På skuldrene af kæmper – A. C. Grayling DEN GODE BOG

Så er den her. Den ikke-religiøse bibel. Filosoffen A. C. Grayling har med DEN GODE BOG opsamlet visdommen fra de humanistiske traditioner siden antikken i et gigantisk monument over lommefilosofien. Det er en god bog, men har humanismen brug for en bibel?

Citat

Ligesom en skydeskive ikke skal sættes op for at man skal ramme ved siden af, således eksisterer der ikke ondskab i verden.

En ikke-religiøs bibel. A. C. Grayling, den velkendte engelske filosof, har haft et stort arbejde foran sig med den problemstilling. Men nu foreligger DEN GODE BOG alligevel, 589 sider proppet med den visdom, indsigt og inspiration, humanismen bygger på og har tillegnet sig siden antikken. Det er et gigantisk monument over vestlige såvel som østlige tænkere, og det vidner om en enorm dedikation og arbejdsomhed fra Graylings side.

DEN GODE BOG er ligesom bibelen opdelt i 14 bøger, der belyser forskellige aspekter af livet. Her kan nævnes: Skabelse, Visdom, Trøst, Gerninger og Det Gode. Hver af disse bøger er igen inddelt i små kapitler, der hænger mere eller mindre sammen. Kapitlerne består af små numeriske strofer af ca. 3-5 linier. Dette giver læseren stor frihed, da DEN GODE BOG ikke skal læses ‘cover to cover’, men kan konsulteres efter behov.

I de fleste af bøgerne er stroferne udformet poetisk, undtagen hvor der er tale om historier eller lignelser. Alt indholdet er redigeret af Grayling, og man kan ingen steder se, hvor en given idé stammer fra. Det kan godt irritere. DEN GODE BOG er på ingen måde et opslagsværk i den forstand, så hvis man vil vide mere om et udsagn, må man bruge internetmaskinen. Til gengæld kan man bruge bogen som opslagsværk ud fra tema, hvilket man godt kunne savne i den kristne bibel.

DEN GODE BOG er skabt ud fra det sentiment, at ateister også kan have brug for en bog om livet og de udfordringer, vi møder som mennesker. I det hele taget udstråler bogen en god del spiritualitet; vejen til det gode liv reflekteret i de humanistiske traditioner og deres udødelige visdom. Ja, det er altsammen godt og klogt og indsigtsfuldt, men har vi virkelig brug for en humanistisk bibel?

Bogen ser godt ud på reolen, den er stor og tung og vigtig. Jeg glæder mig allerede til at stille den derhen, men vil jeg nogensinde tage den ud igen? Jeg tvivler. Alle bøgerne er sprængfyldt med visdom, og historierne handler om Xerxes og spartanerne, det skal man jo ikke kimse af. Men hvis man vil lære mere om de græske sagn, kan man jo altid læse Homer. Lignelserne er lig de kristne, bare uden Jesus som formidler, og ordsprogene kan findes i enhver samling lommefilosofi. Selvom bogen som tematisk opslagsværk er god, så bliver den i blanding med de alt for pseudofilosofiske ‘guldkorn’ uinteressant.

DEN GODE BOG er nærmere en digtsamling fra fortiden, som givetvis kan nydes for sin pragt, men som måske kun vil samle støv. Jeg har lidt ondt af Grayling, idet DEN GODE BOG er en så storslået præstation, skabt alene for sin egen skyld. Bogen kan, og vil muligvis, blive brugt af nogen, men hvis man allerede ejer den kristne bibel og POLITIKENS FILOSOFI LEKSIKON, vil den let komme til at stå som et trofæ over Graylings redigeringsevner og ’tyngden’ af vores akkumulerede visdom.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Antologi, Filosofi, Samfund,

Læs også

Om Mette Skovdal Clausen

Mette er født 1987 og er cand.mag i filosofi. For tiden arbejder hun som tekstforfatter og manuskriptlæser og prøver stadig at finde mere tid til at læse. I sin fritid læser Mette både filosofiske og skønlitterære bøger og har en forkærlighed for så forskellige forfattere som Friedrich Nietzsche, Douglas Adams og Scott Fitzgerald.

Skriv til Mette