Manden med den uldne mund – Søren Mørch 25 STATSMINISTRE
Et ekstra kapitel er føjet til Søren Mørchs bog om de danske statsministre i det tyvende århundrede. Det handler om Poul Nyrup, og dommen er hård og ubarmhjertig. Men det er ikke kun Nyrup det går ud over. Hele det politiske system bliver taget under Mørchs kærlige behandling.
Nej, det er jo egentlig ikke nogen ny bog Søren Mørch har skrevet. En ny titel (25 i stedet for 24 STATSMINISTRE), en efterskrift, et ekstra kapitel. Voila. Når denne udgivelse alligevel er interessant, skyldes det selvfølgelig dette ekstra kapitels hovedperson: Poul Nyrup Rasmussen. I 2000 analyserede og vurderede Mørch det tyvende århundredets 24 første statsministre. Nu er det altså blevet Nyrups tur.
Og hvordan klarede han det så, Nyrup? Godt ni år som statsminister blev det til. Han fik styr på økonomien og arbejdsløsheden. Han fik gennemført en aktivistisk udenrigspolitik, talte på lige fod med præsidenterne fra de større lande som Frankrig og Tyskland, og selveste Bill Clinton ringede engang til Poul Nyrup i dennes beskedne sommerhus. En succes, skulle man mene.
Men Mørch er ikke enig. Grunden til at Poul Nyrup var manden der for første gang siden 1920 fik Socialdemokratiet reduceret til landets kun næststørste parti, ser Mørch i Nyrups opfattelse af hvad selve begrebet ”politik” var for en størrelse.
”Politik” i Nyrups version var noget der var udledt af den virkelige verdens sammenhænge. Man mente, at man objektivt kunne analysere samfundet og dets behov og handle derefter. Nyrup-regeringen så altså ikke sig selv som fører af en ”socialdemokratisk-radikal” eller ”socialistisk” politik, men som administratorer af en ”rigtig” politik.
Og det er noget sludder, mener Mørch. Der findes ingen politik, der er rigtig for alle. Politik handler om magt – i den helt bogstaveligste forstand: benyttelse af fysisk magt – og om at identificere sine venner og sine fjender. Og det er noget helt andet end sund fornuft og rationalitet. Poul Nyrups politik, Tony Blairs ”Den tredje vej” og begreber som ”Good governance” er i virkeligheden slet ikke politik, men socialteknologi. Når Søren Mørch således, trods alle Nyrups fortjenester, ikke regner Poul Nyrup for nogen betydelig politiker, er det altså ganske enkelt fordi han ikke optrådte som politiker. Men som funktionær.
Men Mørch mener ikke at dette er et enkeltstående problem hos Nyrup kun. Problemet stikker dybere end som så. Når politik i vore dage er blevet reduceret til form uden indhold, og et spørgsmål om hvilken Poul man finder mest troværdig, eller hvem man helst ville sætte sig ned og dele en øl med, er det pga. det som Mørch kalder cand.polit-opfattelsen af politik, nemlig at politiske problemer lader sig løse objektivt, uden at nogen bliver forfordelt i forhold til andre.
Denne opfattelse har fået de fleste af os til at glemme, at politik rent faktisk er valg, prioriteringer af et ”os” i forhold til et ”dem”. Og når disse prioriteringer imellem samfundsgrupper/-opfattelser/-syn bliver nedtonet og gemt af vejen, og politiske valg i stedet bliver fremlagt som de eneste ”fornuftige” og ”rigtige”, ja så er det at alle politikere kommer til at ligne hinanden.
25 STATSMINISTRE indeholder således mere end bare 25 portrætter. Den er også en krads samfundskritik af politikere, medier og befolkning som sådan. Leveret i Mørchs velkendte humoristiske og bidende sprog, og befriende kynisk når det kommer til at analysere politik og magt. Bogen kan anbefales enhver med bare den ringeste interesse i dansk politik de sidste 100 år.
