Minimalisme med huller – Peder Frederik Jensen HER STÅR DU


Debutant Peder Frederik Jensen (f. 1978) skildrer jævnt hen kedeligt en ung mands gøren og laden gennem et halvt års kriser og kærlighed.

Citat

Jeg holdt jul i Den Grå Hal. Det har jeg gjort et par gange. Maden smager udmærket. Jeg sad ved et langt bord ved siden af en tynd, hærget fyr. Han var tavs og koncentrerede sig om at spise. Overfor sad to piger. Først i tyverne. Christianiabørn gættede jeg mig til. I hvert fald virkede de hjemmevante, hvorimod den spinkle fyr tydeligvis var der af nød. Og hvad med dig selv, tænkte jeg. Et valg. Det var bare et valg.

Vi møder Adam, den dag hans halvbror Thomas fortæller, at hans – Thomas’ – far er død. Det bliver startskuddet til et halvt års hektisk liv i nuet kombineret med et efterhånden klarere tilbageblik på årene, der er gået. Årene sammen med Thomas og deres samlevende forældre, rejserne ud i verden og den stadigt voksende angst og indadvendthed. Samme jul som Thomas’ far dør, møder Adam Astrid, som på mange punkter er hans modsætning, og som derfor både provokerer ham og driver det bedste frem i ham. Astrids pågående facon tvinger Adam til at konfrontere sig med fortidens besværligheder med bl.a. familien.

Adams udtalte indstilling til familie er, at ”familie er noget, man vælger til og fra”, men han indhentes af sin familie og bruger en halv sommer på at sætte hus i stand sammen med Thomas, der har arvet sin fars hus i Gilleleje. Dagene ved vandet sender tankerne på retur til barndommen og ungdommens euforiserende ansvarsløse optræden. Den unge Adam er ved at blive voksen.

Formelt er bogen bygget op som krydsklip mellem handlinger i nutid og erindringer fra årene op til nutiden. Overgangene fungerer fint ved lette associationsspring. Sproget er enkelt og holdt i korte sætninger. De mange afsnit med direkte tale giver bogen liv og de enkelte scener spændstighed og troværdighed. Skildringer fra f.eks. gåture i København er hyggeligt hverdagslige og fungerer som sådan godt. Det er altså ret ligetil at læse HER STÅR DU, men efterhånden også kedeligt.

Handlingen er der ikke så meget skub på, og der er mange passager uden hverken fremdrift eller prægnans. Men man må sige til Jensens forsvar, at hvis han stilistisk og sprogligt har forsøgt at skildre en ung mands træden vande i sit eget liv, er det lykkedes fint. Jensens underspillede karakteristikker af forhold mellem mennesker er klædeligt diskrete. Her forstår man godt Astrids indstilling uden et eneste forklarende ord:

– Første gang Astrid så min lejlighed, blev hun stående i døren og kiggede igennem entréen og ind i min stue, imens jeg hentede noget tøj inde i soveværelset. Hun tog ikke engang frakken af. Da vi gik ned ad trappen igen, var hun tavs. Jeg spurgte, om hun kunne lide stedet. Hun svarede bare ja. Tog mig under armen.

Og så alligevel ikke. Havde det været Helle Helle, havde der ikke stået ’ikke engang’, men kun ’ikke’. Hos Helle ville der have stået ’Hun svarede ja’ og ikke noget ’bare’. Der er huller i det minimalistiske udtryk, hvilket irriterer og gør bogen ufuldkommen og generelt lidt kedelig. Kan anbefales til en søndag i sengen. Man bliver behageligt inspireret til en masse gode gåture i København.

Skrevet af Anne Vindum

Anne er cand.mag. i dansk og har et svagt punkt for nordisk litteratur. Redaktør på iBureauet under Dagbladet Information.

Skriv til Anne

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *