Kvinden og tigeren – Robert Hough MABEL STARKS SIDSTE BEKENDELSE
Det er historien om mennesket og dyret, kvinden og tigeren, der forstår hinanden bedre, end mange andre gør. Det er historien om cirkusglimmer, ensomhed og fem forliste ægteskaber. Det er Mabel Starks historie. Og det er en god historie.
Mabel Stark var en stor cirkusstjerne i 1920´ernes USA. Hun var en enestående tigerdomptør, der sprængte rammerne for, hvad man før havde set udført i cirkusmanegen. Hun lavede brydenumre med sin tiger, og hun fik dresseret sine tigere, løver og sågar en puma så de kunne sidde stille som søde, velopdragende piger på rad og række. Mabel Stark var en frygtløs kvinde, og denne roman er en hyldest til hende.
Men denne roman tegner ikke kun et billede af en spændende kvinde, den fortæller også historien om USA, der oplever opture og nedture. Det er den begyndende udvikling indenfor psykiatrien, det er de brølende 20´ere, og det er en store fattigdom, der rammer alle. Og det er et USA, der er ramt af raceforskelle, religiøs fanatisme og store geografiske afstande. Denne fortælling om USA træder indirekte frem under læsningen af MABEL STARKS SIDSTE BEKENDELSE.
Mabel Stark er en virkelig person, og Robert Hough har lavet masser af research for at ramme hendes liv så præcist som muligt. Men denne fiktionalisering af et virkeligt liv har naturligvis sine problemer, for sådan en roman kommer til at sætte sig mellem to stole: en fiktions-stol og en biografi-stol. Denne problematik dukkede også op, da Dorrit Willumsens (ellers fremragende roman) BANG udkom i 1996. Kan vi være sikre på, at Mabel Stark (eller Herman Bang) opførte sig sådan eller tænkte det eller det? Nej, det kan vi aldrig være sikre på, og derfor kan det anbefales at sætte sig i fiktions-stolen og nyde denne roman.
MABEL STARKS SIDSTE BEKENDELSE er ved at blive filmatiseret med Kate Winslet som Mabel Stark, og det lyder som en meget ligetil handling. Denne roman er skrevet meget filmisk, stort set alt er skrevet i scener. Lilian Munk Rösing skrev i sin anmeldelse af denne roman i Information, at hun vil anbefale det danske publikum at gemme pengene til biografbilletten. Jeg vil anbefale de danske læsere til præcis det modsatte. Læs bogen, for mens man læser den, vil filmen udspille klart og levende for øjnene af en. Og er det ikke altid bedre at anbefale en bog frem for en film? Særligt når bogen er så underholdende som denne.
