En løjerlig nekrolog over Europas humanisme – Kaspar Colling Nielsen DET EUROPÆISKE FORÅR

Kaspar Colling Nielsen eksperimenterer med talende dyr, fremtidens teknologi og forvirrede mennesker. Resultatet er en absurd og skæg krydsning mellem et guldaldermaleri og en dystopi.

Citat

Stig greb Jack i halsbåndet og trak hunden ud af huset og lukkede døren. Jack knurrede som en besat, og Christian blev ved med at hyle, selvom han nu kun kunne høre hunden. Stig forsøgte at berolige ham, men han skreg bare videre. Pam slukkede musikken på sin iPhone og gav så Christian en knaldhård lussing. ”Sit,” råbte hun og pegede på stolen. Christian stod og kiggede skræmt på den lille thaikvinde, mens han holdt sig der, hvor hun havde ramt ham . Pam blev stående og blev ved med at pege på stolen, indtil Christian duknakket gik hen og satte sig.

Kaspar Colling Nielsen udviser balstyrisk idérigdom, når han på en basis af filosofi og løjerlig science fiction leger med talende dyr, danske bjerge og ustyrlig vold i den nære fremtid. I MOUNT KØBENHAVN forvandlede en amatørornitolog sig til pelikan ved kirurgi, og med DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24 viste Colling Nielsen sig som dystopisk humorist.

DET EUROPÆISKE FORÅR er Kaspar Colling Nielsens hidtil mest ambitiøse udgivelse, for romanen fungerer som en gakket nekrolog over Menneskerettighederne og europæisk humanisme. En revolutionær fugl læser KAPITALEN og Foucault, en ulvehund udvikler depression over hårtab, og en vulgær kunstnerstodder har sex med en mentalt tilbagestående teenager, mens velfærdssamfundet langsomt afvikles.

Galleristen Stig optegnes som en usympatisk bagstræber, der savner 80’erne, Bowie og punk. Dengang tog han speed på baren Floss – en myretue af forhutlede kunstnersjæle i læder – hvor han fremturede som bassisten Nastig. Nu er han gift med hjerneforskeren Elisabeth, som personificerer Collings Nielsens spidskompetence. Han er eminent til at fange samfundstendenser og –typer for derefter at køre disse ud ad skægge tangenter. Elisabeth er en slags redelig Milena Penkowa, som via forskning i neuroner og gliaceller kan forvandle dyr til bevidste væsner med et sprog. Stig og Elisabeths datter Emma lider af angst og spiseforstyrrelse. Det bliver hendes redning, at alt går mod kaos, for som alle andre melankolikere befinder hun sig glimrende i trøstesløse tider.

Romanens fjerde hovedperson er kunstneren Christian, der har et instrumentelt forhold til kvinder og sex. Han sælger malerier for millioner, og han har for længst opgivet at bekymre sig om samfund og moral. De fire personer er variationer af samme fortælling. Colling Nielsen opbygger en nær fremtid, hvor teknologi bliver ved med at fremmedgøre, mens den politiske debat og fejlslagen integration fører til Houellebecqske kampe i København. Den spiddende pointe er, at vi allerede nu lever i en tid, hvor enhver utopi er død. Længslen mod bedre tider er derfor ikke fremadrettet, men tilbageskuende – i virkeligheden og i romanen.

Stig, Elisabeth, Emma og Christian trækkes mod Lolland, hvor rigmænd forsøger at skabe en nationalromantisk enklave fuld af stråtækte huse, kærrer, hestevogne og fritgående landbrugsdyr. Over idyllen svæver droner, så fortællingen udvikler sig til en incitrende krydsning mellem et guldaldermaleri og en sci-fi-dystopi.

Det gennemsyrende sortsyn hviler altid på et fundament af grundig research. Mens passagerne om Elisabeths forskning til tider tenderer det akademisk kedsommelige, så leverer skaden Wilhelm og hunden Jack forrygende diskussioner om fænomenlogi, klassekamp og selvtægt. Wilhelm belærer sin vovseven om, at erkendelse altid er intentionel, fordi verden aldrig betragtes neutralt. Og derfor er det så vanskeligt at udvikle kunstig intelligens i en computer. I dyr derimod…

Desuden optræder Wilhelm som en skæg og ferm læser, når han analyserer PETER PLYS. Han påstår, at alle dyrene har en klar psykisk lidelse.

– Tigerdyret har ADHD, Uglen er megaloman, Grislingen er angst, Æseldyret er depressiv, og Ninka har OCD.

Det infantile og voldske sammenknyttes særligt sjovt gennem romanens utallige bud på, hvad en mands penis dog kan ligne. Stigs penis beskrives som en ’hundetissemand’ og en ’hanstang’. Christians kønsorgan er en ’muldvarp’, en ’hvalros-pik’, en ’vred underbo, der slår i loftet med et kosteskaft’, en ’pikfisk’, en ’gammeldags pik i soldateruniform med et tornyster på ryggen’, en ’fontæne’ samt en ’meat balloon’.

Kaspar Colling Nielsen forsøger at holde sine groteske scenarier i ave ved at anvende et simpelt sprog. Sådan skal nøgterne beskrivelser gøre det usandsynlige sandsynligt, men alligevel mangler der af og til sproglig præcision. Eksempelvis da Christian modtager følgende trussel fra søsteren til den debile pige, han har et seksuelt forhold til:

– Hvis du ikke passer ordentligt på hende, kommer jeg og finder dig, og så skærer jeg pikken af dig, forstår du det?

Herefter tilføjer Colling Nielsen en redundant sætning: ‘Hun sagde det på en måde, så Christian forstod, at hun mente det.’ Men voldsomheden i truslen forklarer i sig selv udemærket, at hun ikke har en ræv bag øret.

Den ændrer dog ikke ved, at DET EUROPÆISKE FORÅR er en overordentlig morsom beskrivelse af en forvirret samtid og civilisationens tynde fernis. Kaspar Colling Nielsen leger underholdende med menneskets dyriske sider og det menneskelige i dyr, så det tragiske altid fremstår komisk.

 

Nyeste anmeldelser i kategorierne Litteratur, Roman,

Læs også

Om Jeppe Mørch

Jeppe Mørch er cand.mag. i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet med speciale i sindsskildringer i skandinaviske film. Skriver om film og serier for Ekko. Opvokset i Vendsyssel, ungdommen udspillede sig på en marmeladefabrik, som lå ved siden af en chipsfabrik.