Litteraturnu.dk
Forside Skønlitteratur Kunst & Kultur Samfund, Filosofi & Debat Artikler Specialer

LitteraturNu - oversigt

Anmeldelser
Annoncer
Artikler
Kontakt
Links
Live litteratur
Om LitteraturNu
Redaktion og skribenter
Specialer

 

 

 

 

Greatest Hits – Kari Sønsthagen og Torben Weinreich VÆRKER I BØRNELITTERATUREN

 

Rektor på Forfatterskolen for Børnelitteratur Kari Sønsthagen og professor emeritus i børnelitteratur Torben Weinreich blåstempler 100 værker fra den danske børnelitteratur. Kan du finde din yndlingsbog?

 

| Anmeldelse af Helle Eeg

 

Citat

Vi ved ikke nøjagtigt, hvor mange børnebøger, som er udkommet i Danmark, siden de første udkom i midten af 1500-tallet. Men det drejer sig formentlig om op mod 70.000, hvoraf cirka halvdelen har været danske titler og den anden halvdel oversættelser. Blandt de cirka 35.000 danske titler har vi til Værker i børnelitteraturen udvalgt de 100, som vi anser for at være de vigtigste. Det er med andre ord et meget lille nåleøje, titlerne har skullet igennem for at blive en del af den børnelitterære kanon, som Værker i børnelitteraturen er.

 

Det er svært ikke at blive nostalgisk, når man bladrer sig igennem Kari Sønsthagen og Torben Weinreichs bud på de 100 bedste værker inden for dansk børnelitteratur. Jeg er ligesom de fleste andre i min generation flasket op på store og ukritiske mængder af Bjarne Reuter, Thøger Birkeland, Dennis Jürgensen, Halfdan Rasmussen, Ole Lund Kirkegaard og hvad har vi ellers af børne-/ungdomsromaner, der hylder nørden og outsiderens ret til status som hverdagshelt.

Hver generation sine klassikere, men sikkert er det, at barndommens litteratur, for de fleste, indtager en helt særlig plads i den personlige litterære kanon. Desværre er det, efter min erfaring, de færreste favoritter fra børnelitteraturen, der tåler et gensyn. Heldigvis kan man nu trykt læne sig tilbage i sofaen, og nyde at redaktørerne har gjort arbejdet for en. Og så ellers hilse gamle kendinge som som Krumme, Buster og Gummi-Tarzan velkommen, mens andre favoritter som Bøvsedragen, Krystalmanden og Lulli må blive hjemme fra festen. Nåja.

Med VÆRKER I BØRNELITTERATUREN har redaktørerne givet et bud på de 100 vigtigste værker (redaktørernes eget ordvalg) fra den danske børnelitteratur. Det har de gjort ud fra tre overordnede udvælgelseskriterier: kvalitet, udbredelse og betydning. Med hovedvægt på det første kriterium! Det er selvsagt en utaknemmelig opgave at skulle stå for den udvælgelse, men sympatisk og fornuftigt nok, så spiller redaktørerne med helt åbne kort og giver i efterordet en hurtig indføring i tidligere tiders børnelitterære kanoner, som de sammenholder med deres egne overvejelser omkring udvælgelsen. Sjovt nok nævnes Weinreichs egen KANON – LITTERATUR I FOLKESKOLEN fra 2004 ikke i den sammenhæng, selvom den skabte en del debat ved udgivelsen. Måske fordi der trods alt er for stor divergens mellem hvad, man mener børn bør lære i skolen, og hvad, der er god litteratur i det hele taget? Well…

Men efterordet er faktisk interessant læsning. Her kan man dels finde de 100 valgte værker opdelt efter alle tænkelige kriterier: køn, årstal, forfatter, genre og fordeling på årtier. Det giver et rigtig godt overblik og gør det let at sammenligne værkerne på ydre kriterier. Desuden kan man finde en kort introduktion til de repræsenterede forfattere, der dog i de fleste tilfælde findes bedre i opslagsværket LEKSIKON FOR BØRNELITTERATUR (2003), som den samme redaktørduo står bag.

Bogens absolut største kvalitet er selve værkgennemgangene. De er forbilledligt godt skrevet og giver, trods deres korte længde på 2-4 sider, et fornuftigt handlingsreferat, en kort tolkning/analyse, et bud på intertekstuelle referencer og i mange tilfælde et interessant indblik i værkets udgivelses- og receptionshistorie. Det er sgu godt gået, og det er sjældent, at man støder på populært formidlet faglitteratur, der tager børnelitteraturen alvorligt som rigtig litteratur. Hvis de lærere, pædagoger og bibliotekarer, som redaktørerne i forordet adresserer deres bog til, ikke ser sig enige i valget af værker, så kan de i hvert fald opleve hvor elegant, det kan lade sig gøre at skrive om børnelitteratur.

 

 

Lagt online 23-02 2010Forrige | Næste

Nyeste anmeldelser i kategorien ''

04-12 2008  Mums, mums, killibabba – Astrid Lindgren UR-PIPPI

13-10 2008  Bog i fortællingform – Jakob Martin Strid DA LILLE MADSENS HUS BLÆSTE VÆK

12-02 2008  Ælleluja! – Red. Tea Bendix, Hanne Kvist og Elin Algren–Petersen BØRNENES ÆNSYKLOPÆDI

24-08 2007  Store projekter – Camilla Mills VILDE MILLE & JAGTEN PÅ ISILJAS FORBANDELSE

17-05 2007  Detektiv på 13 - Oscar K. og Dorte Karrebæk PHILIP E. MARLOW - MORDET PÅ DEN TYRKISKE GRØNTHANDLER

09-05 2007  Trine Søndergård DEN DAG HULAN TOG UD I VERDEN FOR AT FINDE DET ALLERBEDSTE BANDEORD

06-05 2007  Uindfriede forventninger – Astrid Lindgren EVENTYRREJSEN FRA JUNIBAKKEN TIL NANGILIMA

28-04 2007  Rejsen hjem – Niels Lund MÅSKE-HERLUF

24-04 2007  Ostehaps uden bid - Dav Pilkey SØREN SKOLEOST & MEGAROBOTTEN MOD SKOVSVINSINSEKTERNE FRA SATURN

23-04 2007  Højtlæsning på højt plan - Kim Fupz Aakeson SALLIES HISTORIER

 

Kunst & Kultur

Oversigt over alle anmeldelser

Navn
E-mail (vises ikke)
Kommentar
© Litteraturnu 2014