…Og de stak til søs i en si – Alfred Jarry PATAFYSIKEREN DOKTOR FAUSTROLLS BEDRIFTER OG BETRAGNINGER


PATAFYSIKEREN DOKTOR FAUSTROLLS BEDRIFTER OG BETRAGNINGER er en nøgleroman på syre – eller måske snarere på æter. 

Citat

Pludselig tordnede tudsens nedstigende tyktarm og den uopløselige kugle af ren ild genoptog endnu en gang sin sædvanlige rejse mod djævelen Pluriels pol. Forvandlingen gav sig udslag i at sorgdraperierne nu blev lyserøde. Trylledrikken blev med glæde drukket gennem sugerør, og da små vinder blev lagt frem på de rødgyldne sofaer, mente Balle-Fjæs at det var tid til at opsummere situationen: ’Ha ha!’ erklærede han, men så da at vi allerede havde gættet hans tanker, og måtte så til sin store overraskelse se sin belgiske hat i al dens enfoldighed styrte ned på tæppet med en skorstensfejerstålbørstes genstridige rabalder.

Når du hører titlen på denne roman af Alfred Jarry (1873-1907), undrer du dig måske over, hvad en patafysiker beskæftiger sig med. At forklare patafysikkens beskaffenhed bliver dog ikke ret meget nemmere efter læsning af romanen, og deri ligger nok en pointe. Denne mystiske videnskab vil, som det hedder i romanen, ‘udforske de love, som styrer undtagelserne’ – med andre ord alt det, der unddrager sig generalisering og opsummering. Jarry skabte skandale med stykket KONG UBU (1888-96), hvis hovedperson var en parodi på fysiklæreren fra Jarrys gymnasium – og det var fra mytologien omkring samme lærer, at patafysikken voksede frem. I denne roman møder vi så Doktor Faustroll, der optræder som Jarrys alter-ego.

Fortællingen tager sin begyndelse da fogeden René Isidore Panmuphle (vor fortæller) på grund af manglende husleje inddrager Dr. Faustrolls ejendom – med undtagelse af hans seng, som også viser sig at være en båd, som også er en si (det er en længere historie). I denne si stikker de nu til søs – Panmuphle, Dr. Faustroll og den navnkundige bavian Balle-Fjæs, hvis ordforråd begrænser sig til ‘Ha-Ha’ – og besøger syrede steder som Tyndskidshavet, Den amorfe ø og Kniplingelandet. Det er alvorligt fjollet, og på mange måder uforståeligt – men det er også morsomt, når vanviddet berettes med nøgtern selvfølgelighed. Hør blot om Faustrolls inspirerende morgenrutiner:

– Denne morgen valgte han i sit daglige sponge bath at tapetsere sig med papir i to farver malet af Maurice Denis med et mønster af tog, som kørte op ad spiraler; han havde for længst opgivet vand til fordel for et tapet, der var betimeligt, på mode eller bare som han kunne lide det.

Alle hovedpersonerne dør undervejs i romanen, inklusive fortælleren, men historien fortsætter uagtet, og i dette univers kan man altid bare dukke op som en ånd eller skrive et telepatisk brev, hvis man som afdød karakter stadig har noget på hjerte.

Heldigvis hjælper noterne på bogens uigennemtrængelighed – uden dem ville den måske nok have været lige sort nok. De er omfangsrige (romanen er kun halvt så lang som bogen er tyk), men fortvivl ikke: I det imponerende, nuancerede noteapparat udfolder sig en fortælling under fortællingen – vidt og vildt forgrenet i anekdoter om Jarry og hans samtidige.

DOKTOR FAUSTROLL er nemlig en nøgleroman, og i bogens tredje del er hvert kapitel en indforstået hyldest til en person i Jarrys omgangskreds. Og virkeligheden er næsten (!) lige så absurd som fiktionen – for eksempel kan du læse, at Jarry på et tidspunkt boede i en lejlighed på 2½. sal, fordi en smart udlejer havde set sit snit til at dele etagen i to for at få dobbelt udbytte. Mon ikke Charlie Kaufman havde hørt denne anekdote, da han skrev manuskriptet til BEING JOHN MALKOVICH, hvor etage 7½ spiller en prominent rolle?

PATAFYSIKEREN DOKTOR FAUSTROLLS BEDRIFTER OG BETRAGTNINGER er ikke bare udknaldet morsom, men giver også et indblik i det kompleks af filosofiske, litterære og videnskabelige ideer, der florerede i århundredeskiftets Europa. Den er virtuost og samvittighedsfuldt oversat og kommenteret af Martin Larsen. Og som bonus medfølger endnu en Faustroll-tekst, der giver instruktioner i, hvordan du kan bygge en tidsmaskine. Hvad mere kan man egentlig ønske sig?

Skrevet af Elisabeth Skou Pedersen

Elisabeth er cand.mag. i litteraturhistorie og skriver ph.d. om litteratur og geografi ved Aarhus Universitet. Hun er redaktør og anmelder ved Litteraturmagasinet Standart og skriver om byudvikling, bykunst og byrum for Magasinet KBH.
En irrationel kærlighed til de Britiske Øer har affødt en svaghed for anglofil digtning fuld af regnvejr og rolling hills, men hun er også glad for lakonisk-ironiske kortprosaister som Pia Juul og Lydia Davis.

Skriv til Elisabeth

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *