Om LitteraturNu

Hvad er LitteraturNu?
LitteraturNu er aktuel litteraturkritik. Vi holder dig orienteret om, hvad der sker lige nu i litteraturens verden. Vi anmelder de vigtigste udgivelser, men har også fokus på de skæve bøger og dem, der trykkes i mindre oplag. Vi anbefaler og fraråder og viser vej til live litteratur i byen.

LitteraturNu er kompetent litteraturkritik. Alle vore anmeldere har en faglig baggrund inden for universitetsverdenen, journalistikken eller forlagsbranchen, og det giver dem en solid indsigt i de felter og problemstillinger, som de skriver om. På LitteraturNu deler de deres begejstring og viden med dig.

LitteraturNu er levende og udfordrende litteraturkritik. Den gode anmeldelse er klar, saglig og fængende. Vi har altid en holdning til de bøger, vi anmelder, og vi argumenterer for den.

Det litterære webmagasin LitteraturNu blev grundlagt i 2004 af journalist Jannie Schjødt Pedersen og litterat Nanna Goul. LitteraturNu opstod som et ønske om at danne en ny dansk platform for litteraturkritik og litteraturformidling, der kunne forene det faglige og saglige blik på litteraturen med et tilgængeligt, klart og levende udtryk. Den største ambition er at vise, at litteraturkritik kan give næring til hovedet og samtidig være en behagelig, underholdende og morsom oplevelse.

Hvad vil vi?
Vores vision er klar: Vi vil præsentere vores læsere for aktuel og skarp litteraturkritik, der er fagligt kompetent uden at være prætentiøs. Vi leverer litteraturkritik, der undersøger, udfordrer og åbner for nye perspektiver. Vi skriver for alle som er interesserede i skønlitteratur, kunst & kultur, samfund, filosofi & debat.

Hvad synes du?
For hele tiden at forbedre og udvikle LitteraturNu.dk vil vi meget gerne høre din mening om vores litterære webmagasin. Send en mail med din kommentar, ris eller ros, til
redaktionen
.

Tak til
LitteraturNu er drevet med støtte fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Statens_Kunstraad_LOGO_Stor