Litteraturnu.dk
Forside Skønlitteratur Kunst & Kultur Samfund, Filosofi & Debat Artikler Specialer

LitteraturNu - oversigt

Anmeldelser
Annoncer
Artikler
Kontakt
Links
Live litteratur
Om LitteraturNu
Redaktion og skribenter
Specialer

 

Billede fra Gyldendals presseservice

 

 

Billede fra Gyldendals presseservice

 

 

 

Overleveren, kræmmeren og levemanden - Bo Lidegaard EN FORTÆLLING OM DANMARK I DET 20. ÅRHUNDREDE

 

Lidegaard fortæller om Danmark i det 20. århundrede med overblik, indlevelse og et bredt publikum for øje - dog mangler kulturen og det journalistiske flow.

 

Historie | Anmeldelse af Aleksander Bjerrum

 

Citat

Det er denne udvikling [velfærdsopbygningen], der sammen med det, man kan kalde ”den store inklusion” af nye befolkningsgrupper som aktive og ligestillede borgere i samfundet, har skabt det moderne Danmark: Omkring århundredeskiftet blev først bønderne inddraget som politiske og produktive aktører, så fulgte arbejderne og de socialt marginaliserede på arbejdsmarkedet, efter dem kom fra 1950’erne kvinderne og frem mod årtusindeskiftet stod indvandrerne for tur. Meget afhænger af, hvor hurtigt og vellykket denne aktuelle inklusion vil forløbe.

 

Bo Lidegaards fritidsfornøjelse er - ved siden af jobs i Udenrigsministeriet, Statsministeriet og nu på Politiken som chefredaktør - at skrive bøger. Og det er digre og velresearchede bøger, blandt andet biografier over de tidligere socialdemokratiske statsministre Jens Otto Krag og H.C. Hansen samt bøger om dansk udenrigspolitik og tiden under besættelsen. Med EN FORTÆLLING OM DANMARK skriver han nu om rammen for det hele, Danmark.

I forordet konstaterer Lidegaard selvoverbevisende, at: ’I modsætning til, hvad man siger, gentager historien sig ikke.’ Alligevel kan man drage visse historiske paralleller fra hans fortælling. En gennemgående tråd er danskernes evne til at tænke i handelsinteresserer, uanset om dagens udfordring er et fjendtligt Preussen i fortællingens prolog, et par verdenskrige mod midten af århundredet eller optagelsen og virket i EU mod slutningen.

Selv De Radikale er genkendelige: den gang for over 100 år siden, var de også et krakilsk og bedrevidende parti med en fritænkende kongefornægtelse og nation-værdi-latterliggørende kulturradikalisme - og samtidig en skarp tunge på vægtskålen og en torn i øjet for de skiftende venstre- og socialdemokratiske regeringer op igennem det 20. århundrede. Også i udenrigspolitikken kan man finde historiske paralleller, for eksempel i Lidegaards konklusion om små lande: ’Suverænitet er ikke noget, de har, men noget de udøver...’ Her er emnet Danmarks uhåndgribelige mellemrolle i forbindelse med den cubanske missilkrise, men princippet findes også i det danske konsensus om en aktivistisk udenrigspolitik i dag.

På samme måde er der i de velfortalte økonomiske udredninger paralleller at finde. Eksempelvis den Krag’ske model, hvor et nyt skattesystem med kildeskat og oms skulle understøtte institutionaliserede velfærdsydelser sikret gennem varig opbakning fra vælgerne. Det var ihvertfald planen. Men danskernes mandat til velfærdsstatens dilemma om skatter og ydelser blev ved folketingsvalget i 1966 uklart, eller som Krag jovialt sagde: ’Man har et standpunkt til man tager et nyt, ikke sandt?’

Desværre har Lidegaard en tendens til at fortabe sig i det politisk samfundsfaglige med kun få afstikkere. Disse er nemlig yderst relevante, som fx Blixens rammende kommentar om nazismen under sit besøg i Berlin i 1940, hvor hun fanger ekstremismens udfordring kort og præcist: ’...denne forvandling af selve sjælen gennem loven er et program, der har været fremsat nogle gange før, men uden egentlig success.’

Sporten mangler helt, fx gymnastikken som nationalt samlende faktor i den første del af århundredet, og også i nogen grad litteraturen og kunsten. Det er ærgerligt, fordi Danmarks fortsatte rolle som handelsnation synes at afhænge af en forretningsmodel, hvor kultur kombineres med det kommercielle (tænk Jussi Adler-Olsen, computerspillet Hitman, tøjmærket Norse Projects, musikeren Agnes Obel mv.)

Lidegaards fortælling gør sig bedst inden for kortere, case-forløb, såsom et af Danmarks mest højspændte politiske og konsitutionelle dramaer, nemlig Påskekrisen. Derimod er tråden svær at følge i de mudrede sikkerhedspolitiske vande efter anden verdenskrig med spillene omkring Bornholm med kommunisterne, omkring Grønland med amerikanerne, tilslutning til Atlantpagten, FN og Bohrs rolle i forbindelse med atombomben og dens betydning for internationale relationer. Pyha. Fortællingen mangler her fokus og man kommer til at savne Krag-biografien, hvor det afklarede tema tillod Lidegaard at folde sin grundige research helt ud i skarpe observationer og induktioner.

For den drevne historiker er der ikke meget at komme efter i Lidegaards fortælling, men for alle andre kan fortællingen om Danmark alligevel med fordel indtages.

 

 

Lagt online 10-11 2011Forrige | Næste

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Historie'

09-10 2012  Kors for en historiebog! – Thomas Asbridge KORSTOGENE

16-02 2012  Den ondeste paddehat – Hubert Mania KÆDEREAKTION

08-08 2011  Bananrepublikken der blev supermagt – Erling Bjøl USA’S HISTORIE

14-03 2011  Asiatisk i vælde var Sovjetunionen – Niklas Zetterling HITLER MOD STALIN

29-09 2010  Nederlaget der skabte det moderne Danmark - Tom Buk-Swienty DOMMEDAG ALS

28-12 2009  Tyskland classic - Henriette Harris BERLIN BERLIN

30-09 2009  De rigtige meninger mod rov – Bjørn Bredal POLITIKEN MOD POLITIKEN. IDÉKAMPE 1884 - 2009

13-01 2009  Både godt og skidt – Frank Buchmann-Møller & Henrik Wolsgaard-Iversen MONTMARTRE

12-01 2009  Overvågningen og magten - Sune Christian Pedersen BRUDTE SEGL

11-01 2009  Med Mr. Know-All og Fætter Mumle på arbejde – Hans Davidsen-Nielsen SPIONERNES KRIG

 

Samfund, Filosofi & Debat

Oversigt over alle anmeldelser

Navn
E-mail (vises ikke)
Kommentar
© Litteraturnu 2014