Kritikkens sammenbrud – Mikkel Bolt & Das Beckwerk I SAMMENBRUDDETS TJENESTE – SAMTALER
Dette bud på en samtalebog om samfundskritik mellem en akademiker og en kunstner kommer ikke meget videre end til Kritikken, Kapitalismen og Revolutionen – selv når den forsøger at være konkret.
Citat
Bolt: Skismaet er en revolutionær livsførelse og en revolutionær livsfølelse. Det, der kan være problemet med en række samtidige bevægelser, som fx Ungdomshuset, det er, at de føler sig revolutionære, de har en revolutionær livsfølelse, men det er der ikke noget, der hedder. Projektet må selvfølgelig være den revolutionære livsførelse.
Das Beckwerk: Og hvordan kunne den så være?
Bolt: Hvordan den så helt konkret konciperes og praktiseres, ved jeg ikke. Det svar, det…
Das Beckwerk: Bare et enkelt lille forslag. En lille begyndelse.
[…]
Bolt: Problemet er jo…
Das Beckwerk: Nej, ikke noget med problemet nu. Jeg spørger, hvad det kunne være!
Bolt: Mit svar vil jo hele tiden være at problematisere spørgsmålets præmis.
Das Beckwerk: De svarer ikke på spørgsmålet, hr. Bolt!
Mikkel Bolt er lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Claus Beck Nielsen er, ifølge ham selv, død og repræsenteres nu, i form af ham selv, af lederen for Das Beckwerk. Peder Holm Pedersen (bogens ordstyrer) er stifter og redaktør af www.turbulens.net – et interessant site for samfundstænkning.
Under sidstnævntes ledelse diskuterer akademikeren og kunstneren Kritikkens (med stort K og i bestemt form) fremtid:
Bolt: Hvad skal den rigtige politiske kunst? Den skal jo ikke bare tematisere politiske emner og problemer. Nej, den skal netop gå ind og forsøge at forvandle kunstens produktions- og distributionsapparat.
Bolt vil ind til problemets kerne, og til det formål holder han gerne lekture om den italienske filosof Agamben og alle de andre. Masserne har vist sig for dovne eller for vildledte til at tage revolutionen i egne hænder – men hvem skal så redde os alle sammen?
Das Beckwerk: Das Beckwerk er ikke bare et identitetseksperiment. Det er lykkedes os at producere en vare, der forsvinder, som er der, men er væk. Et paradoks. På det personlige, kropslige plan er det lykkedes at få den bestående kommunikationsorden til at bryde sammen. Vi mangler så lige at få en ny kommunikationsorden til at opstå i stedet.
Måske det var noget – undergravende virksomhed i form af identitetsselvmord? Han har i hvert fald meget at fortælle om det, Das Beckwerk. Og hvis han selv skal sige det, så er dette vejen til en ny verdensorden. Hans symbol er det hvide flag med et hul i – symbolet på det nomadiske og identitetsløse, der ikke lader sig indfange.
Dette er groft (og til tider meget præcist) sagt, hvad de to herre får samtaletiden til at gå med. Når Agamben og Das Beckwerk kan tvinges sammen, gøres det; når det ikke lader sig gøre, revser Das Beckwerk Mikkel Bolts skrivebordstilgang til det revolutionære liv, mens Bolt forsøger at genåbne spørgsmålet i en mere abstrakt sfære…
Hellere én side i sammenbruddets tjeneste, end yderligere en omgang Møllehave & Andersen. Men så heller ikke mere. Måske mest fordi jeg ikke tror på det, på dem, deres diagnoser og deres løsninger. Ja, jeg tænker sågar, at de kan stå i vejen for den virkelige samfundskritik: at afdække urimeligheder, at afsløre skandaler, at gennemhulle de vildfarelser vi konstant går rundt og bygger op som de skinbarligste sandhedskasteller. Måske man hellere skulle læse avisen. For at sikre kritikken mod sammenbrud, forstås.
