Litteraturnu.dk
Forside Skønlitteratur Kunst & Kultur Samfund, Filosofi & Debat Artikler Specialer

LitteraturNu - oversigt

Anmeldelser
Annoncer
Artikler
Kontakt
Links
Live litteratur
Om LitteraturNu
Redaktion og skribenter
Specialer

 

Fotografiet er venligst udlånt af Gyldendal

 

Fotografiet er venligst udlånt af Gyldendal

 

Tiden der aldrig helt slår til – Forfattertime på Roskilde Festival 2011

 

Bo Hr. Hansen, Søren Ulrik Thomsen og Kaspar Colling Nielsen læser op onsdag d. 29. juni. Det er tredje og sidste litteratur-dag på årets Roskilde Festival, og det markeres med en besyngelse af livet og døden. Intet er for stort for Roskilde.

 

Reportage | Anmeldelse af Birgitte Duelund Pallesen

 

Citat

At vågne i et iskoldt S-tog/ der skramler gennem forstæderne/ med en ølflaske rullende frem og tilbage på gulvet

Søren Ulrik Thomsen, RYSTET SPEJL

 

Onsdag den 29. juni er tredje og sidste litteratur-dag på årets Roskilde Festival. Klokken er 11 om formiddagen og Roskilde-gængerne – der ifølge Roskilde-statistikkerne gennemsnitligt ikke er mere end 23 forlegne år – har kun akkurat fået kæmpet sig ud af deres varme og klaustrofobiske nylonhinder for at putte sig i en af træstolene foran litteraturscenen med en Mathilde-sutteflaske i munden. De ernæringsmæssige og søvnmæssige udfordringer, som Roskilde Festivalen byder på, giver selv den yngste en følelse af at blive skubbet godt hen mod alderdommens fysiske degeneration med en ublid mavepuster. Men følger den mentale alderdom med? Kan man føje livsklogskab til sin tjekliste efter en uges festival? Hvis man hænger ud i Art City, er svaret tilnærmelsesvis: ja!

Gyldendal har valgt Bo Hr. Hansen som den første i forfatterrækken til give festivalen et lyrisk farvel. Han læser først et digt op fra 2000-samlingen KNÆK.IDIOT.EIK., der bevidner en beundring for Søren Ulrik Thomsen, som er både humoristisk (Thomsen er den næste forfatter i rækken) og temasættende. Herefter bliver der nemlig taget fat på DØD OG STATUS, digterens seneste udgivelse, som – lig Thomsens forsøg i RYSTET SPEJL – prøver at gøre status over sit liv. Hr. Hansen læser mange og morsomme jeg-snakkende digte op, der alle på den ene eller anden knæk-prosaiske måde handler om digterens død – som om den allerede havde fundet sted. Bo Hr. Hansen er nemlig, som han med det fine ’Midtvejsmanden’ beskriver, kommet til den indsigt, at han nu kan se ligeså langt tilbage som frem; at det nu måske er på tide at gøre status. Det giver udslag i både selvfremstillende selvportrætter og sørgmodige savndigte. Hr. Hansen er god til at læse op, og selvom det som sådan er dødsdigte, han læser op af, formår han at vægte lystig selvironi ligeså højt som tristesse.

Med Søren Ulrik Thomsen kommer dansk poesi ikke nærmere en ægte rock-star, og man fornemmer da også, at mange af de fremmødte er kommet for at nyde godt af netop hans fyndige – om end ordknappe – livsklogskab. Ligesom hos den foregående Herre, er det dødsdigte, der er på tapetet hos Thomsen, der straks giver sig i kast med sin nyligt udgivne RYSTET SPEJL. Han læser mange digte og udstyrer således publikum med et udførligt partitur over det symbolske såvel som tematiske arrangement. Det er tiden, der er toneangivende for begge, og den enten farer af sted, kan ikke følge med eller går baglæns. Ligesom S-tog kan køre både den ene og den anden retning, går den endda undertiden forlæns og baglæns på samme tid – men i alle tilfælde skrider den. Det kan være svært at få et indtryk af en digtsamling ud fra 20 minutters oplæsning under en blæsende og blændende festivalhimmel, men Søren Ulrik Thomsen kommer med et så helstøbt produkt, at han – på trods af sin nærmest ungdommeligt nervøse publikumshenvendelse – udtrykker en uanfægtelig poetisk sikkerhed.

Kaspar Colling Nielsen afslutter, og det må i sagens natur (som han selv også påpeger) være en ærefrygtig oplevelse at skulle sætte slutsalut på showet. Her vinder han imidlertid på, at han slet ikke kommer i sammenligning med de to foregående Herrer. Dels fordi han ikke har skrevet poesi og altså prosaisk oplæser fra sine fortællinger i MOUNT KØBENHAVN, og dels fordi han ikke som sådan vender sig mod fortiden i nostalgisk eller humoristisk dødsfrygt. Som den sidste i geleddet taler det til hans fordel, at han læser historier, der er plotdrevne, fordi de er mere letfordøjelige for lyttetrætte ører – især når de er så er finurlige og bjerg-tagende. Han læser to fortællinger, der begge (ligesom hele samlingen for øvrigt) er spundet op omkring den imaginære konstruktion af et 3500 meter højt bjerg uden for København. Her kommer vi til Collings anden fordel, nemlig at han ikke ser tilbage men derimod løber hovedkulds ind i fremtiden. Det er historien om babelstårnet, om hybris og nemesis, men imidlertid fortalt med lune og ikke mindst tro på fremtiden. Tiden er nok engang på tapetet, men driftigheden og begejstringen betones mere end nostalgien, selvom den alligevel ikke er til at holde styr på.

Benny Andersen skriver om tiden, at han ’har tolv ure i huset/alligevel slår tiden ikke til’. Man fristes til at opsummere programmet under denne overskrift – og selvom det måske nok vil være en lommefilosofisk udvanding af tre, dygtige forfattere, er det givetvis livsklogskab nok for en hel festival. Tak for det.

 

 

Lagt online 07-07 2011Forrige | Næste

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Reportage'

08-03 2012  Mesterlig letvægtslitteratur om sværvægtsboksning – Norman Mailer KAMPEN

27-04 2010  Antropologiske guldkorn - Adam Holm & Anders Jerichow (red.) ORIENTALSKE REJSER

02-04 2009  Min kamp med hajerne om en fisk – Gabriel García Márquez BERETNING OM EN SKIBBRUDEN

 

Skønlitteratur & Lyrik

Oversigt over alle anmeldelser

Navn
E-mail (vises ikke)
Kommentar
© Litteraturnu 2014