konservative i det mindste på ét punkt – de er ikke så konservative, at det gør noget. I stedet kappes de med VU om at være mest liberalistiske: væk med skatter, afgifter og velfærdsstaten, der kvæler det frie initiativ, og så har vi den konservative utopi med atomkraft på Christianias ruiner og et Danmark, hvor der er plads til alle (undtagen christianitter), der virkelig vil. Konservatismen er reduceret til et enkelt (implicit) punkt: de fattige må forlade sig på aristokratiets velvilje.

Hvor de konservative meget fantasifuldt formulerer deres vision som en novelle, tager Zenia Stampe fra Radikal Ungdom manifestgenren mere bogstaveligt til at udtrykke sin vision, der hovedsageligt, og sikkert ubevidst, taler til den kreative klasse. Dog gennemsyres visionen af en klædelig og oprigtig socialliberalisme samt væsentlige tanker om nærdemokratiets vilkår.

Socialdemokraterne, der står for skud i VU’s og KU’s indlæg, ønsker naturligt nok at bygge videre på det system, de i høj grad selv har skabt. Med de rette reformer vil det ikke blot lykkes at realisere det socialdemokratiske projekt om frihed, lighed og fællesskab nationalt, men også at udbrede den socialdemokratiske stat verden over. Selvtilliden og ambitionerne fejler absolut ingenting hos de unge socialdemokraters skribent Jacob Bjerregaard Jørgensen, om end det til tider forekommer en smule ukonkret, hvordan den skildrede utopi reelt skal føres ud i livet.

Mere konkret er det både hos SFU og Enhedslistens ungdom. Økonomien og produktionen skal underlægges demokratiet. Det skal være slut med at lukkede, indspiste bestyrelser bestemmer, hvordan en virksomhed skal agere økonomisk, socialt, økologisk, og lovgivningen skal ikke længere fungere som kapitalismens forlængede arm. Sådan sikres en fredelig revolution såvel lokalt som globalt.

I det hele taget er det globale perspektiv dominerende i alle de syv indlæg, hvor samtlige partier, mest eksplicit de Konservative (!), tydeligt tager afstand fra Dansk Folkeparti, der omvendt søger at forsvare Danmark mod globaliseringen. Anti-manifest kalder Kenneth Kristensen i bedste Søren Krarup-stil selv sin bagudskuende vision. Væk med ideologier og muslimer, så har vi det nationale tilbage. Så har vi igen tiden, hvor guderne vandrede på jorden. Også en sådan vision er i det mindste til at tage og føle på. Og interessant nok viser Kristensens indlæg generelt, hvor man på nutidens politiske landkort finder egentligt konservativt tankegods.

Efter hvert indlæg får de øvrige ungdomspolitikere mulighed for at stille kritiske spørgsmål. Også i disse svar, som i hele bogen, er der klar tale i en sådan grad, at man kan frygte for de unges politiske fremtid på Christiansborg. MANIFEST udtrykker med andre ord politik fri for forbehold, strategisk spin og pragmatiske hensyn til alliancepartnere. Tak for det.

PS. Skulle nogen savne et indlæg fra Ny Alliance kan man blot læse bogens sidste tre sider. De er blanke og dermed helt i overensstemmelse med alliancens partiprogram.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Debat, Politik,

Læs også

Om Morten Schoop

Morten Schoop (1978) er uddannet cand.mag i litteraturvidenskab. Som anmelder kaster han sig over romaner, tidsskrifter og politisk orienteret debat.