Mysteriet Kina – László Krasznahorkai DESTRUCTION AND SORROW BENEATH THE HEAVENS

Krasznahorkai er en mesterlig forfatter, og hans reportage fra Kina omkring årtusindskiftet er underholdende og tankevækkende læsning.

Citat

He speaks of how admiring a culture or respecting a culture is not the same as living it, experiencing it and practising it as a part of one’s everyday life. The Europeans, as Mrs. Liu knows very well, are in a similar position, for they truly respect the ancient cultures of Greece and Rome but they would never imagine for a moment, even in their dreams, that their contemporary culture, is in its ‘depths’, identical with the Hellenic or the Roman. What is painful in the case of China, however, is that the extinction of this amazing ancient culture has only taken place in the recent past, when a person could still make the mistake–and as for Stein, he still makes this mistake–could still deceive himself, dupe himself, pamper the belief within himself that maybe this dramatic turn of events had not occurred, that nothing had really been decided, that nothing was final, and that in China that which has been there for millennia need not completely collapse.

Vi fik endelig László Krasznahorkai på dansk sidste år med hans roman MODSTANDENS MELANKOLI. Det var ikke et øjeblik for tidligt, for dens mørke skildring af opløsning i en uvirkelig ungarsk provinsby er fremragende læsning. Krasznahorkai har dog skrevet mange bøger, og man kan groft sagt inddele forfatterskabet i faser. DESTRUCTION AND SORROW BENEATH THE HEAVENS er fra den fase, hvor dommedagsvisionen har måtte vige til fordel for en interesse for kunst og religion herunder kristendommen, men måske især buddhismen. I denne fase af Krasznahorkais forfatterskab vender han sig også ofte mod Asien som i hans romanmesterværk SEIOBO THERE BELOW, der bl.a. foregår i Japan. Modsat den bog er DESTRUCTION AND SORROW BENEATH THE HEAVENS en slags reportage fra Kina omkring årtusindskiftet.

Forfatteren László Stein (der har flere træk til fælles med Krasznahorkai selv) og hans oversætter rejser rundt i Kina og ser på kunst og arkitektur. Det er især mysteriet i det, de ser, der interesserer, et mysterium, der har rod både i kulturforskelle og spiritualitet. Bogen lægger således ud med en halvkikset rejse til Jiuhuashan, et bjerg med berømte buddhistiske templer, hvor menneskerne så vel som vejret og Buddhastatuerne fascinerer. Det mørke, der er i f.eks. MODSTANDENS MELANKOLI er fraværende, men komikken er stadig i høj grad til stede. Det er dog en anderledes komik, som er både konfus og lun. Et eksempel er scenen, hvor de bliver forsøgt bestjålet af en nonne. Stilen er som vanligt omstændelig og punktumløs:

-Stein comprehends that this pure naivety–this innocent serenity, this sudden object of his confidence and affection–is a thief, she wanted to steal the 10 yuan, he realizes, but only with difficulty, because he does not want to believe it, but it did happen; the bus starts off again and in the ensuing silence–with the successful resolution of this affair, the people sitting in the front of them become quiet–he must grasp, he must recognize, he must reconcile himself to the fact that this Buddhist pilgrim or nun cheated him and how! (…)

Ironien i det ovenstående citat er generel for bogen, som beskæftiger med en romantisk søgen efter traditionel dannelse og kultur, der i det nye Kina synes at forsvinde. Stein harcelerer over turistmasserne, kommercialiseringen af buddhistiske templer og hylder ofte Konfutse. Hovedparten af bogen består af interviews med kinesiske kunstfolk, forfattere og intellektuelle, der i større eller mindre grad modsiger eller giver Stein ret i hans forfaldsfortælling. Her taler Stein f.eks. med en kvindelig kinesisk modeskaber:

-I want my clothes to become as famous as Peking duck or Wangfujing or any of those well-known traditional Chinese things, like … oh … The Peking Opera, so I want my company Muzhenliao to have a special mission within the world of Chinese attire–to present the coexistence of tradition and modernity like something eternally evoking the classical, so that even if we go to Hong Kong or wherever, then tradition and modernity won’t be forgotten–it will be eternal, just like Tiananmen.

DESTRUCTION AND SORROW BENEATH HEAVENS er altså en kompleks bog, men som ovenstående antyder, handler den især om mødet mellem fortid og nutid. Kan man kan lave en frugtbar forening af fortid og modernitet? Vil modernitetens økonomiske kræfter uundgåeligt forfladige og udviske fortiden? Det er spørgsmål, der er noget nær umulige at svare på, og det er en umulighed, som bogen tager på sig. Det løses på sin egen måde ved at lade Stein deltage i et ret underligt teselskab, hvor han får en zenagtig åbenbaring.

Der er med andre ord noget mystisk ved den rejse, Stein tager på, og han får flere gange at vide, at han som vesterlænding umuligt kan forstå Kina. Jeg får dog samtidig fornemmelsen af, at dem, han interviewer, heller ikke forstår Kina. Dertil er emnet for komplekst og for uformeligt. DESTRUCTION AND SORROW BENEATH THE HEAVENS stiller denne kompleksitet til skue og fortaber sig i den. Det gør den på blændende vis ved at give en række bud på, hvad Kina er. Bogen er på en gang komisk og dybfølt i sin intellektuelle udforskning af traditionel kulturs status i Kina. Der er en tvingende nødvendighed i Krasznahorkais lange, lange sætninger, der aldrig synes at holde op, og det ville også være forfærdeligt, hvis de gjorde.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Debat, Interview, Kulturhistorie, Kunst,

Læs også

Om Simon Holm Pedersen

Simon er cand.mag. i Litteraturhistorie og går på Forfatterskolen. Han har en forkærlighed for monologer og meget lange sætninger. Når Simon er nedtrykt læser han dystopiske ungdomsromaner, hvis teenagegenvordigheder han heftigt spejler sig i.