Passagedrømme

Passagebygningen som litterært motiv hos Louis Aragon og Julio Cortázar.

Speciale | Moderne kultur | Daniel Robert Andersen

Passagebygningen er et urbant, arkitektonisk fænomen, som voksede ud af den hastige merkantile, industrielle, og økonomiske udvikling, der prægede begyndelsen af det 19. århundrede. Blot et århundred senere var passagen nærmest forsvundet fra bybilledet. Dette speciale fokuserer på passagens tilstedeværelse i det 20. århundredes litteratur, navnlig som motiv i Le paysan de Paris (1926) af den franske surrealist Louis Aragon og i den argentinske forfatter Julio Cortázars novelle ”El otro cielo” (1966).

Specialet består af tre dele. I første del undersøges passagen som et særligt urbant rum samt dens kulturelle historie fra fremkomsten af de første passager ved tærsklen til det 19. århundrede til deres langsomme forsvinden fra midt i århundredet og frem. I begyndelsen var passagebygningen et fornøjeligt tilflugtssted for det bedre borgerskab og for flanøren, der vandrede målløst rundt, bjergtaget af den moderne storbys spektakulære sensationer. På Aragons og Cortázars tid er passagen imidlertid blevet umoderne, og de få tilbageværende passager har tilsyneladende mistet evnen til at tryllebinde sit publikum. Men for de to forfattere fremstår de som forførende huler, der byder på sensuelle og berusende oplevelser.

Anden del af specialet er en analyse af passagen, som den skildres i Aragons Le paysan de Paris og Cortázars ”El otro cielo”. I denne analyse vil vi erfare, hvordan passagen i begge værker knyttes til barndommens vidunderverden og til ukonventionel kærlighed. Flaneri spiller også en vigtig rolle her, men Aragon og Cortázars flanør er en noget anden karakter end det foregående århundredes lystige omstrejfer: han vandrer rundt for at opnå kontakt til det, der i Aragons terminologi betegnes le merveilleux, og som Cortázar refererer til som lo fantástico. Passagen ses som en genvej til de underfundige fantastiske riger, som ligger hinsides den kedsommelige hverdag, og som forfatterne begiver sig ud for at undersøge i deres værker såvel som i deres liv.

I den tredje og sidste del af specialet skal vi se på passagen i et politisk perspektiv. Både Aragon og Cortázar var glødende socialister, men i udgangspunktet lang mere optaget af en åndelig revolution end en materiel. Det fremgår tydeligt af deres portrætter af passagen. Walter Benjamin beskrev i berømte vendinger, hvordan passagerne er kapitalistiske ruiner, der i deres blottede tilstand afslører deres drømagtige, fantasmagoriske væsen og herigennem åbenbarer selve kapitalismen som en illusion og en historisk fejltagelse. Men hverken Aragon eller Cortázar fokuserer på de historiske bånd mellem passagen og kapitalisme. Hvor Benjamin ville betragte passagen som et drømt rum, betragter Aragon og Cortázar den slet og ret som et drømmerum, som repræsenterer en alternativ verden til den gængse, der regeres af fornuft og rationalitet, og som en sådan bliver passagen et instrument i bestræbelserne på mental emancipation.

Nyeste specialer

27-04 2011  Når erindring bliver til fortælling

06-01 2011  Thomas Bobergs forfatterskab fra 1984-1999 med særlig vægt på Vor tids historie og Digte 1990

22-09 2010  Undergrund/Gennem-brud/Overflade

08-06 2010  Gadamer & Derridas teorier om fortolkning

07-06 2010  Anybody who rides a bike is a friend of mine

Oversigt over alle specialer