Tilbage til fremtiden – Jennifer Egan SE PÅ MIG
Før sociale medier var opfundet, skrev Jennifer Egan en lidt rodet og ret skræmmende roman om dem.
Citat
Efter ulykken blev jeg mindre synlig. Jeg mener ikke i den åbenlyse forstand, at jeg gik til færre fester og trak mig tilbage fra offentligheden. Eller ikke kunne det. Jeg mener, at efter ulykken blev jeg sværere at se. I min erindring har ulykken antaget en skarp, blændende skønhed: hvidt sollys, et langsomt loop gennem luften, som når man er i en forlystelsespark, i Tekopperne (de har altid været en af mine favoritter) – fornemmelsen af, at min krop bevægede sig hurtigere end og i modsat retning af køretøjet, den var inden i.
På omslaget står der, at SE PÅ MIG er en roman om sociale medier og truslen udefra. I Egans efterskrift forklarer hun endvidere, hvordan hun gentagne gange, og meget, meget tæt på udgivelsen, måtte revidere sit portræt af en af romanens karakterer. En mystisk mand med ubestemmelig accent og en fortid, ingen kender til, som lander i New York for at bekæmpe en sammensværgelse.
Alt sammen meget oppe i tiden, kunne man sige. Der er bare lige det, at romanen udkom i USA i 2001. Efteråret 2001, for at det ikke skal være løgn. Derfor havde jeg, før jeg åbnede bogen, en forventning om, at den ville virke nogenlunde ligesom morgenavisen fra 11. september 2001 ville virke på mig om aftenen samme dag: underligt uaktuel og alligevel pegende på et eller andet, som nogen måske burde have opfanget.
Det gør den ikke, for SE PÅ MIG handler ikke forfærdelig meget om terror, i alt fald ikke, når man læser den som dansker i 2015 med 11. september på afstand både i tid og i sted. Den handler derimod om det samfund, der blev angrebet den dag, og mere præcist om fejl og mangler ved det samfund. Og her begynder det at blive interessant, for den selvcentrede og medierede virkelighed, Egan udstiller i sin roman, er meget, meget genkendelig for den danske læser i 2015.
Charlotte var model i New York, men hendes ansigt blev totalsmadret i en bilulykke. Ved romanens begyndelse er hun på rekreation i sin fødeby i Illinois, hvor ulykken fandt sted. Alle knogler i hendes kranium er knust og sat sammen igen af plastickirurger. Resultatet er godt, men ikke godt nok til et liv som model. Hendes ansigt er desuden så forandret, at de færreste kan genkende hende. Charlotte er altså tvunget til at starte forfra og finde ud af, hvad hun skal fra nu af. I Illinois går en 16-årig pige rundt, der er opkaldt efter Charlotte. Hun er datter af en ungdomsveninde. Den unge Charlotte indleder et forhold til en mystisk matematiklærer. Han er ny i byen, og han har også været indblandet i en bilulykke.
De to spor har en ting eller fire at gøre med hinanden, men er ikke nær så godt forbundet, som man kunne håbe, og SE PÅ MIG bliver derfor en meget lang og rodet fortælling, der godt nok både starter og slutter i Charlotternes hjemby, Rockford, men som alligevel efterlader læseren med lidt for mange spørgsmål.
Den stærkeste historie er uden tvivl den vokse Charlottes. I sin jagt på at genfinde fodfæstet i New Yorks modelverden, kommer hun i kløerne på internettjenesten Ordinary People – et netværk, hvor amerikanere kan følge med i helt almindelige menneskers liv. Ja, det lyder bekendt, ikke? De vil nu starte Extraordinary People, hvor man kan følge mennesker, der har være ude for noget ekstraordinært. Sådan én er Charlotte.
‘Folk bliver ikke rørt af abstrakte koncepter længere (…) De røres af individuelle vanskeligheder. Red Barnet – jo, men hvilket barn?’ Sådan forsvarer chefen for Ordinary/Extraordinary People sit projekt. De ord kunne være kommet ud af munden på hvilken som helst reklamemand i 00’erne, mens Facebook voksede og realityshows satte sig tungt på den bedste sendetid.
Projektet fremstilles som et sindssygt grænseoverskridende overvågningskoncept, men det er også bemærkelsesværdigt, hvor tæt på nutidens mediebillede Egan bevæger sig i beskrivelsen af Ordinary/Extraordinary People.
Både hvad angår mediebillede og truslen udefra, overgik virkeligheden fiktionens verden, men det er mediebilledet, der skræmmer mest i SE PÅ MIG. Man får lyst til at slette sin Facebook-app.
