Skammelige fejlslutninger – Lev Tolstoj KREUTZERSONATEN

Klassikeren fra 1889 er kommet i en ny udgave. Den radikale fortælling, der i samtiden prædikede afholdenhed, bliver i nutidens lys en satirisk fremstilling af et misforstået menneskesyn.

Citat

Naturlige drift? gentog han spørgende. Naturlig? Aldeles ikke. jeg vil snarere sige Dem, at jeg er kommet til den overbevisning, at det er noget ikke-naturligt, noget fuldkomment unaturligt. Spørg De børn; spørg ufordærvede unge piger. De selv kalder det måske naturligt? Det er naturligt at spise. Og spise er noget, man gør med glæde, det falder én let, det er behageligt og ligetil, det kræver ikke, at man skal overvinde nogen skamfølelse. Men her er der tale om at overvinde både modbydelighed og skamfølelse og smerte. Nej, det er ikke naturligt.

Leo Tolstoj var, især i sine senere år, en stærk fortaler for afholdenhed. Han praktiserede sin egen version af katolicismen, men havde ikke meget til overs for kirken, som han holdt ansvarlig for den misforståede institution ægteskabet – kødets forenelse.

Dette syn på menneskets seksualitet bliver ikke mere tydeligt i Tolstojs forfatterskab end i KREUTZERSONATEN. Romanen ligger i den sene del af Tolstojs forfatterskab, hvor han allerede havde taget afstand fra sine tidligere værker, da de ikke stemte overens med Tolstojs senere, og mere radikale, holdninger. Rammen i bogen er sat som en dialog mellem to mænd i en togkupé. Et (stakkels) fortæller-jeg falder i snak med den besynderlige Posdnyschów, som efter at være blevet stemplet som en indelukket særling åbner op og fortæller en dramatisk historie. Nemlig historien om mordet på hans egen hustru og den fordærvede moral i samtiden, der lå til grund.

Det korte af det (heller ikke så) lange er, at sex er unaturligt og forkert og ødelægger mandens og kvindens relation til hinanden. At have sex af nogen anden årsag end måske for at forplante sig er simpelthen roden til alt ondt – især, har Posdnyschów smerteligt erfaret, i forbindelse med forsøget på at leve et almindeligt og traditionsbundet liv.

Grunden til at Posdnyschów og hans kone altid skændtes og slet ikke ‘fandt’ hinanden i ægteskabet, er fordi kvinden er opdraget til at være ren nydelse, mens denne nydelse dog kun skaber ophidselse og skinsyge. Denne skinsyge fik Posdnyschów til at myrde sin kone, da han tog hende i at være i selskab med en anden mand. Den stakkels morder blev dog frifundet, da det jo var konen, der selv ledte ham til den slette gerning.

Selve handlingsforløbet er blot et eksempel, der skal illustrere det budskab, Tolstoj vil formidle: afholdenhed er den eneste måde, hvorpå mennesket kan genfinde sig selv, og sex er en overvurderet hindring. Tolstoj skrev et efterskrift til KREUTZERSONATEN for at pointere dette budskab, så læseren ikke fejlagtigt kunne tro andet.

I nutiden er det dog oplagt at tro noget andet. Hele historien om Posdnyschów og hans rabiate teori om menneskets misforståede forhold til seksualitet er så radikal, at det fremstår som satire. En karikatur. Men nej, den er god nok – Tolstoj mente virkelig, at afholdenhed var menneskets frelse. Og at mænd og kvinder aldrig vil have en ’sund’ relation til hinanden, når kærlighed bliver sidestillet med lidenskab og kropslig tilfredsstillelse. Kærligheden skal være ren og uden synd.

Som det ses i citatet, argumenterer Posdnyschów for, at den seksuelle drift umuligt kan være naturlig, når den medbringer skam og uvilje hos børn og jomfruer. Jeg vil vove at påstå, at det er en fejlslutning, at skammen eksisterer, fordi sex er unaturligt, og ikke fordi den samme religion, som Tolstoj mener er løsningen, selv har prædiket denne skam gennem århundreder. Og i vores moderne tidsalder er vi, i mange dele af verden, heldigvis også nået til en anden konklusion: nemlig at menneskets seksualitet og lyster er en hel naturlig del af vores eksistens, og at det er skammen, der er unaturlig.

Til trods for det store skel mellem den nutidige og datidige modtager af romanen, er KREUTZERSONATEN ikke blevet irrelevant. Den er et billede på en tid, på en kultur og på en misforstået tradition. Og selvom lidenskaben skulle fremstå som et onde, bliver dennes naturlighed og magt kun pointeret gennem historien om, hvad lidenskaben kan udrette, når den forsøges indskærpet. Det er ikke underligt, at ægteskabet har syntes en fejltagelse for Posdnyschów, da han har ret i, at opdragelsen, som han beskriver, ikke forberedte mennesket på denne institution. Men at afholdenhed er svaret, må læseren tage som et udtryk for tiden og glæde sig over, at tiden er gået.

Tolstoj har et skarpt øje og en skrivestil, der ikke uden grund har etableret ham som det navn, han stadig er i dag. KREUTZERSONATEN kan derfor anbefales. Bogen giver, udover et indblik i den russiske samtid, en idé om, hvad der sker, når menneskets moral og natur ikke er forenelige.

Nyeste anmeldelser i kategorierne Klassiker,

Læs også

Om Mette Skovdal Clausen

Mette er født 1987 og er cand.mag i filosofi. For tiden arbejder hun som tekstforfatter og manuskriptlæser og prøver stadig at finde mere tid til at læse. I sin fritid læser Mette både filosofiske og skønlitterære bøger og har en forkærlighed for så forskellige forfattere som Friedrich Nietzsche, Douglas Adams og Scott Fitzgerald.

Skriv til Mette