På reportage i en krigszone – Puk Damsgård HVOR SOLEN GRÆDER

Puk Damsgård skildrer krigen i Syrien på en måde, der er lige så medrivende og oplysende som hendes tv-reportager.

Citat

I september 2013, kort efter giftgasangrebet i Damaskus, bad jeg nogle syriske flygtningebørn om at tegne det sted, de kommer fra. Pigen Rania tegnede bombefly, militærkøretøjer og dræbte mennesker, der lå på jorden ved siden af en brun bamse. Jeg spurgte hende, hvad hun bedst huskede fra sit hjem. Hun holdt en pause – og svarede så: ‘Det er der, hvor solen græder.’

Bombeangreb, giftgasser og snigskytter. Det er de færreste af os, der ville turde skifte den trygge danske hverdag ud med en tur til det krigshærgede Syrien. Men det er lige netop, hvad Puk Damsgård gør.

De fleste af os kender Damsgård fra hendes nærværende og medrivende krigsreportager i TV-Avisen, og mange af os har nok ikke sjældent stillet os selv spørgsmålet: ’Hvordan tør hun?’.

Det spørgsmål bliver ikke mindre, når man læser hendes bog HVOR SOLEN GRÆDER. Her fortæller Damsgård om krigens gru på en måde, der er om muligt endnu mere fængslende, end når vi ser billeder i fjernsynet. Hendes skildring af en konflikt, der nemt kan virke uoverskuelig og fjern, er på en gang både varm, oplysende og ekstremt tragisk, og det er svært ikke at blive revet med følelsesmæssigt i løbet af fortællingen.

Titlen ’HVOR SOLEN GRÆDER’ er inspireret af nogle flygtningebørn, Damsgård mødte i september 2013 kort efter giftgasangrebet i Damaskus. Hun bad børnene tegne billeder af det sted, de kom fra. Pigen Rania tegnede et bombefly og dræbte mennesker, der lå på jorden ved siden af en brun bamse. Da Damsgård spurgte pigen, hvad hun bedst huskede fra sit hjem, svarede hun efter en pause: ’Det er der, hvor solen græder’.

Bogen består dels af Puk Damsgårds personlige beretning, dels af en række stærke portrætter af syrere, som hun har mødt flere gange i løbet af sine rejser i Syrien. Personerne er virkelige, men deres navne er opdigtede, og gennem deres øjne følger vi konfliktens udvikling. Vi møder for eksempel den unge kriger Mohannad fra Aleppo og den afhoppede efterretningsmedarbejder Jihad, men det er først og fremmest kvinden Nour, der ved siden af Puk Damsgård er bogens hovedperson.

Nour er en smuk overklassepige fra Syriens hovedstad Damaskus, der gennem hele sit liv har haft visse fordele. Alligevel bliver hun chokeret over regimets voldsomme reaktion på de første demonstrationer. Hun slutter sig til oprørerne og forelsker sig i modstandsmanden Meeshal. Beslutningen om at forlade sit gamle liv i Damaskus viser sig dog at få større konsekvenser, end Nour nogensinde havde kunnet forestille sig. Og Meeshal viser sig at være en langt mere konservativ muslim, end hun havde troet.

Nour bliver Puk Damsgårds veninde og samarbejdspartner på mange af rejserne i landet. Vi følger Nours udvikling, og det er svært ikke at blive berørt af fortællingerne om hendes psykiske og ægteskabelige problemer. Og det er ikke kun Nours fortællinger, der er medrivende. Damsgård formår nemlig at skildre de mange mennesker, hun møder og arbejder iblandt med både varme og solidaritet. Samtidig er det dog hele tiden klart, at ingen går fri af krigens gru, men at de alle forrås, og at flere af dem både lyver og slår ihjel.

Også Puk Damsgård selv bliver påvirket af oplevelserne. Vi hører om, hvordan hun illegalt smugles ind i landet, hvordan bomber falder om ørene på hende, hvordan hun som øjenvidne ser dræbte børn og skrækkelige fangelejre. Det kan ikke undre, at Damsgård bliver påvirket og hun fortæller da også om, hvordan hendes snusforbrug stiger, og hvordan hun efterfølgende har svært ved at sove. Selvom man som læser imponeres over hendes mod, så spørger man også sig selv, om fortællingerne virkelig er det hele værd?

Selvom dette spørgsmål naturligvis kun kan besvares af Damsgård selv, så gør hendes fortællinger i hvert fald en forskel. Udover at give en varm og rørende beskrivelse af de tragiske begivenheder i Syrien, så giver bogen nemlig også et overblik over en konflikt, der nemt kan virke uoverskuelig.

Damsgård formår at placere Syrien i det arabiske forår, der startede i 2010, da en tunesisk gadehandler satte ild til sig selv, og som senere bredte sig i det meste af Mellemøsten. Hun giver et politisk og samtidshistorisk overblik over hele perioden, og som læser får man herved en indsigt i konflikten, der kan gøre det nemmere at forstå, hvad krigen egentlig handler om. Samtidig er bogen en fantastisk og detaljeret skildring af forskellige skæbner, der gør det muligt at se konflikten gennem øjnene på dem, der oplever krigen på første hånd.

HVOR SOLEN GRÆDER er på alle måder læseværdig. Bogen er på en gang både velskrevet, informativ, grusom og varm, og som læser er det umuligt ikke at blive påvirket af de levende beskrivelser. Puk Damsgård er uden tvivl en korrespondent i verdensklasse. Og takket være hende ved vi nu mere om, hvad der rent faktisk foregår i Syrien.

—————————————

Læs anmeldelser og artikler om Det Arabiske Forår

Nyeste anmeldelser i kategorierne Journalistik,

Læs også

Om Anne-Katrine Runz-Jørgensen

Anne-Katrine er Stud.cand.soc. i Politik og administration & journalistik ved Roskilde Universitet.

Skriv til Anne-Katrine