Døden er en ven i livet – Wolf Erlbruch AND, DØDEN OG TULIPANEN

Smuk og underfundig billedbog for de filosofisk anlagte.

Fortælling | Anmeldelse af Frederikke Winther

And er et livsglad og noget usikkert væsen. Hun frygter døden, som hun forbinder med de farer, der lurer på hende i livet. Døden viser sig til gengæld at have et venligt og tålmodigt gemyt og er ikke spor skræmmende. Det er vinteren, der slår And ihjel til sidst, og Døden, der nænsomt skubber hende af sted på den sidste rejse. Tulipanen udgør et billedligt symbol på bevidstheden om dødens indtræden, først i Dødens hånd, da de to mødes, siden på Ands bryst efter hendes død. Den nævnes ikke i teksten og ses ikke på de otte mellemliggende opslag, hvor And lærer Døden at kende som en ven i livet.

Eneste indikator for, at dette er en billedbog for børn er, at billedbøger som regel er for børn. Som litterært kunstværk appellerer AND, DØDEN OG TULIPANEN til enhver, der føler sig draget af den bløde, men rå streg, de tæt-på-triste farver og det enkle, sproglige udtryk. Budskabet, at ulykke og angst knytter sig til livet og ikke til døden, er mindst ligeså relevant for en voksen læser. Døden er den barmhjertige tilstand, der gør en ende på ulykken og er ikke årsagen til den. Det er livsfilosofi udtrykt på et højt, kunstnerisk plan, og netop den filosofiske og eftertænksomme tilgang i fortællingen er sat over den dramatiske og følelsesstyrede måde at forholde sig til døden på.

Historien om mødet mellem And og Døden tager afsæt i en opfattelse af døden som lumsk, rastløs og dramatisk, og så har den det med at komme, når man mindst venter det. And frygter det værste, men døden viser sig derimod at være både pålidelig, tålmodig og kærlig, om end den stadig kommer uventet. Døden er i venlig øjenhøjde med And og har ingen magt over hende, kun en opgave at udføre når hendes liv rinder ud. Ands forhold til Døden udvikler sig fra mistænksomt til fortroligt, og hun når at blive tryg ved Døden, inden kulden slår hende ihjel.

Et forsigtigt gæt ville være, at denne måde at betragte forholdet mellem liv og død på vækker en voksens eftertanke mere end et barns. Dermed ikke sagt, at det ikke også er muligt for et barn at holde af historien, blot at man ikke bør forvente, at barnet vil foretage de filosofiske mellemregninger, teksten inviterer en voksen læser til. Men budskabet er i sig selv smukt og fortrøstningsfuldt og som sådan relevant for enhver, der bekymrer sig lidt om døden.

AND, DØDEN OG TULIPANEN er bestemt et kvalificeret og kunstnerisk alternativ til den mere kommercielle børnelitteratur, der med et væld af farvestoffer og smagsforstærkere ikke overlader meget til nysgerrigheden og eftertanken. Denne bog har en dæmpet smag, på en gang rund, sød og skarp, og nogle vil nok lige skulle vænne sig til den, før de bryder sig om den. Men læs bogen et par gange, den vinder ved nærmere bekendtskab og giver børn som voksne en anledning til selv at tænke videre over sit eget forhold til døden.

Nyeste anmeldelser i kategorien 'Fortælling'

12-06 2012  Damebladsporno i litterær afklædning - Kristina Stoltz ET KØD

29-05 2012  Metafisens ejermand – Rasmus Nikolajsen DEN ULYKKELIGE BOGHANDLER

24-04 2012  Kroppens syntese – Amalie Smith I CIVIL

16-05 2011  Rumænernes syrede Proust nu på dansk – Mircea Cărtărescu NOSTALGI

27-12 2010  Og det skete i de dage – Jon Fosse ANDVAKE

02-08 2010  Forklædt som voksenroman – Josefine Ottesen KRYSTALHJERTET

03-02 2010  Dum, dummere, mennesket – Preben Major Sørensen NATTERGALENS HENRETTELSE

06-06 2008  Et humanistisk manifest - Varlam Sjalamov FORTÆLLINGER FRA KOLYMA

27-03 2007  Et storbyeventyr – Jeff Matthews SHAWARMARAMA

07-12 2006  Åndsaristokratisk sjæledramatik – Christa Wolf INTET STED. INTET

Skønlitteratur & Lyrik

Oversigt over alle anmeldelser