På kanten af sproget – LOUISIANA LITERATURE 2011 Interview med Gyrðir Elíasson

Jeg er taget på litteraturfestivalen Louisiana Literature og stalker islandsk forfatter iført cowboybukser.

Citat

Læseren må forstå historierne fra hvilket som helst perspektiv, og som sådan er der mulighed for, at realisme og fantasi flyder sammen. Som Ray Bradbury ønsker jeg nok at give fantasien jordforbindelse, og jeg er da også under stærk indflydelse fra folkesagn og islandske historier (Gyrðir Elíasson)

Louisiana Literature afholdes for andet år i træk på kunstmuseet i Humlebæk og som sidste år er en række aktuelle danske og internationale forfattere inviteret til at deltage i oplæsninger, samtaler, interviews og deslige. Samtidig er der til lejligheden skabt syv nye ’lydture’, hvor de besøgende får udleveret iPod ved indgangen og så kan finde den udvalgte lydturs begyndelsessted, trykke play og derefter lade sig blive guidet rundt af alskens opfindsomme forfatterstemmer.

Følg efter manden i cowboybukser
Det prøvede jeg med stor succes til sidste års Louisiana Literature, og da jeg ankommer til museet i år, kaster jeg mig over endnu en omgang lydtur. Det er imidlertid sværere end forventet, da de i indgangen ikke kan finde kortene over dette års lydture, men kun sidste års. Af den ene grund vælger jeg at følge Pejk Malinovskis ’Mand i cowboybukser’ – en gåtur på syv minutter i Louisianas permanente samling i Vestfløjen.

Her bliver litteraturlytteren guidet rundt som en anden stalker på jagt efter en mand i cowboybukser, der skal efterfølges, og endelig finder jeg ham da også.

Siddende i en Svanen-stol på Grand Canoyon-scenen sammen med litteraten Erik Skyum-Nielsen, der skal til at interviewe. Manden iført cowboybukser hedder Gyrðir Elíasson og er forfatteren, der vandt Nordisk Råds litteraturpris 2011 for novellesamlingen MELLEM TRÆERNE. Der er lige en stol ledig på tredje række.

Leverpostejsmetoden
– Vi har valgt at lave interviewet i det, man kan kalde den dobbelte tolkningsmetode. Eller den halve tolkningsmetode: Jeg spørger – langsomt – på dansk, og Gyrðir svarer på islandsk, som jeg oversætter, fortæller Skyum-Nielsen.

Han er manden bag den glimrende oversættelse af både Elíassons roman SØVNCYKLEN (1995) OG vinderbogen MELLEM TRÆERNE (2011), og han læser op fra novellen FORSVUNDEN SOMMER.

– Far og jeg var i sommerhuset fra sidst i maj til ind i september. Jeg ved ikke, hvor mor var imens, og spurgte aldrig til hende. Det var en form for stiltiende overenskomst imellem os ikke at tale om hende. Det regnede meget den sommer, og mange dage sad jeg indendørs og læste. De fleste fik jeg i læseforeningen i fiskerflækken, som havde åbent én gang om ugen sommeren igennem. En af de bøger, der greb mig mest, var Den røde tåge.

Skyum-Nielsen fortæller, at han under oplæsning af de oversatte noveller flere gange har benyttet ’leverpostejsmetoden’, som hans mor lærte ham i sin tid. Den går ud på at sige ordet ’leverpostej’ adskillige gange i træk for at undgå at komme til at græde, for litteraten – der til daglig er ansat ved Information som anmelder og på Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet – fandt de korte noveller særdeles rørende i sin billedbrug og fortællestil og i den gennemgående stærke følelse af savn og sorg.

Korte, røde historier
MELLEM TRÆERNE består af 47 noveller på omtrent 3,5 side hver, og hvorfor er de så så korte? Gyrðir Elíasson fortæller på smukt svungent islandsk:

– Den korte form appellerer til mig. Det bunder nok i, at jeg kommer fra poesien [Elíasson har tidligere udgivet 13 digtsamlinger, red.]. Desuden er jeg opvokset med malerkunst, da min far og ene bror er billedkunstner, og jeg arbejdede da også som maler engang.

Og hvorfor endte du så som lyriker og ikke maler, vil Skyum-Nielsen vide.

– Der var der nok for lidt malertalent til stede, fortæller Elíasson grinende og fortsætter: Jeg benytter ord, men ser ting for mig og skriver ikke ud fra et plot, for det vigtigste er i mine øjne atmosfæren.

Skyum-Nielsen nikker i forståelse og istemmer:

– Ja, det er da også klart, at FORSVUNDEN SOMMER er en rød historie.

Det vil Elíasson ikke uddybe nærmere, men han er enig med Skyum-Nielsen i, at de mange farveskalaer i historien skaber da stemning.

