Sandt for synet – Robert Wilson DEN BLINDE MAND I SEVILLA


Wilsons første roman på dansk er et godt bud på årets feriekrimi – for dem der tør. Det er nemlig en lang rejse gennem fortrængninger, og man vil uvægerligt spørge sig selv: Hvad er det, jeg ikke vil se i øjnene?

Citat

Stilheden var så absolut da Pepe gik hen for at skifte sværdet med den lige klinge ud med det buede dræbersværd at Javier mente han kunne høre lyden af Pepes sorte sko mod plazaens sand. Tyren så på ham med de forreste ben en smule ud til siderne, dens forben og skuldre glinsede stadig af blod, og brystet løftede sig som en lydløs bælg, banderillaerne raslede en dødens rytme på dens ryg. Dens dansepartner kom tilbage med muletaen under armen og det nye dødbringende sværd ved sin side. Pepes lange skygge mødte tyrens hoved og gik ind i ham.

I Sevilla bindes en mand med stålwire til en stol foran et tændt fjernsyn. Hans hoved er fikseret af wire, og hans øjenlåg bliver skåret af, så han ikke kan undgå at se filmen, der kører på TV’et. Da drabschef Javier Falcón ankommer til gerningsstedet, har den bundne mand, i forsøg på at undgå at se, påført sig selv så store kvæstelser, at han er død af dem. Fundet af den døde mand ryster i den grad vores ellers kølige og kontrollerede drabschef, og han tvinges til at stille sig selv spørgsmålet om, hvad det kan være, der er så stærkt, at et menneske vil slå sig selv ihjel for at undgå at se det i øjnene.

Dette spørgsmål er bogens omdrejningspunkt, og i takt med at efterforskningen af mordet oprulles, bliver det ikke kun et spørgsmål om offerets fortrængninger, men i ligeså høj grad om Javier Falcóns skeletter i skabet. Der skabes nemlig en forbindelse mellem offeret og Falcóns far, den berømte maler Francisco Falcón. Mordudredningen bliver således også en personlig rejse tilbage gennem hans families historie. En rejse tilbage mod det mørke punkt, som ingen taler om, men som har formet en hel familie og især vores hovedperson.

Det viser sig nemlig, at Falcón kun holdes sammen af sin stivede, nystrøgne skjorte og det stramme slips, og som efterforskninger skrider frem, og han graver sig dybere og dybere ned i sin families historie, krakelerer hans overflade og blotlægger et morads af historier og følelser, der også kommer til at spejle den spanske historie. Falcóns families blodige historie er nemlig også Spaniens, lige fra kolonimagtens forfald til fascismens langvarige favntag.

DEN BLINDE MAND I SEVILLA er således ikke en arketypisk krimi, men den gør det som gode krimier kan: Den bruger efterforskningens logik til at blotlægge dele af samfundets egentlige tilstand, og det gør den godt. Robert Wilson viser os et Spanien, hvor dekadence, fortrængninger og store lidenskaber trives i bedste velgående. Wilson skriver dertil i et kraftfuldt sprog, hvor vin og tapas flyder i en lind strøm, og hvor tyrefægtning, tragedie og stor kærlighed kappes om spaltepladsen. Skal man sætte fingeren på noget, må det være, at denne sydlandske vitalitet kan forekomme en anelse karikeret og de psykologiske skildringer til tider en tand for banale. Kan man imidlertid sætte sig ud over disse indvendinger, så har man en bog, der udover at vende siderne af sig selv, også giver én lyst til at åbne øjnene og se Spanien på godt og ondt.

DEN BLINDE MAND I SEVILLA er Robert Wilsons første bog på dansk, og man kan håbe, at forlaget beslutter sig for at oversætte flere hans romaner, for det er glimrende ferielæsning!

Skrevet af Stefan H. Lezuik

Stefan er cand.mag. i Dansk fra Københavns Universitet.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *