Litteraturnu.dk
Forside Skønlitteratur Kunst & Kultur Samfund, Filosofi & Debat Artikler Specialer

LitteraturNu - oversigt

Anmeldelser
Annoncer
Artikler
Kontakt
Links
Live litteratur
Om LitteraturNu
Redaktion og skribenter
Specialer

 

 

 

Venligst udlånt af Gyldendal

 

 

 

En skumsprøjtsfrisk sjæl – Else Lidegaard MED SNUDEHULKENDE HILSEN FRA WILLIAM HEINESEN

 

Den store færøske forfatter kunne ikke sætte pennen til papiret uden at få det til at sprælle. Else Lidegaards erindringer og Heinesens breve er nænsomme og livsdrukne og danner tilsammen et herligt portræt af en stor forfatter og et stort menneske.

 

Breve | Anmeldelse af Rasmus Wiin Larsen

 

Citat

Jeg har nu trods min efterhånden helt grinagtigt höje alder et större arbejde for – det sluger min tid som en flodhest en gyngehest (!). Mens du farer verdenshavet rundt som visse fastsiddende koraldyrs fritsvömmende yngel. – Ja, undskyld disse absurde metaforer—jeg bliver så underlig fjollet af glæde ved tanken om dig! Jeg glæder mig også absurd til at se dig her næste sommer, enten in puris naturabilis (det var igen smadder forkert!) eller som en skygge, der trods sit ringe kubikindhold omfatter dig med transcendental ardeur!
Nu kan jeg ikke skrive mere for bare livsglæde.
Jeg önsker dig mesopotamisk superlykke!
Din hengivne William

 

Latteren og kærligheden til livet tårner sig op som færøske forbjerge, når man er i selskab med William Heinesen (1900-1991). For de fleste danskeres vedkommende har selskabet udfoldet sig som læsning af den store tórshavners digte, noveller og romaner. For journalist, højskolelærer og tidligere programmedarbejder på DR Else Lidegaard (f. 1933) var samværet dog helt konkret. Hun mødte i 1974 Heinesen i forbindelse med arbejdet på et tv-program, og der opstod et usædvanligt venskab mellem den omtrent 40-årige tv-producer og forfatteren, som befandt sig i sit livs efterår. Lidegaards nye bog er et enestående dokument over dette venskab, og den kan ses som anden del i en tandem, da Lidegaard tidligere på året udgav brevvekslingen mellem Jørgen-Frantz Jacobsen og Estrid Bannister Good. Netop de to var også hovedpersonerne i programmet, som i første omgang bragte Lidegaard til Færøerne og ind i stuen hos Heinesen.

Lidegaard gør det klart, at hun deler en stor personlig skat med læserne, når hun gennem sin bog mangfoldiggør brevene fra sin gamle ven Heinesen. Man kan dog kun prise sig lykkelig for, at hun har taget dette skridt, for brevene er enestående læsning. De giver et rørende og muntert indblik i den aldrende Heinesens liv. Han er stadig åndsfrisk som fisken i havet, og i de år, som brevene stammer fra, udgav han da også de glimrende bøger TÅRNET VED VERDENS ENDE og LATERNA MAGICA, hvori han afklaret skriver om det elskede liv, som er ved at glide ham af hænde.

Som fortælleren i LATERNA MAGICA er han selv på vej ud mod Gråskallebryggen og færgemanden. Han ærgrer sig, men det ligger ham fjernt at være bitter. I stedet besynger han det hverdagslige, mytiske og poetiske liv endnu en gang. Det samme gør han i brevene, hvor han ligeledes folder sin sprogekvilibrisme ud. Han var en art sprogarkæolog, der nænsomt gravede gamle glemte skatte frem på det danske sprogs kirkegård og i sine værker hævede dem til hæder og værdighed på ny.

På trods af Heinesens sprogkunster er der dog ikke kun hans velskrevne breve at glæde sig over. Lidegaard har medtaget brudstykker af sine egne, som er sendt i modsat retning over Atlanten, ligesom hun i en varm og afklaret prosa nedfælder sine erindringer om venskabet med Heinesen. Ofte inviterer hun læseren inden for til hyggelig og åndfuld samtale og middag i Heinesen og hustruen Lisas store træhus på den stejle Varðagøta, hvorfra man har udsigt over det myldrende liv i verdens mindste hovedstad og med Heinesens ord ’verdens navle’, Tórshavn.

Med lige stor indlevelse skriver hun om dionysiske og afdæmpede nætter i selskab med Heinesen og hans hustru, besværlige og morsomme optagelser med Heinesen og om al den tid, hvor hun befandt sig hjemme hos sin familie i Nordsjælland eller på arbejde i resten af verden og kun havde mulighed for at holde kontakten med Heinesen gennem brevene. Til slut skildrer hun den vanskelige tid, hvor William Heinesens krop ikke længere ville, og Lidegaard efter 17 års brevveksling ikke længere havde mulighed for at skrive til sin gamle ven. Det er i kraft af Lidegaards evner som skribent og erindrer, at bogen får sin kvalitet, og ikke mindst i kraft af Lidegaard bekræftes man som læser i, at Heinesen var det rige menneske, som hans digtning vidner om.

Hvor Lidegaard i bogen om Jørgen-Frantz Jacobsen og Estrid Bannister Good holdt sig helt i baggrunden og blot bandt brevene sammen, træder hun her mere frem i forgrunden, hvilket hendes egen rolle i historien naturligvis også indbyder til. Det klæder udgivelsen, som på helt diskret vis således også bliver et lille portræt af Else Lidegaard.

 

 

Lagt online 02-01 2012Forrige | Næste

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Breve'

20-04 2011  Post Litterært Stress Syndrom – Tage Aile Borges og Ejler Nyhavn 101 LITTERÆRE POSTKORT

18-06 2010  Søde ven, du skriver bedre på sovepiller - Fay Weldon & Maise Njor LIVET FOR LET ØVEDE

 

Kunst & Kultur

Oversigt over alle anmeldelser

Navn
E-mail (vises ikke)
Kommentar
© Litteraturnu 2014