Tragikomisk – Posy Simmonds GEMMA BOVERY


Hvordan ville det gå Emma Bovary, hvis hun blev placeret i vores tid? En vellykket graphic novel giver svaret.

Citat

Jeg kan huske jeg følte en sær fryd herved. Det betød at Hervé og Gemma kunne mødes igen. Jeg tilstår jeg allerede fantaserede om dem i nøgen omfavnelse. Noget der fik mig til at le højt. Det absurde ved det. Livet imiterede Flauberts mesterværk: Madame Bovary krydser den lokale godsejer, Rodolphes vej, ligesom Gemma for lidt siden havde krydset Hervés.

Ja, jeg siger ’ligesom’, men det var slet ikke som i romanen – Livet imiterer sjældent Kunsten. Kunsten har en pointe, mens livet…

Fra Rosinante er der indenfor de seneste måneder kommet to graphic novels, og forlaget vil lykkeligvis fortsætte med at udgive disse (med deres egne ord) ’tegneserier til et voksent publikum i romanformat’ fremover. Thomas Thorhauges KOM HJEM har vi allerede rost på Litteraturnu, og nu er turen så kommet til GEMMA BOVERY, der er engelske Posy Simmonds modernisering af Gustave Flauberts berømte og tragiske roman EMMA BOVARY.

Ovenpå en ulykkelig forelskelse gifter Gemma sig med den rare, distræte og kedelige Charlie. Ægteskabet bringer dog hverken glæde eller ro til Gemma, og hun overtaler sin mand til at flytte fra London, væk fra hans irriterende ekskone og utilfredse børn, til Normandiet, hvor de skal finde det enkle, gode liv i et gammelt hus i en fransk landsby. Autentisk er ordet – eller drømmen.

Historiens fortæller er Boverys nabo, bageren Joubert, og han er meget opmærksom på lighederne mellem Gemma og Flauberts romanfigur. Sammenfaldene i de to kvinders liv er også utrolige, og snart har Gemma, som Emma, både elskere og gæld. En stor del af kvaliteten ved GEMMA BOVERY er, at den lægger sig så tæt op ad sit forlæg, men der er naturligvis også afgørende og overraskende forskelle mellem de to historier. Forskelle som den stakkels nabobager ikke kan se.

Jouberts udlægning af begivenhederne udgør en stor del af værket, så mange sider fyldes af massive tekstblokke og ligner derved mest en illustreret roman, mens andre sider er opbygget med ruder som i gængse tegneserier. Billedsiden giver både med- og modspil til Jouberts forklaringer, for ofte afslører tegningerne noget helt andet end bagerens ord, og ikke mindst hans kone har derfor ofte et mere end skeptisk øje til hans indfald og forklaringer.

Simmonds indbygger en komedie i tragedien, trods de mange ulykker der rammer hovedpersonerne. Joubert er den store klovn, mens de andre personer spiddes med satirens pen. Det gør læsningen ubetinget fornøjelig og underholdende, noget jeg ikke helt forventede, da jeg åbnede bogen og så de store tekstflader. Den slags er jeg sjældent begejstret for i tegneserier, hvor jeg netop søger en anden oplevelse end i romaner, men jeg glemte meget hurtigt dette forbehold.

Hvor de fleste graphic novels er tegneserier med nyt navn, ligger GEMMA BOVERY altså et stykke fra den klassiske tegneserie. Det samme gør Simmonds tegninger. Det oplyses bagi, at hun er ’illustrator og tegneserietegner’ og også har udgivet børnebøger, hvilket ikke overrasker. Hendes stil har dette på én gang dannede og tilsyneladende uskyldige over sig, som virker så umådelig engelsk. Det hele er holdt i fine blyantstegninger og rummer antydninger og afsløringer, men også den naivitet som bogens hovedpersoner besidder. På den måde forstærkes spændingen mellem komedie og tragedie på fornemmeste vis i et vellykket værk.

Skrevet af Lauge Larsen

Lauge Larsen var anmelder og redaktør på LitteraturNu fra 2004 til 2010.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *