Litteraturnu.dk
Forside Skønlitteratur Kunst & Kultur Samfund, Filosofi & Debat Artikler Specialer

LitteraturNu - oversigt

Anmeldelser
Annoncer
Artikler
Kontakt
Links
Live litteratur
Om LitteraturNu
Redaktion og skribenter
Specialer

 

 

 

 

 

Gen-op-lev - Michael White KORT OVER NARRATIVE LANDSKABER

 

Psykologiske problemer kan ofte omgås ved at ’genfortælle’ gamle oplevelser – ved at reformulere identitet. Den narrative terapis fader, Michael White, opridser tyve års tanker og erfaring, og samlet det hele op i overskuelige kort over narrative landskaber.

 

Psykologi | Anmeldelse af Troels Magelund Krarup

 

Citat

[Thomas, 45 år og hjemløs, har fået stillet et værelse til rådighed mod at acceptere psykologisk rådgivning. Da Michael gerne vil høre lidt om ham fortæller han om, da han som syvårig fandt sin mor der netop havde begået selvmord og afslutter med ordene:]

Thomas: Nå, men jeg har slet ikke lyst til at tale om det her, og jeg fortæller dig det kun fordi sagsbehandlere altid vil have det her at vide.
[…]
Michael: Vil du kalde denne forståelse af hvad der er sket i dit liv, hædrende eller degraderende for din mor?
T: Øh, hvad?
M: Ville du sige at denne forståelse ærer eller nedgør din mors liv og hendes forhold til dig?
[…]
T: Øh, når du stiller det sådan op, så må jeg sige degraderende.
M: Jeg ønsker ikke at føre en samtale med dig der er degraderende for din mor, eller som sætter hendes forhold til dig i et dårligt lys. Og jeg vil under ingen omstændigheder opmuntre dig til at rase mod hende.

 

Narrativ terapi er en gren indenfor psykologien der tager udgangspunkt i, at ethvert individ ikke er en kerne, men derimod noget der konstant formes af de fortællinger, der gøres om det. Dermed stiller den sig kritisk overfor en kultur, der netop synes at gøre alt for at stemple og kategorisere: ’Sådan er han, sådan har han altid været og sådan vil han altid være’ – hvor ofte tænker eller siger man ikke dette om den voldelige unge, den alkoholiserede hjemløse, anorektikeren, hysterikeren, sin egen bror…

Ifølge White er det netop sådanne lighedstegn mellem problemet og personen der holder vedkommende fanget i en negativ identitet (og dermed negativ adfærd). Derfor er det første nødvendige behandlingsskridt altid en ’eksternalisering af problemet’, dvs. at få patienten til at analysere sit problem uafhængigt af sig selv: ’Hvad gør anoreksien? Hvordan gør den det? Hvorfor tror du den gør sådan? Vil du sige at anoreksien har en positiv eller negativ indvirkning på dit liv?’ etc.

Først herefter kan en ny historie påbegyndes for at udfylde det tomrum, det eksternaliserede problem har efterladt. Der skal så at sige ’drages nye konklusioner på gamle oplevelser’. Det er strukturerne i disse konklusioner og hvordan de bedst kan omskrives, der har Whites interesse i bogen. Til det formål analyserer han et utal af eksempler fra sin egen praksis.

Fx det om Penny og hendes selvmordstruede femtenårige søn, Liam. Ledt på vej af Whites spørgsmål fortæller Penny om dengang Liam som otteårig baldrede en rude mens hun selv var ved at få tæsk af sin mand, hvilket resulterede i at Liam også fik en tur. Liam husker ikke selv episoden, men Penny er sikker på at det var for ’at aflede sin fars opmærksomhed’.

White forsøger herefter at få Penny og Liam til at sætte ord på, hvad det der skete kan sige om Liam som person: ’Er der et godt ord for den handling Liam udførte da han kastede en sten gennem vinduet?’ spørger han, og Penny når hurtigt frem til ’protest’. ’Hvad fortæller det dig om ham? Hvad tror du det siger om hvad Liam sætter højt?’…

På denne måde begynder først Penny, senere også Liam selv, med Whites hjælp at fortælle en historie om en dreng med klare opfattelser af ret og uret og som har mod og viljestyrke som få til at forfølge dem – en langt mere positiv fortælling end den om den depressive unge, der som barn havde fået for mange tæsk og intet længere så i livet. Narrativ terapi handler altså om at få patienten selv (og dennes nærmeste) – og ikke, som i visse andre grene af psykologien, terapeuten – til at genfortælle sin identitet, hvilket giver den troværdighed.

White har skrevet en bog der er overskuelig og letlæselig for enhver. De konklusioner, White drager samles bl.a. op i ’kort’ efter hvert kapitel, hvor den overordnede struktur i identitet, eksternalisering, genfortællende samtaler osv. står lysende klart. Samtidig giver forordet af mag.art.psych., Allan Holmgren, indtryk af en terapiform i fremgang herhjemme. Alt i alt en lærerig bog for alle, der vil være klogere på mennesker.

 

 

Lagt online 24-07 2008Forrige | Næste

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Psykologi'

20-11 2008  Shamaner og charlataner – Alfred Lehmann OVERTRO OG TROLDDOM

25-06 2007  Virkelighedens monstre - Henriette Sørensen SERIEMORDERE. USA’S UHYGGELIGSTE FORBRYDERE

10-04 2005  Kvinde kend din kamp - Mette Terkelsen og Nina Vedel-Petersen KAMPTEKNIK PÅ CHEFGANGEN

 

Samfund, Filosofi & Debat

Oversigt over alle anmeldelser

Navn
E-mail (vises ikke)
Kommentar
© Litteraturnu 2014