Rejse ud af diktaturet – Mette Holm & Mogens Lykketoft BURMA/MYANMAR

BURMA/MYANMAR er en dokumentarisk beretning fra et før så lukket land. Et land knapt på såvel ytringsfrihed som kommunikationskanaler. Det kan mærkes, men gør ikke beretningen skade – snarere tværtimod.

Citat

Juntaens generaler formildede buddhisterne – og Buddha – ved at vedligeholde og restaurere templerne, som var det eneste sted, burmeserne i 1990’erne havde lov at samles og færdes flere end fem mennesker af gangen. Hvis folk mødtes i større grupper uden for helligdommene, var det en demonstration – den sikre vej til forhør og fængsling og måske forsvinding. Men de nøjsomme buddhistmunke har ikke i nyere tid forlangt denne himmelråbende dyre og fornemme vedligeholdelse af helligdommene med guld og ædelsten. De har efterspurgt personlig frihed til burmeserne, ret til at mene, tro og tænke frit og leve en anstændig tilværelse.

Omslagets farverigdom af glade børn, munke og pagoder giver ved første øjekast et indtryk af turistguide, men de billeder der tegner sig i BURMA/MYANMAR ligger langt fra turistbrochurernes glittede, harmoniske fiktion. For under overfladen på de smukke billeder, som også findes inde i bogen, ligger en fortælling om blodig undertrykkelse og årtiers forarmelse af både politisk, økonomisk og humanistisk karakter. Holm og Lykketoft har bedrevet en dokumentarisk beretning fra det sydøstasiatiske land med de to navne. Det er en rejse fra uafhængigheden i 1948 frem til 2012 og demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyis indtræden i parlamentet. De to forfattere beretter, med kronologien som model, om virkeligheden i et land, hvor troen er ligeså stærk, som militæret er magtfuldt. Sådan var det i hvert fald indtil for ganske nylig. På trods af at der stadig meldes om uroligheder i Myanmar, er landet på vej mod demokratiske reformer, der gør op med fem årtiers diktatur.

BURMA/MYANMAR viger uden om det store forkromede overblik, men giver en bred og fagligt funderet indføring i Myanmars historie siden 1948. Fortællingen udgøres dels af Mette Holms erfaringer og rejseglimt fra landet, dels af mere tekniske, politiske udredninger, hvor Lykketoft formentlig har haft en finger eller to med i spillet.

Det bliver aldrig opremsende. Det er bogens særlige kvalitet, at den formår at give en følelse af overblik uden at forfalde til alvidende historiefortælling. Den mangelfuldhed, der uundgåeligt knytter sig til at ville forstå et land, der i så mange år har været lukket for omverdenen, kommer til udtryk i den fragmentariske opbygning, hvor sammenhængen fra afsnit til afsnit ikke altid er soleklar. Det skal dog ikke lægge bogen til last. Fortællingens vekslen mellem personlige fortællinger, forfatternes egne oplevelser og sansninger og de større samfundsmæssige billeder, bidrager, på trods af – eller måske netop på grund af – den springende opbygning, til at skabe et fyldigt og facetteret billede af Myanmar.

Historien om Aung San Suu Kyi er stof nok til en hel roman, men den bliver vævet ind i det samlede billede uden at dominere de mange andre aspekter af fortællingen om Myanmar. Selvom Holm og Lykketoft understreger Suu Kyis vigtighed for det burmesiske folks tro og håb for fremtiden, og i den henseende tillægger hende enorm betydning og værdi, forfalder beskrivelsen af hende aldrig til helgendyrkelse. Forfatterne udtrykker i deres politiske analyse sund skepsis over for Myanmars spirende demokrati, og over for Suu Kyis og hendes parti NLD’s evner til at påtage sig de store udfordringer, der venter forude.

Det kan synes paradoksalt, at et land med den pacifistiske buddhisme som hovedreligion skulle sygne hen i så mange år under et alt andet end pacifistisk militærdiktatur. En af Lykketoft og Holms pointer er, at netop burmesernes tålmod og ydmyghed har gjort dem til nemme ofre for magtmisbrug. Det aspekt kommer de fint omkring uden på nogen måde at fælde dom. For på den anden side, er tesen, er det måske denne tålmodige åndelighed, der kan danne fundamentet for et bæredygtigt demokrati?

Da mit kendskab til Myanmar før lå på et meget lille sted, føler jeg mig oplyst og inspireret. Oplyst om Myanmars politiske historie, og inspireret af et folks vilje til og værdsættelse af demokrati. Og det i kraft af nogle fortællere, der leverer deres stof på både sanselig og saglig vis.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Samfund,

Læs også

Om Julie Lystbæk-Hansen

Bachelor i Litteraturvidenskab. Studerende ved Moderne Kultur og Kulturformidling, Københavns Universitet med en tillægsuddannelse i journalistisk formidling. Skriv til Julie