Regnvejrscocktail til masserne – Paula Hawkins KVINDEN I TOGET

Paula Hawkins’ thriller er en glimrende makker til en regnfuld rejse og en god introduktion til domestic noir-bølgen, som har overtaget boghandlerdisplays landet over.

Citat

Jeg vil se Jason.

Jeg tilbragte hele dagen på mit værelse og ventede på, at Cathy skulle gå ud, så jeg kunne få en drink. Det gjorde hun ikke. Hun sad standhaftigt og urokkeligt i stuen og ‘fik lige indhentet noget papirarbejde’. Sidst på eftermiddagen kunne jeg ikke udholde indespærringen eller kedsomheden længere, så jeg sagde til hende, at jeg gik en tur. Jeg gik hen til The Wheatsheaf, en stor, anonym pub i en sidegade til hovedgaden, og drak tre store glas vin. Jeg fik to shots Jack Daniel’s. Så gik jeg hen til stationen, købte et par dåser gin og tonic og satte mig ind i toget.

Jeg vil se Jason.

Jeg vil ikke besøge ham, jeg vil ikke dukke op og banke på døren. Slet ikke. Ikke noget sindssygt. Jeg vil bare forbi huset, rulle forbi med toget.

KVINDEN I TOGET og KVINDEN DER FORSVANDT er som to hjul på et frembusende og meget relevant metaforisk tog, der kører hen over den vestlige verden med stop hos enhver krimilæser. Genren kaldes domestic noir, da dramaet udspiller sig i hjemmet – ikke nødvendigvis geografisk, men mentalt – problemerne, der skildres er den senmoderne kvindes, i et socialrealistisk blik på forhold, arbejde og livets ufravigelige tyngde.

Paula Hawkins’ thriller har ramt midt ned i denne bølge af krimier, og timingen kunne ikke være bedre. KVINDEN I TOGET fyldte præcis det hulrum, læsere af KVINDEN DER FORSVANDT havde efter den sidste side var vendt, men formåede stadig at være en del af førstebevægerne. Ingen var blevet trætte af konceptet, da Paula Hawkins udkom, dog er intet godt i overflod, og domestic noir bølgen skal passe på ikke at udvande sig selv efter blot et par sæsoner på markedet.

Men nu skal jeg ikke tage sorgerne på forskud. KVINDEN I TOGET handler om kvinden Rachel: hun er i 30’erne, dybt alkoholiseret og i fornægtelse, efter hendes forhold forliste. Rachel bor nu til leje hos en veninde og lader som om, at hun stadig tager på arbejde i London, selvom hun er blevet fyret for at være fuld på arbejdet. Ja, Rachel har rimelig meget ramt bunden. Det eneste, der holder Rachel oppe, er flugten ind i en drømmeverden, hvor hun sagtens kan få et job igen, styre sit alkoholmisbrug, og få et liv ligesom Jason og Jess’. De to sidstnævnte er et par, som Rachel kan se fra toget, når hun hver morgen tager ind til London for at drikke gin og tonics og lade som om hun er på arbejde. Hun har fabrikeret en fantasi om de to og deres perfekte forhold, som indgiver hende håb om fremtiden.

Så sker der selvfølgelig noget. En dag ser Rachel Jess med en anden mand end Jason. Hendes (allerede skrøbelige) verden bryder sammen, og det bliver ikke bedre da Jess efterfølgende viser sig at være forsvundet. Rachel er øjenvidne til situationer, som måske kan opklare forbrydelsen, men hun har stalket ofret fra et togvindue i beruset tilstand – hun prøver forgæves at hjælpe, men politiet bliver kun mere trætte af hendes påståelige hjælpsomhed.

Nu vil jeg ikke afsløre det intrigante plot, men alting hænger selvfølgelig sammen, og selv Rachels forliste forhold og hendes alkoholisme er en del af opklaringen. Hele bogen er som sløret i et gråt tæppe af regn (og alkohol), på den gode måde. Alting er op ad bakke, men man ved jo, at forløsningen vil komme – så man synker kun dybere med ned i mudderet, uden selv at føle sig beskidt. KVINDEN I TOGET er en god rejsepartner: tilpas spændende, tilpas (u)forudsigelig (man skulle jo nødig føle sig overgået intellektuelt af forfatteren), og tilpas nytænkende, men stadig spundet på traditionelle krimi-greb.

KVINDEN I TOGET er skrevet med en skiftende jeg-fortæller, hvilket giver Hawkins mulighed for at pirre læseren yderligere med de forskellige hovedpersoners fejlagtige tolkning af fortiden og deres forhold. Hawkins skriver godt, især af en debutforfatter at være, med en fin blanding af præcision og talesprog, og oversættelsen er flydende og let-forståelig. KVINDEN I TOGET formår at holde spændingen og blive en page-turner, men det er stadig en semi-forudsigelig håndtaske-thriller. Heldigvis virker det til, at det er netop det, bogen sigter efter, og den rammer derfor plet.

KVINDEN I TOGET kan snildt underholde på en togtur i efterårsvejret, men pas på med at tømme reolerne for domestic noir – der er rigtig mange dårligere efternølere, og jeg tror som sagt ikke, at genren kan rumme et kontinuerligt flow af udgivelser uden at blive en trættende efterligning af den samme historie om en udkørt kvinde i stiv kuling.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Krimi,

Læs også

Om Mette Skovdal Clausen

Mette er født 1987 og er cand.mag i filosofi. For tiden arbejder hun som tekstforfatter og manuskriptlæser og prøver stadig at finde mere tid til at læse. I sin fritid læser Mette både filosofiske og skønlitterære bøger og har en forkærlighed for så forskellige forfattere som Friedrich Nietzsche, Douglas Adams og Scott Fitzgerald.

Skriv til Mette