Litteraturnu.dk
Forside Skønlitteratur Kunst & Kultur Samfund, Filosofi & Debat Artikler Specialer

LitteraturNu - oversigt

Anmeldelser
Annoncer
Artikler
Kontakt
Links
Live litteratur
Om LitteraturNu
Redaktion og skribenter
Specialer

 

 

 

 

Læge, læge, jeg har nedsunken forfod – Christina Hesselholdt CAMILLA – OG RESTEN AF SELSKABET

 

Charles er blevet syg, den stakkel, og nu fortæller Sherezade-Camilla og resten af selskabet historier for at udsætte dødens uundgåelighed.

 

Roman | Anmeldelse af Anna Møller

 

Citat

Vi lå på sengen. Det kunne være et hvilket som helst sted i verden. Fordi Alma var der, følte jeg mig hjemme. ’Jeg ønskede mig et dristigt liv’, sagde hun, ’som det på klinten, et liv oplyst af blink fra et fyrtårn’. ’Et liv med fyrtårn, klint, blink og et pludseligt bælgravende mørke’, sukkede hun. ’Husk at slukke din varmepude, inden vi går’, sagde jeg.

 

CAMILLA – OG RESTEN AF SELSKABET er fortsættelsen til den anmelderroste CAMILLA AND THE HORSE, og nu er der gået hen og sket det, at ’the horse’, aka Camillas mand Charles, er blevet syg.

Det, som virkelig bærer bogen, er de portrætter, der tegnes af bogens seks hovedfortællere gennem de 139 sider. Mest centralt er de to (morsomt og kærligt karikerede) veninder Camilla og Alma, der til tider smelter sammen til én figur, her småpiget vrængende over for Almas lægemand Kristian:

- ’Læge, læge, jeg har blindtarmsbetændelse’, siger jeg. ’Jeg forlader skandalens sted’, siger han og går ud af køkkenet med et udtryk i ansigtet, som om han har lugtet til noget grimt; skandalens sted er beruselsen, forstår vi, han har ret og beruser sig aldrig. Ingen siger nej i mig. Alt i mig er enigt. ’Læge, læge, jeg har nedsunken forfod’, råber jeg efter ham.

Hesselholdts prosa træder, som så ofte før, frem både stramt struktureret og samtidig indeholdende en påfaldende skønhed, der kommer bag på en. Som når Charles og Camilla i et sjældent øjeblik rent faktisk ser hinanden gennem sygelejet, der synes som en dans om dødens uundgåelighed.

Fordi tonen er humoristisk og sarkastisk og fortællestilen grænsende til det minimalistiske, kan Hesselholdt tillade sig at lade den dramatiske litterat Alma drømme sig væk i fortællinger om den walesiske bjergbestiger, som hun tilbragte en enkelt, dybtromantisk nat med, uden at det ender med at fremstå pladderromantisk.

Afstikkerne fra det, der er rammefortællingen, – Charles sygeleje – er meget sigende for tekstens univers. CAMILLA – OG RESTEN AF SELSKABET handler måske om, hvordan man iscenesætter sit eget liv og med en kliche: Hvilke historier man vælger at fortælle sit liv igennem og ikke mindst, hvordan man så fortæller dem. Således er store dele af CAMILLA – OG RESTEN AF SELSKABET genfortællingerne af de historier, som selskabets karakterer har oplevet såsom Camillas blaffereventyr gennem Europa som ung og Edwards mildt sagt belastede forhold til sin døende mor.

Også derfor er der fokus på fortælleformen, hvor der til tider er en overkonstrueret og kontrolleret manipulation af begivenhedernes gang, og hvor Camilla i et tilbageblik på et af kærlighedens forliste forhold kan konkludere:

-(…) jeg følte, at ’livets nervetråde dirrede i mine hænder’ – at jeg, med andre ord, havde lagt mig helt tæt op ad begivenhedernes gang.

Det, at den overkonstruerede beskrivelse sættes i citationstegn gør, at der peges på selve formen, og visse steder gør det, at der opstår en distance mellem læseren og den fortæller, der putter fødsels- og dødsårstal på referencer, fortæller metakommentarer i skarpe parenteser osv.

CAMILLA – OG RESTEN AF SELSKABET ender metapoetisk og slår som en kommentar til sig selv følgende fast: Netop livsglæden og humoren bør skinne igennem i det, der ellers er en fortælling om død, for fra både dødens og gendigtningens plads kan man anskue det netop overståede og dermed selv vælge, hvilken fortælling der skal være livets.

 

 

Lagt online 25-01 2011Forrige | Næste

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Roman'

07-12 2012  Når fortiden banker på – Fjodor M. Dostojevskij DEN EVIGE ÆGTEMAND

04-12 2012  Høje puder til sideliggere – Kristian Bang Foss DØDEN KØRER AUDI

26-11 2012   Når enden er god, er alting så godt? – Haruki Murakami 1Q84 BOG 3

16-11 2012  Den gamle mand og høet – Bergsveinn Birgisson SVAR PÅ HELGAS BREV

12-11 2012  Episk testamente – Roberto Bolaño 2666

02-11 2012  Er du der, far? – Paul Harding DE SMÅ TING

30-10 2012  Stilhed til stor applaus – Merethe Lindstrøm DAGE I STILHEDENS HISTORIE

26-10 2012  Neptun ex machina – Carl-Johan Vallgren HAVMANDEN

24-10 2012  Bum! Du tabte – Naja Marie Aidt STEN SAKS PAPIR

23-10 2012  Et bittert koncentrat – Judith Schalansky GIRAFFENS HALS

 

Skønlitteratur & Lyrik

Oversigt over alle anmeldelser

Navn
E-mail (vises ikke)
Kommentar
© Litteraturnu 2014