Plimpplamppletteren! – Adam Jacot de Boinod BETYDNINGEN AF TINGO OG ANDRE USÆDVANLIGE ORD FRA HELE VERDEN

De Boinods finurlige lille bog om alverdens sproglige særheder er nok ikke den vigtigste bog, du kommer til at læse i år. Men den er uimodståeligt underholdende, og det skal man ikke være for fin til at sætte pris på.

BETYDNINGEN AF TINGO OG ANDRE USÆDVANLIGE ORD FRA HELE VERDEN er BBC-researcheren Adam Jacot de Boinods bemærkelsesværdige cadeau til sproget i alle dets udformninger. Med lidenskabelig ihærdighed har han pløjet sig igennem 280 ordbøger og et hav af afhandlinger om alverdens sprog og håndplukket nogle af klodens underligste, smukkeste og sjoveste ord og vendinger.

Sprog fascinerer os. Det er der mange forskellige grunde til. Det kan være, fordi et ord simpelthen i sig selv er sjovt. Plimpplamppletteren er fx hollændernes elegante ord for at slå smut med en sten, mensgureepufuruutsu er den særlige japanske udgave af en grapefrugt.

Andre gange siger et ord noget om det folk, der taler sproget. Selvfølgelig har italienerne et ord for ’moderlig kontrol og indblanding der fortsætter når barnet er voksent’ (mammismo), de nærige skotter et ord for ’den vane at komme forbi ved spisetid’ (giomlaireachd, skotsk gælisk), og hvor finder man flere ’terrasse-herrer’ end i det caféglade Frankrig (seigneur-terrasse, ’en der bruger megen tid, men få penge på en café’)?

TINGO indeholder også en del begreber, som man kun kan undre sig over, der overhovedet findes et ord for. Hvad med noget så specifikt som ’en kamel som ikke vil give mælk før man kilder den på næseborene’ (nakhur, farsi) eller ’at komme en fårekylling ned i en kasse med nyforfalskede dokumenter, indtil insektets ekskrementer får papirerne til at se troværdigt gamle og ægte ud’ (grilagem, brasiliansk portugisisk)?

Man anslår, at der findes omkring 6.800 sprog i verden. Fra mandarin, engelsk og hindi, som tilsammen tales af ca. en tredjedel af verdens befolkning, til de mere marginale som det kanariske sprog silbo gomero, hvor man kommunikerer ved fløjtelyde frem for ord. De Boinod kommer omkring et ganske pænt udsnit i bogens 19 kapitler, der bærer overskrifter som ’Man mødes og hilser’, ’Forelskelse’, ’Fritid’, ’Mad og drikke’ og ’Vejret’.

Også det danske sprog er ganske godt repræsenteret med ord som sygekassebriller, cowboybukser, rævesøvn, baderotte, kængurustylte, roligan og ikke mindst ølfrygt, som på godt, gammeldags vikingedansk dækker over frygten for, at der ikke er øl nok.

TINGO er først og fremmest en lang række smut på overfladen af alverdens sprog, hvor det er det lette grin, der er i højsædet. Nogen dyberegående behandling af sprog er der ikke tale om, og bogens videnskabelige værdi kan ’være på panden af en kat’, som man åbenbart siger i Japan, når man vil beskrive et meget lille område. Der er da heller ingen tvivl om, at bogen befinder sig bedre ved siden af wc-kummen end på arbejdsbordet, men det gør den ikke til en mindre tilrådelig investering.

På en imødekommende og afslappet facon minder Adam Jacot de Boinod os om verdens mangfoldighed, og er man træt af marcipangrise, er TINGO et fuldgodt og letfordøjeligt alternativ til årets mandelgave. Det er en smuk, lille bog om, hvor stor verden er.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Sprog,

Læs også

Om Daniel Robert Andersen

Cand.mag. i litteraturvidenskab og moderne kultur og kulturformidling.Selvstændig redaktør, skribent og manuskriptkonsulent.

Skriv til Daniel