Den irske forfatter Frank O’Connor (1903-1966) – der især skrev noveller og litteraturteori såsom klassikeren THE LONELY VOICE: A STUDY OF THE SHORT STORY (1962) – påstod, at de korte fortællinger er skrevet af folk, der ikke er hjemme i et sprogligt fællesskab. Skyum-Nielsen fortsætter:

– Det passede på O’Connor, men passer det på dig?

Elíasson retter sig i designerstolen og svarer dobbelttydigt:

– Lyrik og andre korte former bevæger sig i grænsen mellem det, der kan siges, og det, der ikke kan siges. På kanten af sproget. Når de korte former lykkes, kan et billede holdes længere end romanens spredte billeddannelse.

Giv fantasien jordforbindelse
Udover det billedskabende er det ifølge den danske litterat kendetegnende, at der i flere af MELLEM TRÆERNEs noveller indfinder sig en højst uventet drejning. Eksempelvis handler historien STILLE VAND om det vand, der blev stille lang tid efter den ulykke, som novellen beskriver. I novellen hedder det:

– Bilens førerhus lå næsten totalt under vand. Forruden var blevet knust, da bilen faldt ned i elven. Følelsesløsheden bredte sig helt op i hjernen. Alting blev mattere lidt efter lidt. Så vågnede frygten i ham. Han kunne dreje hovedet i retning af broen. Den lille bil var standset midt på den, holdt stille dér med lygterne tændt, og ved gelænderet stod der to menneskeskikkelser og kiggede ned på ham i kløften.

De uventede drejninger, er Elíasson også selv enig med Skyum-Nielsen i, er da også et karakteristisk træk ved samlingen, men det betyder ikke, at der som sådan er noget læserperspektiv, der fra starten af presses ned over historien.

– Læseren må forstå historierne fra hvilket som helst perspektiv, og som sådan er der mulighed for, at realisme og fantasi flyder sammen. Som Ray Bradbury ønsker jeg nok at give fantasien jordforbindelse, og jeg er da også under stærk indflydelse fra folkesagn og islandske historier.

De mentale bosteder i MELLEM TRÆERNE er begrænset til 3-4 stykker: Storbyen, Reykjavik og stop på den populære turistrute Golden Circle. De litterære fortællesteder føles meget forskelligt, og ifølge en islandsk litteraturforsker er Gyrðir Elíasson da også en omverdensafhængig forfatter. Det vil Skyum-Nielsen lige have en kommentar på fra Elíasson selv:

– Det er da ikke særligt fint, hva?

– Nej, svarer forfatteren. Men det betyder nok ikke, at jeg er uselvstændig eller reaktiv, slutter han med tilpas selvironi.

Litterære jokes
Blandt MELLEM TRÆERNEs 47 noveller findes en intern litterær joke, nemlig novellen DET FORSVUNDNE KAPITEL AF HOTELSOMMER, der i en asterisk note dedikeres til ’R.B.’. Det er den amerikanske forfatter Richard Brautigan (1935-1984), dedikationen henviser til, og han har netop en gang skrevet de to historier, der blev udgivet som THE LOST CHAPTERS OF TROUT FISHING IN AMERICA. De henviser igen til Brautigans teknisk set første roman TROUT FISHING IN AMERICA, og Brautigan er da også en stor inspiration for Elíasson, der har oversat flere af Brautigans værker.

– Du henviser til mange umiddelbart ukendte forfattere i MELLEM TRÆERNE, spørger Skyum-Nielsen, og Elíasson svarer:

– Ja, jeg har altid ledt efter det, der var ved siden af mainstream. Jeg tænkte, at det måske var en fejltagelse, at det ikke var mere udbredt.

Elíasson har som oversætter arbejdet flittigt og blandt andet oversat førnævnte Brautigan og den armensk/amerikanske forfatter William Saroyan (1908-1981) til islandsk. Hans egne bøger er oversat til tysk, engelsk, norsk, svensk og dansk. Netop den danske forbindelse er til at få øje på, om ikke andet i MELLEM TRÆERNEs tematik og gentagende brug af især hunde og transportmidler. Skyum-Nielsen spørger til titlen.

– Hvorfor valgte du egentlig MELLEM TRÆERNE til titelnovelle? Den kunne ligeså godt have heddet BILER OG DYR, men den titel er selvfølgelig taget af Helle Helle.

Elíasson svarer aldrig fuldstændig, men der grines i salen, der primært består af ældre kvinder og yngre studerende. Og stalkere som jeg selv.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Interview,

Læs også

Om Anna Møller

Født 1984. Cand. mag. i dansk og filosofi.

Kirke- og kulturmedarbejder for gadepræsten og ungdomsarbejdet i Trinitatis Kirke, anmelder på LitteraturNu og freelanceskribent på Forfatterweb og for Company Cue. Elsker at skrive.

Website
Skriv til Anna