Klassikerpotentiale – Hanne Richardt Beck OM SÅ DET GÆLDER


Hvis man kan klare flere romaner om venskab, kærlighed og svigt i mellemkrigs- og besættelsestidens Danmark, bør man gøre sig selv den tjeneste at læse Hanne Richardt Becks seneste roman. Den er fremragende.

Citat

– Men Viggo…, Max nærmede sig igen, – du gjorde det jo! Ikke sandt? Du pulede hende.
Han råbte så spyttet stod ham ud af munden, – gu’ gjorde du så! Max, han er en grim fyr, ikke? Ha! Du er sgu ikke en skid bedre end mig! Du er ikke!
– Hold så kæft!
Viggo kom også op at stå.
Max gik baglæns: Og du kunne li’ det! Du pulede hende sønder og sammen, og du nød sgu hvert sekund!
– Svin!
– Og nu ligger du hver aften og river guleroden og prøver at få Ullas hovede til at passe til luderens fisse!
– Gid fanden have dig og alt dit væsen!
Viggo greb en af de små soldater, kylede den efter Max, så tog han dem i klumper. Flåede grøn filt på gulvet, fejede blåt stof samme vej, trampede i papmachebjerge, så det knasede.
– Død over barbarerne! Max hujede, kastede soldaterne op i luften, flåede kortene ned fra væggen, et efter et: Ritsj! Ritsj!
Viggo sparkede ud efter Max og ramlede ind i reolen, dåser med maling, trælister, papir, glaskrukker regnede nd over ham, smadrede imod gulvet.
– Kæmper du for at vinde eller for at dø?

Da han vågnede, var han iskold og våd. Lå krummet sammen i et hjørne i det raserede lokale.
Max stod og kiggede på ham: – Så kan du vist godt gå hjem.

Alene i kraft af sit miljø- og tidsbillede er OM SÅ DET GÆLDER en mesterlig roman. Romanens første halvdel skriver 1930’ernes Brønshøj frem på siderne, så man formelig lugter, føler, hører og ser det for sig, og kun sjældent er det gjort bedre i dansk litteratur. Disse første kapitler kunne snildt stå alene i en antologi – en anbefaling, anmelderen hermed sender videre til fremtidens lærebogsforfattere!

Mellemkrigstidens Brønshøj er verdens navle i OM SÅ DET GÆLDER. Det er her teenagerne Viggo, Vita og Max mødes for første gang i 1933. Fra det øjeblik er deres livsbaner knyttet uløseligt sammen og det bliver skæbnesvangert for dem alle tre.

Søskendeparret Viggo og Vita er hver på deres måde stærkt tiltrukket af den karismatiske ledertype Max, der fører sig frem i verden, som om han ejede den, har læst alverdens bøger, ved alt om krige og store mænd og har modeller af berømte slag opstillet i kælderen. Hvor Viggos fascination fra begyndelsen er iblandet frygt – og senere afsky – er Vitas kærlighed til Max uforfærdet og ren.

Vita og Max er passionerede, begavede sjælevenner, bragt sammen i en fælles trang til at opsøge og overskride grænserne for det acceptable og det konventionelle. Overfor dem står den pæne, korrekte Viggo, der ikke kan forlige sig med livet og med tiden trækker sig mere og mere ind i sig selv, væk fra sin elskede søster, som han ikke forstår, og væk fra Max, som han frygter.

Skildringen af dette umage trekløver og deres famlende, ungdommelige livtag med voksentilværelsen er meget smuk og overbevisende og det er helt åbenlyst barndoms- og teenageårenes erfaringsrum, der kalder det bedste frem i Hanne Richardt Becks meget præcise prosa.

Mens Viggo går i indre eksil vælger Vita – i overensstemmelse med sit symbolske navn – livet. Det er i det lys, man skal forstå det engagement, hun som ung kvinde under besættelsen kaster sig ind i modstandsbevægelsen med. Et arbejde hun med tiden også får Max draget ind i. Vitas valg af livet får imidlertid tragiske følger – hvor tragiske bliver først klart sent i romanen, men det ville være uretfærdigt at løfte sløret for mere her. Det gådefulde, det usagte og de ubesvarede spørgsmål spiller en afgørende rolle i fortællingens plot.

OM SÅ DET GÆLDER indskriver sig overbevisende og smukt i en klassisk tradition i dansk litteratur med sine åbenlyse referencer til titler som JØRGEN STEIN, MIDT I EN JAZZTID, DE NØGNE TRÆER og DEN KRONISKE USKYLD. Romaner, der med udgangspunkt i det problematiske venskab mellem drenge og/eller unge mænd – og med ‘kvinden i midten’ som den evige, eksistentielle hovedpine – forsøger at tegne på en gang skarpe og følsomme portrætter af en opbrudstid, historisk og personligt.

Skrevet af Kirstine Ersbøll Meyhoff

Cand.mag. i litteraturvidenskab. Især optaget af gotisk litteratur, victorianske 'sensation novels' og krimier. Har desuden en forkærlighed for store episke, marathonagtige romaner - fra Margaret Mitchell til Vilhelm Moberg. Når hun bliver gammel vil hun sidde på en bænk i Sevilla og se solen glimte i Rio Guadalquivir, mens hun nusser sin marmeladefarvede kat bag ørerne.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *