Spejle og vinduer – Troels Mylenberg DET STORE SCOOP – JOURNALISTIKKEN UNDER PRES
Den danske presse er meget langt fra idealet om at være et faktavindue til verden for befolkningen. I stedet er det gået hen og blevet et meningsspejl.
Citat
Ret beset burde den enorme kommunikationsoprustning i samfundet få medierne til at kigge indad. Kunne det hænge sammen med, at journalistikken svigtes til fordel for ren produktomtale, der til forvæksling ligner de reklamer og annoncer, som kommunikationsmedarbejderens virksomhed tidligere betalte gode penge for at få i avisen. Skulle man måske kigge sine spalter og sin sendeflade efter i sømmene, for eksempelvis at opdage, at man blandt de mest citerede kilder på alle de store avisers kultursider finder pr-folk…
I DET STORE SCOOP fremhæver Mylenberg, der til daglig er leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet, at mens mængden af medier stiger, så falder mængden af egentlig kritisk, undersøgende journalistik, og en form for holdningsformidling træder i stedet. Nyhedstilbudene er mange, og Mylenberg gengiver fx TV2’s vanlige afslutning på nyhedsudsendelsen kl. 9: ’Vi er tilbage med flere nyheder kl. 10. Indtil da kan De holde Dem opdateret på TV2 NEWS.’ Man kunne tilføje: ’og på tv2.dk og TV2 Radio’. Men mht. indholdet i denne konstante strøm af nyheder er Mylenberg skarp i mæglet:
– Ambitionen på redaktionen synes altså ikke længere at være, at avisen er et vindue til verden, hvori gårsdagens vigtigste begivenheder og redaktionens idébaserede produktion er redigeret efter overordnede væsentlighedsprincipper, men i stedet at tilpasse indholdet efter læserens målte behov og værdier, så vinduet skifter til at blive et spejl.
Meningsspejlet er udgjort af politiske kommentatorer, voxpops og andre menings-udgydere, tilpasset målgruppen på baggrund af brugerundersøgelser og fokusgrupper. Men som Mylenberg lidt kækt siger: ’At give mening er ikke det samme, som at trykke meninger.’ Tværtimod fører brugen af hvad-mener-du-spørgsmål frem for faktabokse til en åndelig hooliganisme (slås for dem du holder med).
Alt dette viser Mylenberg fint, dog primært ved brug af eksempler – der er ingen statistik, udredninger af akademiske undersøgelser eller lignende i bogen. DET STORE SCOOP er meget letlæselig og er derfor meget anbefalelsesværdig til enhver novice i mediekritik. Mylenberg har før skrevet bøger om Michael Laudrup m.fl., og jeg har svært ved at forestille mig, at DET STORE SCOOP skulle være mindre tilgængelig end disse.
Med denne ros i bagagen skal det imidlertid indvendes, at bogen mangler originalitet, skarphed og konsistens for den mere kritiske læser. Fx lægger Mylenberg ud med at sige, at der hverken er noget i vejen med journalisterne eller befolkningen, men blot med journalistikkens rammer (underforstået: kravet om seertal og profit). Dette selvom resten af bogen er én stor kritik af journalisternes manglende vilje og evner til at stille sig kritiske over for politikernes (ofte enorme) kommunikationsapparater. I bogens sidste kapitel konkluderer Mylenberg endda klart, at en længere og mere faglig uddannelse af fremtidens journalister er nødvendig (her skal man dog ikke glemme, at Mylenberg selv lever af at uddanne journalister!). Endelig forklares befolkningens dårlige medievaner blot med det moderne menneskes søgen efter en fast identitet… Måske man kunne sige lidt mere om forbrugerne af meningsspejle. Men her tænker Mylenberg måske lidt for meget på sine egne – selv samme – læsere…?
